Kjeld taler med Asger om at være pædagog for meget syge børn
Jeg ved jo ikke, hvordan du der læser dette, tænker og føler om meget syge børn. Personligt har jeg det meget svært. Jeg kan næsten ikke holde til blot at se en film, hvor der sker noget alvorligt med børn eller hvor de er meget syge. Det gør for ondt. Og derfor har jeg også den allerdybeste medfølelse med forældrene til disse børn. Og nu sidder jeg i mit køkken med Asger, der har som job at være sammen med disse børn og forældre og som skal samarbejde med en række andre fagpersoner om det. En lang samtale som der kun er udpluk af i det følgende. Først spørger jeg ham slet og ret om, hvordan han magter så følelsesladet et arbejde.
Den måde vi taler sammen på, former kulturen – og hverdagen
Som pædagog er du med til at forme børns måde at forstå verden på. Du skaber udvikling, nysgerrighed og tryghed – også når tiden er knap, og hverdagen kræver mere, end ressourcerne rækker til. Netop derfor betyder det noget, hvordan vi har det sammen som kolleger. For når presset stiger, bliver måden vi taler til og med hinanden på afgørende for både samarbejdet og arbejdsglæden. Her spiller psykologisk tryghed en nøglerolle. Den gør det muligt at bevare både glæden og den faglige stolthed. Det er vigtigt at I kan tale åbent – om fejl, frustrationer og idéer – uden frygt for at blive mødt med kritik eller latter. Her får du fem hverdagssituationer, hvor trygheden ofte kommer på prøve – og hvad du kan gøre i stedet.
VI-kultur og møder med substans
I institutionen er der 40 vuggestuebørn og 80 børnehavebørn. Institutionen rummer 38 medarbejdere, en souschef og en institutionsleder. Siden jeg i august 2024 tiltrådte som leder, har vi haft fokus på at skabe en god kultur, hvor der er plads til udvikling, trivsel og samarbejdsglæde. Med stor respekt for hvad institutionen allerede rummer. I tæt samarbejde med min souschef Mette E og hele personalegruppen har jeg skabt en klar fælles retning for arbejdet, med fokus på, hvordan faglighed og hjerte skal hænge sammen i den pædagogiske praksis.
Vores sygefravær ligger under 2%
Det er over 1½ år siden, der sidst var en pædagog, som sagde op (og den pædagog skulle på efterløn). • For 2. og 3. kvartal i år har sygefraværet ligget på under 2%. • Der har lige været uanmeldt pædagogisk tilsyn, hvor konklusionen var: ”Dagtilbuddet har særligt sine styrker inden for at det pædagogiske personale har en positiv og motiverende tilgang til alle børn gennem hele dagen. Der arbejdes med en struktureret hverdag, som giver mulighed for at børnene kan bidrage og med fokus på fællesskaber og leg”. • Den seneste trivselsvurdering i personalegruppen, fra 2024, viste, at 94% er glade for deres arbejde, 100 % er engageret i deres arbejde, 94 % er tilfredse med indflydelsen på egne arbejdsopgaver og 100% bidrager med trivslen på arbejdspladsen. • Der er ingen forældreklager og vi holder budgettet (men ville da godt have mere!)
Når samarbejde bliver altafgørende
”Vi har på et tidspunkt en dreng i huset, som er fysisk udfordrende og meget udfordret i forhold til børnefællesskaber. Vi starter ’i den blide ende’. At sætte sig tæt ind til ham og at der er en voksen der kan understøtte hans leg.
Hente-Ninja med bæltetaske og ringeklokke
”Ja, det står jeg ved – jeg er en leder med store ambitioner og mit hoved kører nogle gange med 180 i timen. Men jeg har før set institutioner starte op, hvor det virker som om, det bare handler om en helt masse praktiske, bureaukratiske og organisationsmæssige strukturer. Jeg ville meget mere via værdsættende ledelse og refleksive dialoger og jeg havde en bunke værktøjer med mig om værdsættelse, kultur og strategi.
Metaforer viser vej fra sårbar snak til faglige diskussioner
I Skanderborg Kommune ligger Børnehuset Elgårdsminde. Vi er et helt særligt sted med dyr og en legeplads så langt øjet rækker. Med en uddannelsesprocent på 76 % har vi rigtig gode forudsætninger for at drive et godt børnehus – og det føler vi også, at vi gør. Men der er ingen tvivl om, at både trivsel og kvalitet er steget, siden vi satte fokus på vigtigheden af samarbejde og faglighed som hinandens forudsætninger.
Hvad er det nye børnesyn? Og hvilken betydning har det for vores tilgang til og forståelse af børn?
Et børnesyn reflekterer den måde, vi som samfund ser på værdien af børn og barndom. Det er et fundament, som vi – bevidst eller ubevidst – bygger vores familier, samvær og institutioner på. Det nye børnesyn er resultatet af en historisk udvikling, som bygger på dels vores ophobede viden om børns behov for tilknytning, støtte og forståelse, og på FN’s Børnekonvention, som understreger kvaliteten af barn-voksen-relationen og de voksnes lederskab som afgørende for børns psykosociale udvikling.
Nest-pædagogik og børnesyn
Jeg er med til det ugentlige børnemøde i en af børnehavestuerne i Den Grønne Kile i Lejre Kommune. Børn og voksne har fordelt sig i mindre grupper og samtalen handler om, hvilke ideer børnene har til fælles lege, temaer og aktiviteter. Den Grønne Kile er i gang med at implementere Nest-pædagogik og har blandt andet fokus på, hvordan det daglige læringsmiljø tager afsæt i børneperspektivet. Med afsæt i Nest-pædagogikkens værdier arbejder Den Grønne Kile med at inkludere børnenes interesser i udviklingen af meningsfulde og inkluderende læringsmiljøer. Der lægges vægt på børnenes perspektiver, tanker og ønsker og dermed inddrages de aktivt i hverdagens pædagogiske aktiviteter.
En beretning om børnesyn og tegnefortællinger
Det er eftermiddag hos Spilopperne1, og der er højt humør. Stemmerne runger, klodserne flyver, dinosaurerne raser, og der er kamp om gulerødderne i legekøkkenet. Der er brug for lidt ro, tænker jeg, griber en tusch og sætter de første streger på stuens whiteboard-tavle, hvor blandt andet portrætter af de enkelt børn hænger. Jo flere streger der bliver tegnet, jo flere børn kommer til og kigger mig over skulderen. ’’Hvad er det, du laver?’’ ’’Jeg tegner et træ. Spiloppernes træ. Så kan vi se, hvem der gror herinde på stuen.’’ ’’Jamen, det er jo legepladsen!’’ ’’Jamen, hvad er der egentlig på en legeplads?’’ ’’En trampolin!’’
