Stillingsbeskrivelser– der viser, hvad vi hver i sær kan og skal
Maibritt Iversen fortæller indledningsvist: ”Helt tilbage i 2011 havde vi i en periode mange forskellige ’forstyrrelser’, og der oplevede vi simpelthen, at vi var nødt til at formulere et solidt pædagogisk fundament, med basis i vores respektive pædagogiske fagligheder. Du kunne også kalde det at tydeliggøre og udvide de pædagogiske læreplaner. Det blev til mange beskrivelser inde på vores hjemmeside, herunder også ret omfattende stillingsbeskrivelser. Hvem er vi? Hvad er det, vi kan hver især? Hvad er det, vi forventer af pædagogmedhjælpere, vikarer, pædagoger, køkkenpersonale, leder, og så videre.
Jeg har allerede tidligt i mit liv øvet mig på at ville noget med nogen
Tilbageblik til min skoletid: ”Jeg skal nok komme og hjælpe dig, lige to minutter”. Jeg kiggede på Marie, der godt vidste, at jeg først ville tage mig af Sofie, inden jeg ville vende tilbage til hende. Marie og jeg voksede op sammen og hvis jeg ikke selv kan huske det, ja så kan hun. Hun fortæller om mig, som den der altid tog mig af de andre og sørgede for, at de følte sig dygtige, hvis vi f.eks. som her legede skole. Jeg husker det også selv sådan. At jeg elskede, når jeg kunne hjælpe Sofie med at forstå noget matematik, som hun ikke før havde forstået eller vise Marie, at hun var et helt igennem vidunderligt lille menneske.
Glæden ved at være pædagog vægter stadig højest!
Klokken er ni mandag morgen, en kølig dag midt i april. De første børn er allerede kommet ud og søger mod det bagerste hjørne af legepladsen. Det er vores faste udedag og i dag er bålet tændt og brænderjernene er lagt klar i flammerne. Ved bordene ligger der trælister, save og sandpapirsklodser klar. ”Hvad skal vi lave i dag” spørger Madeline og Vega. Min kollega Helge forklarer: ”Først skal I save en terning og slibe den, og så går I over til Line og får brændemærket den. ”Line, hvad er brændemærke?” spørger Madeline. Jeg forklarer om brændejernene i ilden og viser børnene den terning, jeg selv har lavet. ”Det vil jeg også lave” siger pigerne i kor, og snart er de i gang med hver sin sav. Flere børn og endnu en kollega er kommet ud og hele legepladsen summer af liv og glade stemmer, på trods af det kølige vejr.
Pædagogens kompetencer– i spændingsfeltet mellem dagtilbudsloven og basal omsorg
Når et mindre vuggestuebarn bliver afleveret til mig af sine forældre, siger jeg altid: ”Godmorgen – har det været en god morgen?” Forældrene kender mit spørgsmål og ved, at jeg spørger til, hvordan barnet har det. Modtager jeg et træt barn eller et barn, der er ked af det? Der kommer heldigvis gode svar, som jeg sammen med mine stuekollegaer kan bruge til at skabe en god, tryg og stabil hverdag både for de børn, som helst ville være hjemme, og for dem, der løber lige ind på stuen og møder os med glæde og overskud.
Når de ansatte holder op med at være bremser!
