Mulighederne for trivsel grundlægges i den tidlige barndom
De nærmeste fællesskaber: De nærmeste relationer (familie) giver tryghed. Dagligdagens fællesskaber: Arbejde, dagtilbud og andre interessefællesskaber, som inspirerer individet, fordi de har andre værdier og synsvinkler og inspirerer individet til at klare nye udfordringer i livet. Overordnede fællesskaber: De mennesker – politikere, ledere og myndigheder – der har indflydelse på grundvilkårene for ens liv.9 Forskningen har så indkredset en række faktorer, som i dette dynamiske samspil giver en øget risiko for mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt børn10. Nævnt kort kan de handle om forhold hos barnet selv, dels genetisk, dels via skadelige påvirkninger i fostertilstanden (fx højt alkoholforbrug og rygning hos moderen), fødselskomplikationer, kroniske somatiske helbredsproblemer hos barnet og ikke mindst psykosocialt belastede familier, hvor forældrene har psykisk sygdom eller har misbrugsproblemer. Problematisk forældre-barn relation er samtidig en meget væsentlig risikofaktor for trivsel og udvikling.
Vi ser færre børn, som er i balance
Jeg cykler afsted, og lytter til en podcast, hvor Maria Ørskov Akselvoll er gæst. Hun fortæller om ”det grænseløse forældreskab” – som også er titlen på en bog, hun har skrevet. Hun beskriver, hvordan forældre i dag er stressede i jagten på 'det gode forældreskab'. Ifølge Maria Ørskov Akselvoll bliver det gode forældreskab defineret ved forældrene kan indtage barnets perspektiv, være anerkendende og ikke skælde ud. Oven i det er der Aula, legegrupper og gymnastik, som forældre skal holde styr på, og de skal sørge for, at børnene er med til det hele. Maria Ørskov Akselvoll kigger på det fra forældrenes perspektiv, men hvordan ser det ud fra barnets perspektiv – at være barn i det samfund, som hun beskriver? At være barn i en kultur, hvor der hele tiden søges efter det rigtige, og ingen tør sige nej, af frygt for hvilken konsekvens det kan have for barnets udvikling?
Børn med lavmælte handlinger
I småbørnspædagogikken er der med dagtilbudsreformen igen fokus på arbejdet med børns perspektiver og børns ret til medbestemmelse med henvisning til FN’s Børnekonvention artikel 12. Et fokus som ifølge dagtilbudsforsker og professor Berit Bae kalder på en kritisk drøftelse af, hvordan pædagoger forstår og praktiserer børns ret til medbestemmelse. Denne artikel handler om det pædagogiske arbejde med at gøre børns perspektiver synlige i sociale sammenhænge for at kunne være medbestemmende i børnefællesskabet. Et blik herpå vil omhandle hvorvidt børn er med i legen med andre børn eller blot er ved den.
”Hvad tror du, Molly har brug for lige nu?”
Der spørges ind til bekymringer/opmærksomhed og ressourcer/undtagelser Hvad er jeres primære bekymring/opmærksomhed? Hvor ser I det? Hvor ofte sker det? Hvem er hun sammen med? Sker det lige meget sammen med alle? Er det både inde og ude? Og så videre
Mange børn kan have svært ved at rumme deres egne følelser
Børnene på Svalestuen er netop startet på madpakkerne i Børnehaven Åhaven på Fyn. Valdemar prøver at åbne sin madkasse. ”Ihhhhhh!!”, siger han. Han begynder at græde; han er frustreret. Han skubber kroppen baglæns på stolen. Winnie, der er pædagogmedhjælper, sidder lige ved siden af Valdemar og når at fange ham om ryggen. Winnie siger: ”Øøøøv, madpakken driller dig. Du bliver vred.” Winnie spejler med sin mimik og kropssprog Valdemars frustrationer. Valdemar græder og er tydeligt frustreret, men kigger op på Winnie. Winnie skaber øjenkontakt til Valdemar og siger: ”Du blev træt af madkassen. Jeg hjælper dig.” Winnie sidder et øjeblik helt tæt på Valdemar og aer ham. Han falder til ro og Winnie gentager. ”Jeg hjælper dig.” Hun hjælper Valdemars hænder op til madpakken, og de holder begge om madkassen, mens de vipper plastikklipsene ned, og madkassen går op. Valdemar kigger op på Winnie og smiler. Winnie siger med stor begejstring: ”Du kunne, Valdemar!” Valdemar smiler stort til Winnie. Winnie smiler tilbage.
