Ozobotterne er landet!
Som pædagog og som læringskonsulent for pædagoger har jeg brugt flere forskellige slags IT-teknologier som pædagogiske redskaber. Jeg har i den forbindelse hørt mange kritiske røster om sammenhængen mellem børn og teknologi. For, hvorfor skal børn udsættes for teknologi i deres tid i dagtilbud? De skal jo ud at lege. Og ja, det skal de, men man kan faktisk kombinere disse to ting med hinanden. Og så udelukker det ene ikke det andet.
KRUDTUGLER – KÆRLIGHED – KVALITET I KRIDTHUSET
Børn og forældre fordeler sig til forskellige steder i huset, afhængigt af hvor barnet gerne vil være, hvem det vil lege med, hvad det gerne vil lege. Nogle bygger store slotte af kasser, andre klæder sig ud, andre igen laver en forhindringsbane, går i værkstedet, racer på løbehjul i vores store fællesrum… De voksne hilser kærligt på hvert enkelt barn og dets forældre og fordeler sig derefter, så det passer med, hvor børnene er og har brug for dem. De mindste er dog alle på grøn stue med 1 voksen, så de får tryghed, nærvær, genkendelighed. Vi er et fedt hus med høj pædagogisk kvalitet, god trivsel for alle, humor og dynamik og en skøn dagligdag. Derfor vil vi gerne her præsentere vores børne – og menneskesyn, suppleret med eksempler på vores pædagogik og den afgørende trivsel blandt børn og voksne, der hos os er dokumenteret til at være helt i top!
Vores børnesyn bygger på, at alle børn er værdifulde mennesker
Vi åbner på legepladsen om morgenen. En morgen ankommer et barn til Amaliegården i en meget ’negativ stemning’, hvilket vi ser, da han får ødelagt nogle af hans ellers gode kammeraters leg ved at tage ting fra deres leg og kaste dem væk. Kammeraterne siger ’stop’ og ’gå’. Pædagogen går hen til drengen, giver ham et kram og spørger om hans morgen, inden han kom til Amaliegården. Han er kommet til at smadre en lampe, og hans far blev vred på ham. Pædagogen snakker med barnet og anerkender hans følelse af vrede og frustration. Hun spørger, om han har brug for at komme ind og læse en bog eller lave et puslespil. Han vil gerne ind og læse en bog. Da de andre børn kommer ind for at spise formiddagsmad, er han parat til at deltage. Pædagogen anerkender igen barnet for at komme ud i garderoben og deltage på lige fod med kammeraterne. Deres relationer genoprettes, og det bliver en god dag for alle.
Det kan lyde enkelt og nemt at praktisere som Bodil
Signe begynder at gå lidt omkring, hun holder godt fast i Bodils hånd, Bodil følger med uden at sige noget. Signe stopper ved kassen med de vilde dyr. Bodil sætter sig på hug, Signe ser på Bodil og siger: ”Vil du være med til at lege med dyrene.” Bodil holder øjenkontakten, smiler og siger: ”Det vil jeg rigtig gerne.” Sammen bærer de kassen hen til legetæppet, hvor legen starter. Der går ikke lang tid, så er Signe optaget af legen, hun pludrer glad og flere børn kommer med i legen. Bodil er med i legen, hun lader børnene styre legen, stiller ikke spørgsmål, men kommenterer engageret på børnenes snakke om dyrene. Bodil er en dygtig pædagog, der bevidst arbejder med institutionens børnesyn: Alle børn skal ses, høres og inddrages.
”Vi følges mod stjernerne!”
I aldersdifferentierede grupper: De har mange aktiviteter og lege inden for børnenes forskellige udviklingszoner: De ældste børn får dermed mulighed for at tage ansvar, lære fra sig og være en rollemodel i gruppen. De yngre børn får mulighed for nogle gange at træde et skridt tilbage i aktiviteten, andre gange at træde ind i en leg som de ikke ville være i stand til med jævnaldrende. Det høje niveau i legen giver et afstemt forventningsniveau og det bliver ikke konkurrencepræget eller giver en anden dynamik i gruppen. I aldersopdelte grupper: Her laves i stedet mere målrettede aktiviteter inden for børnenes ’fælles’ udviklingszone og sværhedsgraden justeres efter det enkelte barns udvikling.
Alle børn har ret til en ’Alfred’
Grethes handlinger og pædagogiske tilbud til Emilie og hendes mor afhænger af det barnesyn og den udviklingsforståelse, der danner fundament for Grethe og hendes kollegaers pædagogiske praksis. I Emilies vuggestue arbejder det pædagogiske personale med et tilknytningsbaseret barnesyn. Det betyder, at de har fokus på, at barnet ikke kun tilpasser sig, men at det også får mulighed for tilknytte sig trygt til dem, mens det går i vuggestuen. I et tilknytningsbaseret barnesyn ser man relationen til den professionelle som den vigtigste brik i læringsmiljøet. Når personalet bliver en tryg base for barnet, vil det naturligt søge at udforske verden og herigennem få nye brugbare erfaringer med at indgå i samspil med andre børn og udforske verden på egen hånd.