Hver dag var der liv i legekøkkenet, på legepladsen, i krogen med legoklodser. Personalet havde imidlertid bemærket, at leg, der larmede, rodede og foregik i høj fart gennem rummene, ofte blev bremset. At leg, der sneg sig indenfor, når alle var udenfor, blev bremset. At leg, der blandede magneterne sammen med dyrene og bilerne og tusserne og
2/26 – Dagtilbudsleder – Pædagogisk Leder – Pædagogmedhjælper
Dagtilbudsleder – Pædagogisk Leder – Pædagog – Pædagogmedhjælper – Ledelsesteam Er du én af de fire kategorier ovenfor? Så handler dette temanummer om dig. Er du, eller har du været mere end én af dem? Så handler det rigtig meget om dig! – og lidt om dine kolleger også da. Der er artikler om, hvad du laver, hvad der er det vigtigste i arbejdet og udfordringer i det. Blandt andet via fascinerende dagbøger (se for eksempel de to første artikler) samt vuggestue- og børnehavepædagoger der beskriver deres respektive arbejde. Også om Stillingsbeskrivelser – hvad vi her i sær kan og skal. Hvorfor blev du pædagog? Eller leder eller …Beskrivelser og refleksioner over, hvad vi hver især kan have af grunde til at gå pædagogvejen. Måden vi møder børnene på er det vigtigste, som en af forfatterne skriver. Hvorfor skal vi hele tiden lave nye ting? Hvorfor anerkender man så lidt, hvad det lange seje træk giver og vil man ’ovenfra’ hele tiden have nyt, nyt, nyt. Hvis behov er dét egentlig? De mange levende praksisbeskrivelser – skal stadig være 0-14’s linie! De første 4 artikler er således simpelthen ’gode historier’, med tilhørende pædagogiske refleksioner. Praksiseksempler går i det hele taget igennem stort set alle artikler. Vi vil være et levende tidsskrift mere end et pædagogisk princip-katalog. Men teorier og refleksioner vil
Der blev stille i den ellers ordfyldte personalestue
Malthe havde mistet sin eneste ven i går for øjnene af os alle. Vi havde bare ikke set det. Vi havde kun haft blik for alt det, vi synes, Malthe selv smed væk. Mette havde dagen før skrevet noter fra en samtale med Malthe, som hun læste højt på stuemødet. Malthes ord om at blive så vred og ked af det, da hans eneste rigtig gode ven i børnehaven inviterede en anden dreng med i legen, at han rev en stor tot hår ud af hovedet på ham, og sådan mistede sin eneste ven. Malthes ord om voksne, der altid skældte ud, så han havde besluttet sig for aldrig mere at lytte til os.
En helt almindelig torsdag som institutionsleder
Kl. 8.47: Træder ind ad døren til Krudthuset. Trafikken ud af København og syd over var særligt medgørlig i dag. Sidste tanke inden døren lukker bag mig, er endnu en gang: ”Vi selvejende institutioner i privat drift må altså snart finde på et andet ord for os selv. Selvejende daginstitution i privat drift er simpelthen for langt og bøvlet. Vi bliver for tit misforstået. Er vi selvejende eller private? Frie? Uafhængige? Efter 15 år er rutinen dejligt velkendt: Ind på kontoret og lægge bilnøgler og telefon, tænde for pc’en og hænge jakken. Videre ud i køkken/alrummet mens jeg hilser på de børn og forældre, jeg møder på vejen. Hilse på Karin i køkkenet og tjekke skemaet for evt. ændringer. En tur rundt i huset og hilse godmorgen til alle børn, medarbejdere og forældre. Slutter rundturen af tilbage i køkkenet for at hente dagens første kop te.
Brudstykker fra en pædagogs dagligdag
Kl. 7.30: Jeg møder ind på Muslingestuen i min Vuggestue Blæksprutten. Der er stille endnu, kun 3 børn leger med dukkevogn, og jeg nyder roen, mens jeg gør klar på stuen. Jeg tænker imens over, hvordan jeg også i dag kan skabe små, trygge legezoner, som børnene kan lande i – især for dem, der har brug for en blid start.
”Vi har lukket noget ind i børnelivet, som nemt kan komme til at forstyrre alt muligt vigtigt – for eksempel tryghed, kontakt og trivsel”.
Hvordan bidrager de mange skærme til småbørns udfordringer? ”Det gør de på forskellig vis. Et konkret eksempel på det kunne være en 4-årig dreng, som jeg havde siddet til konference om ude i en børnehave. Han var meget ængstelig, og det kan der jo være mange årsager til, at børn er. Vi kunne ikke rigtigt finde ud af, hvad det bundede i. Jeg aftalte til sidst med forældrene og personalet, at jeg lavede en observation hjemme hos forældrene. Da jeg kom ind i huset, så jeg to gaming computere inde i stuen og en kæmpestor skærm på væggen. Da hans ældre søskende kom hjem, spillede de nogle meget voldsomme skydespil. Det var tydeligt, at den lille dreng blev både forvirret og bange. Når man er 4 år, kan man ikke forstå, at dét, der foregår på skærmen, bare er en form for leg.
