Undersøgelser viser, at 38 pct. af vuggestuer og dagplejer vurderes til at have utilstrækkelig kvalitet. Det samme gælder for 28 pct. af stuerne i børnehaver.

Den voksne læste højt, at Koglefolkets egen by var kollapset, og at de nu havde brug for hjælp fra børnene til at få bygget en ny by. Som naturligvis hurtigt fik navnet ‘Koglebyen’.

“Jeg savner dem allerede.” Ordene kommer fra en dreng på omkring tre et halvt år. Han står med en voksen i hånden. Rundt omkring leger de ældste børn, som om få dage skal videre i mini–SFO.

Maibritt Iversen fortæller indledningsvist: ”Helt tilbage i 2011 havde vi i en periode mange forskellige ’forstyrrelser’, og der oplevede vi simpelthen, at vi var nødt til at formulere et solidt pædagogisk fundament, med basis i vores respektive pædagogiske fagligheder. Du kunne også kalde det at tydeliggøre og udvide de pædagogiske læreplaner. Det blev til mange beskrivelser inde på vores hjemmeside, herunder også ret omfattende stillingsbeskrivelser. Hvem er vi? Hvad er det, vi kan hver især? Hvad er det, vi forventer af pædagogmedhjælpere, vikarer, pædagoger, køkkenpersonale, leder, og så videre.

Kl. 7.30: Jeg møder ind på Muslingestuen i min Vuggestue Blæksprutten. Der er stille endnu, kun 3 børn leger med dukkevogn, og jeg nyder roen, mens jeg gør klar på stuen. Jeg tænker imens over, hvordan jeg også i dag kan skabe små, trygge legezoner, som børnene kan lande i – især for dem, der har brug for en blid start.

Det er ganske vist ikke første gang, jeg har været en kæmpe lort, men at jeg var det så tidligt på dagen var alligevel lidt af en overraskelse. Normalt plejer jeg inden da lige at nå at sige ’Nej, det må du ikke’ eller ’Hov, kom lige ned derfra’, og i de situationer er jeg højest en gennemsnitlig lort eller ’dum’. Men her stod vi: En dreng, der lige var trådt ind ad døren og en pædagog, der var en kæmpe lort. Jeg var faktisk tæt på at være en kæmpe lort! Jeg havde allerede trukket den længste indånding ind for at sige: ”Neeeeej, hvad er det for en stor dreng, der står der?! Sig mig, er du ikke vokset siden i går? Du er jo blevet fire år! Fik du mon den bil, du ønskede dig”. Og andet i den dur, med skinger begejstret helium-stemme. Idiotisk, når jeg nu véd, at drengen oplever, at verden støjer, når vi andre synes, at den er stille. Heldigvis punkterede drengen ballonen: ’Du er en kæmpe lort!’ ”Jeg hader, når de synger fødselsdagssang!”

Jeg kendte kun den 5-årige dreng af omtale. Han var farens særbarn i den familie hvor vi deltog i en rund fødselsdag, og jeg vidste, at samarbejdet med drengens mor gik dårligt. Sidst på eftermiddagen gik vi i samlet flok fra festlokalerne til familiens hjem. Det var i december, mørkt og byen var julepyntet. Jeg lagde mærke til drengen, som gik for sig selv, og slog følge med ham. ”Sikke det knirker, når vi går i sneen,” forsøgte jeg. Det svarede han ikke på, trampede bare en anelse, som om han ville efterprøve min påstand. Atter gik vi en tid i tavshed. De andres stemmer blandede sig med byens lyde, og det føltes, som om vi var alene i mørket, han og jeg.

Det er over 1½ år siden, der sidst var en pædagog, som sagde op (og den pædagog skulle på efterløn). • For 2. og 3. kvartal i år har sygefraværet ligget på under 2%. • Der har lige været uanmeldt pædagogisk tilsyn, hvor konklusionen var: ”Dagtilbuddet har særligt sine styrker inden for at det pædagogiske personale har en positiv og motiverende tilgang til alle børn gennem hele dagen. Der arbejdes med en struktureret hverdag, som giver mulighed for at børnene kan bidrage og med fokus på fællesskaber og leg”. • Den seneste trivselsvurdering i personalegruppen, fra 2024, viste, at 94% er glade for deres arbejde, 100 % er engageret i deres arbejde, 94 % er tilfredse med indflydelsen på egne arbejdsopgaver og 100% bidrager med trivslen på arbejdspladsen. • Der er ingen forældreklager og vi holder budgettet (men ville da godt have mere!)

”Ja, det står jeg ved – jeg er en leder med store ambitioner og mit hoved kører nogle gange med 180 i timen. Men jeg har før set institutioner starte op, hvor det virker som om, det bare handler om en helt masse praktiske, bureaukratiske og organisationsmæssige strukturer. Jeg ville meget mere via værdsættende ledelse og refleksive dialoger og jeg havde en bunke værktøjer med mig om værdsættelse, kultur og strategi.

Vi har brug for dig (jer) til at bidrage til et 0-14 om børnesyn og pædagogik! Fem spørgsmål om emnerne til dig: Er du enig i, at bag enhver pædagogik ligger der et bestemt børnesyn? Er du enig i, at omvendt kan man også ud fra et bestemt børnesyn ’se’ pædagogikken i dagtilbuddet? Hvordan ville du kort beskrive det mest fremtrædende børnesyn hos jer? Ville du mene, at jeres børnesyn passer godt sammen med den praktiske pædagogik, I har i dagligdagen? Og vigtigt: Hvad kan gøre det vanskeligt at omsætte sit børnesyn helt og fuldt? Hvor mange gange og på hvilken måde optræder begrebet ’børnesyn’ egentlig i jeres pædagogiske læreplan og jeres præsentation af jer selv? Hvornår blev begrebet fx sidst anvendt på et personalemøde hos jer? --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Typiske eksempler på formuleringer i beskrivelsen af et børnesyn: Ethvert barn har krav på at blive mødt med empati og anerkendende voksne Ethvert barn har krav på at kunne være med i børnefællesskaber Ethvert barn har krav på venner i sit dagtilbud …… Hvilket børnesyn tænker du er mest dominerende hos jer? ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Bliv skribent i dette nr. af 0-14! - Det temanummer af 0-14 vi skal til at planlægge handler netop om disse emner og spørgsmål! Det bliver et nummer med inspiration til at tage børnesyn/pædagogik op på personalemøder, kurser, m.v.