Børnedemokrati fordi: hvis man er stille for længe, så visner tungen
Man bliver rigtig godt modtaget hos Fru Hedevig Bagger og min første fornemmelse af institutionen er, at den føles på én gang hjemlig og levende. Vi mødte hurtigt flere børn, og jeg oplevede, at de var meget glade for at være her. De legede, de kommunikerede, og jeg så ikke nogen ’udenfor’ børn men en masse tryghed og involvering. Så banalt det kan nu kan lyde: Vi kan forske i dette i 100 år – og det er særdeles godt, at vi gør det – men i sidste ende handler det vigtigste om dette enkle: At børnene er glade og trygge ved at være der. Sådan virkede disse børn, og jeg ledte under besøget efter mulige forklaringer. Følg mig på turen og i samtalen med Linda og Betina – og tænk selv med på: Hvad er forklaringen bag en daginstitution med høj kvalitet?
4/25: EN PERSONALEGRUPPE FYLDT MEDFAGLIGHED OG TRIVSEL
Kan du lave god pædagogik, hvis du ikke trives med dine kolleger, eller hvis I ikke har et fælles fagligt udgangspunkt og en faglig stolthed? Det er spørgsmålet, vi gik ud fra med dette temanummer af 0-14. Jeg er selv gammel ’fagmand’ i personalesamarbejde og mit svar til spørgsmålet er: Nej, det kan man ikke. Lidt mere fyldigt svar: Når jeg for eksempel har været konsulent for personalegrupper, eller når jeg har besøgt dem med min 0-14-kasket på, er jeg endnu ikke stødt på et dagtilbud, der på én gang fungerede dårligt i det interne samarbejde og samtidig havde en levende og kvalitetsfyldt pædagogik. Dette modsætningspar kan næsten ikke eksistere samtidig, men det udelukker naturligvis ikke, at en pædagog kan lave gode ting med et barn eller en børnegruppe. Så at sige uafhængigt af konteksten. Men børn er ikke kun i kontakt med én pædagog i sin tid i dagtilbud. Og sammenhængskraften vil være fraværende. Sagt på anden vis: Som pædagog skal man være glad for at gå på arbejde – man skal have det godt med kollegerne – og man skal mærke, at man sammen udvikler en faglig velbegrundet pædagogik for og med børnene. Dette temanummer af 0-14 har en række konkrete eksempler fra forskellige dagtilbud, hvor dette lykkes i stor udstrækning, og de giver deres
3/25: BØRNESYN OG PÆDAGOGIK
Et 5 årigt barn stod tilfældigvis bag mig, da jeg begyndte at skrive denne sides tekst. ”Hva’ skriver du om?”, spurgte det kvikke barn. ”Om børnesyn”, sagde jeg, som sandt var. ”Nåh, noget med briller?”, lød den næste replik. Og jo, der er da lidt om snakken. Børnesyn er det, vi ser, når der er et barn eller en gruppe af børn foran os: Hvem er de? Hvad kan de? Hvad vil de gerne? Hvad har de brug for? På med brillerne og se ordentlig efter. Er mit syn ordentligt indstillet? Eller har jeg for mange forforståelser, som en af bidragyderne i dette nummer skriver et sted. Og dette temanummer handler netop om bevidsthed om samspillet: Fra Børnesyn til Pædagogik og vice versa. Det er beretninger fra flere dagtilbud om deres arbejde med disse begreber og med mange levende skildringer af pædagogikken i forhold til børnesynet.
Vi har brug for dig (jer) til at bidrage til et 0-14 om børnesyn og pædagogik!
Vi har brug for dig (jer) til at bidrage til et 0-14 om børnesyn og pædagogik! Fem spørgsmål om emnerne til dig: Er du enig i, at bag enhver pædagogik ligger der et bestemt børnesyn? Er du enig i, at omvendt kan man også ud fra et bestemt børnesyn ’se’ pædagogikken i dagtilbuddet? Hvordan ville du kort beskrive det mest fremtrædende børnesyn hos jer? Ville du mene, at jeres børnesyn passer godt sammen med den praktiske pædagogik, I har i dagligdagen? Og vigtigt: Hvad kan gøre det vanskeligt at omsætte sit børnesyn helt og fuldt? Hvor mange gange og på hvilken måde optræder begrebet ’børnesyn’ egentlig i jeres pædagogiske læreplan og jeres præsentation af jer selv? Hvornår blev begrebet fx sidst anvendt på et personalemøde hos jer? --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Typiske eksempler på formuleringer i beskrivelsen af et børnesyn: Ethvert barn har krav på at blive mødt med empati og anerkendende voksne Ethvert barn har krav på at kunne være med i børnefællesskaber Ethvert barn har krav på venner i sit dagtilbud …… Hvilket børnesyn tænker du er mest dominerende hos jer? ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Bliv skribent i dette nr. af 0-14! - Det temanummer af 0-14 vi skal til at planlægge handler netop om disse emner og spørgsmål! Det bliver et nummer med inspiration til at tage børnesyn/pædagogik op på personalemøder, kurser, m.v.