Når børnene selv skal sige det
De erfaringer små børn gør sig i dagtilbuddet er afgørende for, hvordan de trives i dagtilbuddet, men også for hvad de kommer til at kunne mestre som unge og i livet fremover! Som en del af arbejdet med at undersøge de yngste børns vilkår og trivsel, laver vi i Børns Vilkår løbende undersøgelser, hvor vi spørger børnene selv. I vores seneste undersøgelser fokuserede vi på, hvordan 560 børnehavebørn fra 48 dagtilbud oplever deres hverdag. Vores undersøgelser viser heldigvis, at langt de fleste børn oplever, at de har trygge relationer til de voksne i deres dagtilbud. Der er dog flere børn, der kan lide at gå i børnehave, hvis de har en yndlingsvoksen, og hvis de oplever at blive mødt af en glad voksen, når de kommer om morgenen. Syv ud af ti børn, der har en yndlingsvoksen i dagtilbuddet oplever, at de får kram af en voksen, når de er i institutionen, mens det kun gælder for hvert andet barn, der ikke har en yndlingsvoksen.
Det er sjovere at se en lille film end at læse en lang tekst
Vi går op i, at det, vi skriver i vores Læreplan, også er det, alle kan se i vores daglige pædagogiske praksis. Derfor har vi på vores hjemmeside både et dokument med læreplanen på skrift og videoer for flere pædagogiske grundlag og temaer. Vi har vist videoer til forældre, kollegaer, Dagtilbudsbestyrelse m.fl., og alle har taget godt imod dem. De følgende afsnit beskrives filmede sekvenser, som vi har brugt til at beskrive vores læreplan. Man vil således kunne dykke direkte ned i praksis hos os og få det begrundet med tekst fra vores læreplan. Klippene er tilgængelige på https://egeskovbh-viborg.aula.dk/laereplan-i-billeder
Blå skemaer viste vejen fra praksis til pædagogisk grundlag
”Sofie og Matilde er kommet ind fra legepladsen. Sofie er 3 år og er lige startet i børnehaven. Hun har svært ved at kommet af tøjet. Den voksne opfordrer Matilde til at hjælpe. Matilde hjælper med først at tage støvlerne af og derefter lyne Sofies flyverdragt ned.” Begge piger oplever sig set og hørt. Matilde får lov til at sætte sine kompetencer i spil, Sofie oplever sig forstået og set. Børnene opfordres til at klare alt det, de selv magter. Der er altid en voksen, der hjælper og guider barnet, når det skal tilegne sig nye færdigheder. Børnene lærer at mestre eget liv ud fra de forudsætninger, der er dem givet, og udvikler derved livsduelige kompetencer. (Fra Pædagogisk læreplan for Århusbakken-Midtbyen og Specialområdet, 2021).
Hvem er Lille Madsen?
Midt i det himmerlandske landskab, nærmere betegnet i Vesthimmerlands kommune ligger Lille Madsens Hus. På den store legeplads løber børnene rundt, og de leger. Fordelt på legepladsen er børn og pædagoger fuldt optaget af forskellige aktiviteter, der alle taler til børnenes sociale, motoriske, sproglige og naturfaglige kompetencer. Og det er ikke tilfældigt, hvad pædagogerne laver, det er nemlig valgt nøje ud fra deres meget fine og vel gennemarbejdede læreplaner. Lille Madsens Hus er en integreret daginstitution, der er bygget i 2018, 138 børn er indmeldte, og 32 ansatte er tilknyttet. Huset er bygget op om fortællingen om Lille Madsen, skrevet af Jakob Martin Strid, og han lever i bedste velgående i husets hverdag, selv om ingen egentlig har set ham sådan rigtig. Han lever igennem de mange fortællinger som pædagogerne fortæller børnene. Lille Madsen er lille og rund mand, der bærer briller, som altid sidder på hans næsetip. Han er også manden, som passer på institutionen, når ikke der er nogen tilstede. Han passer på huset og udstikker regler, som alle forsøger at efterleve. Og der er meget at efterleve i en pædagogisk hverdag, blandt andet de lovpligtige læreplaner.
Det er godt at undres – hele livet
Børn og filosofi Filosofi kan være et redskab og en metode til at uddybe og undersøge et emne. Når vi filosoferer, bliver vi gennem grundig refleksion mere bevidste om de små ting og kan på den måde blive klogere på os selv, og hvad der er vigtigt for os. Filosofiske spørgsmål omhandler ofte eksistentielle temaer, som vi som mennesker skal forholde os til hele livet igennem. Børn og unge kan derfor også filosofere om livet, og de oplever verden fra andre perspektiver end voksne gør. Børn og unge er nogle af de bedste filosoffer, vi har. Hvis man som pædagog arbejder i en daginstitution eller skole møder man børn og unge i forskellige aldersgrupper, som er hver deres sted i livet. De tager chancer, prøver af, reflekterer, håndterer konflikter, leger og stiller spørgsmål, på en anden måde end voksne gør, fordi det hele stadig er så nyt. Som børnenes kognitive evner udvikles, følger nye spørgsmål til eksistensen, til de sociale fællesskaber og til egen identitet. Mange af spørgsmålene følger børn og unge fra deres spæde start i livet og ind i voksenlivet. Spørgsmål om livet, identitet, karriere og kærlighed.
