Gennem flere år har det bekymret mig, at den amerikanske vurderingsmetode ECERS anvendes i Danmark. Det pædagogiske miljø bl.a. i naturbørnehaver scorer lavt, fordi der er for mange såkaldt farlige elementer. Træer, børn kan klatre højt op i.

Undersøgelser viser, at 38 pct. af vuggestuer og dagplejer vurderes til at have utilstrækkelig kvalitet. Det samme gælder for 28 pct. af stuerne i børnehaver.

Jeg genfortæller lidt om nedbrydningstid, og vi kommer til at tale om den plastikpose, hun fandt. “Den tager 100 år om at forsvinde”, siger hun hurtigt, “men nu har vi ryddet den op.”

Velkommen til Grøn stue: Her har vi dyreskeletter på væggen og i vindueskarmene og døde dyr i glas med sprit og i montrer på væggen. […] Her i børnehaven er ingen børn bange for døden.

Jens tager kikkerten ned og siger “Jacob, jeg har set en dumpap” imens han peger på mig. Vi griner begge to meget og går tilbage til de andre …

Birk træder ind på stuen med et insektglas i hånden. Morgensamlingen er lige ved at begynde, men han har noget vigtigt, han gerne vil vise. I glasset kravler en lille grøn larve, som han har fundet derhjemme.

De tænker kreativt, når de skal forme grundlaget for deres læringsmiljøer – og det fører til mange meget spændende løsninger, som har én ting til fælles: Børnene er vilde med dem! Det blev en hektisk men meget spændende dag, jeg tilbragte i Viborg Kommune. Tre besøg, tre sæt fotos, mange samtaler. Fra det ene til det andet, via gåben og bil. Jeg besøgte tre institutioner, med tre ledere, der hver især er meget bevidste på, hvad de gerne vil med deres institution og som i tæt samarbejde med personalet udvikler mange og meget forskellige læringsmiljøer.

1990’erne og starten af 2000-tallet arbejder man i dagtilbud ud fra rammeplaner, en slags forløbere for de første læreplaner. 2004 vedtager Folketinget at gøre det obligatorisk for alle dagtilbud at udarbejde en pædagogisk læreplan, som skal beskrive og dokumentere arbejdet med børnenes læring og udvikling. 2018 vedtager Folketinget En styrket pædagogisk læreplan. Skal være implementeret 1.juli 20201 til at implementere den (hvordan man så end definerer det at ’være færdig’?). At arbejde ud fra pædagogiske læreplaner har gennem årene fået flere positive evalueringer fra pædagogernes side. Men der har også været en debat om, hvor tidligt og hvordan børns læring skal sættes i system. Og om hvorvidt det overhovedet skal sættes i system for de yngste.

Allerede for ti år siden arbejdede dagtilbud med bæredygtighed. Som en del af et internationalt projekt, iværksat af OMEP, blev for eksempel dengang 170 danske 4-5 årige børn spurgt om, hvad billedet til venstre illustrerer. inspireret af blandt andet FN’s 17 verdensmål, både er indskrevet i den styrkede pædagogiske læreplan og kommer til udtryk i den levede pædagogik. De havde mange svar, men de kredsede alle om, at børnene passer på jordkloden. Typiske svar var: ”De renser jordkloden” ”De vasker jorden, fordi den er fyldt med skrald” ”De samler skrald, det har jeg også gjort med min mor.” Dengang brugte børnene ikke begrebet bæredygtighed. Men i dag, bare 10 år senere, er det blevet et begreb, rigtig mange børn forstår og anvender. Dels fordi de hele tiden hører om det, dels fordi mange familier har gjort det til et hverdagsemne i forbindelse med for eksempel affaldsindsamling og affaldssortering eller fornuftig brug af vand og lys. Hvilket også er fænomener, børnene møder i institutionen!1. Eksempler som affaldsindsamling-og sortering kan ses som de første skridt i en pædagogik for bæredygtighed.

Livet i skoven og årets gang Lige bag børnehaven er der også en skov, hvor vi har en aftale med ejeren af skoven om, at vi må bruge den året rundt. Vi skal kun blive væk i de perioder, hvor han ringer og siger, at nu er der jagt. At have sådan en skov giver fantastiske muligheder. Vi har sat et net og reb op i nogle træer, til fysisk udfoldelse, vi har snittesteder, hvor man kan fordybe sig med en pind og en dolk, vi har lavet en hule af pinde. Og det fedeste af det hele er, at det skal være på børnenes præmisser. Så hvis der ikke er nogle børn som bruger hulen i et stykke tid, så kan vi sagtens pille hulen ned og se, hvad de finder på efterfølgende. Og der er noget rigtig rart i at vide, at jeg har 12 børn med i skoven, men jeg sidder kun med to. For så ved jeg, at de andre ti er ude og undersøge livet i skovbunden og leger det hele ind.