”Hold kæft, det er spændende, Iben!’
Drengens øjne lyste af præcis den spænding, der bor på grænsen mellem Farlig-by og Sjov-strup. Og drengen havde ret: Det er fandme spændende at være den dyrepasser, der har til opgave at kaste en skovlfuld kage ind til de farlige tigre i indhegningen, så de ikke kravler hen over mælkekasserne og fanger os. Det er også sindssygt spændende at være farlige tigre. Og svært. For hvordan er en tiger i flyverdragt farlig nok til at give os sus i maven men ikke så farlig (eller voldsom), at spændingen bliver til frygt, så alle dyrepasserne tudbrøler, og legen går i stykker? Og hvordan holder vi sammen rytmen i en leg, der består af mange gentagelser: Tigrene får kage – tigrene er glade – dyrepasserne griner lettede sammen – tigrene bliver sultne igen og knurrer og viser klør – dyrepasserne hviner og griner og råber ’Kast kagen, Oliver!’ – Oliver kaster kagen – repeat, repeat, repeat. Sådan at legens farlige element får modspil af genkendeligheden?
Motorisk usikre børn har brug for din hjælp
Rigtig mange børn har svært ved at følge med de andre, og allerede fra børnene er helt små, kan vi se, at deres motorik er umoden. Børnene går sent og løber tungt. De sidder meget i sandkassen, de falder ofte og tør ikke kravle op. De er sene til at cykle og sjippe, de er bange for at spille bold og har svært ved at dyrke sport. De motorisk usikre børn er bagud og føler sig ofte udenfor i fællesskabet Ved en motorisk screening finder vi nemt de børn, der er sene motorisk. I samarbejde med forældrene, leger vi motorik med børnene, så de tidligt får en alderssvarende motorik. Børnene bliver selvstændige; de kan kravle, løbe og gå på trapper. De kan selv tage tøj på, hoppe, danse, sjippe eller løbe maraton; både for sjov, for sammenholdet og for sundheden.
Teamsamarbejde er fra dag 1 nøglen til barnets trivsel
Fra dag til dag skiftes team-pædagogerne til at være sammen med barnet Som det indirekte fremgår, arbejder vi i teams med typisk 3-4 pædagoger til 15 børn. Vi deles dermed om at starte nye børn op og skiftes til at være sammen med barnet og med nogle få andre børn udvalgt efter en passende alder og eventuelt interessefællesskab. Vi sikrer det ’lille miljø’ med få børn og én pædagog hver dag i opstartsfasen, men ellers skifter vi fra dag til dag, hvorved barnet hurtigt lærer hele teamet at kende. Både barn og forældre kan benytte sig af alle i teamet, men det sker også, at barnet udvælger sig én af pædagogerne, som det bliver særlig glad for. Små børn oplever grundlæggende trivsel, når de har en tryg base at gå ud fra, kan blive afstemt og kan få trøst efter behov. Derfor er det netop vigtigt, at de mødes med en overskuelig børnegruppe og en pædagog, der kan lege med og trøste børnene. Vi oplever, at vi alle kan etablere en tryg tilknytning til barnet i opstartsfasen, og at hver af os derfor har unikke muligheder for at lære barnet at kende.
Tæt samarbejde giver en bedre chance i livet
I dag står der kaffe, te og frugt på bordet på lilla stue, og der er tændt stearinlys. Børnene er på legepladsen, og fire forældrepar sidder i sofaen og bladrer i Den lille bog om store følelser. De snakker med de to pædagoger, der har stået for familiegrupperne, om hvad de har fået ud af forløbet, der nu skal til at slutte. De seneste fire tirsdag eftermiddage har de været sammen og delt store og små udfordringer i forældrerollen med hinanden. Bjørns far fortæller, at familiegruppen har været et fantastisk forum, hvor man som forældre har kunnet sparre med andre forældre og pædagoger om stort og småt, som fylder i sit barns hverdag og der hjemme. Vi har fået nogle gode redskaber og refleksioner med fra gruppen. Vi har arbejdet med børns følelser og vigtigheden i at kunne rumme, forstå og hjælpe videre.
Med sprogkoordinatoren på arbejde
Så blev det endelig onsdag og dagen, hvor læsegruppen samles til en hyggelig stund. Læsegruppen består af 11 friske og nysgerrige femårige. Gruppen består af seks drenge og fem piger. En af drengene kan godt have en lidt udadreagerende adfærd, mens en af pigerne har nogle udfordringer på det sproglige område – og er lidt usynlig i hverdagen. I dag skal vi læse historien om bjørnen Alfred, som absolut ikke kan lide, at noget lugter eller er snavset. Jeg læser altid historierne som dialogisk læsning med billederne på en stor skærm, så alle kan se. Alfred møder forskellige dyr i skoven og vi kommer lidt omkring flere af dyrene i vores snak. Bor der bjørne i de danske skove? Hvad rimer på bjørn? Straks er der flere bud – børn, tjørn, ørn … Hvad rimer på flue? Igen flere bud – stue, bue, tue
Forumteater kan hjælpe børnene med at lære af deres konfliktsituationer
Børnene kan bearbejde deres sociale liv og dermed trives bedre Forumteater er via leg og dramatiseringer sammen med børnene at bearbejde deres oplevelse af ikke at trives – for eksempel hvis der er mange konfliktsituationer mellem dem i deres leg. Der indgår en række ’faser’ i en sådan bearbejdelse: 1. Pædagogerne samler og beskriver for skuespillerne en række eksempler på typiske konflikter og dårlig stemning mellem børnene. 2. Skuespillerne forbereder en kort dramatisering af for eksempel én af disse typiske konflikter og fremfører den for børnene, som oftest bliver både fascinerede og morer sig. 3. Børnene kan efterfølgende komme med kommentarer og forslag til, hvordan konflikten kunne være løst og måske spiller skuespillerne så begivenheden på en anden måde, ud fra børnenes forslag. 1 Valgt ud af de i alt 7 situationer pædagogerne havde beskrevet. Eksemplet her er virkeligt nok men er egentlig flettet sammen af to eksempler fra sessionen. 4. Børnene, eller nogle af dem, kan eventuelt selv indgå med deres egen dramatisering og de kan tale indbyrdes og med de voksne om, hvad de oplever. 5. Det skal tilføjes, at der normalt er en opvarmningsleg og en afslutningsmassage for at alle kan være afslappede og føle sig godt tilpas i sessionen. Man kan til en
Man kan lægge basis for trivsel med sin indretning af rummene
Indretningen skal gøre det nemmere for alle børn at blive en del af fællesskabet Vi er i vores konsulentarbejde optaget af, hvor meget de fysiske rammer påvirker og former de pædagogiske miljøer. Når vi er på besøg i daginstitutioner, som i eksemplet ovenfor, ser vi tydeligt, hvordan de professionelle og børnenes adfærd formes af de fysiske rammer. Vores oplevelse fra rigtig mange besøg er, at hvis man er meget bevidst om dette, kan man med sin indretning fremme børnenes muligheder for at orientere sig, anvende de pædagogiske muligheder bedre – og fremme trivslen for det enkelte barn. Denne trivsel ved vi er meget betinget af, at børnene føler, de er en del af fællesskabet. Dét betinges igen af, at børnene kan finde ud af rummet og dets muligheder – at de er trygge ved rummet og dets muligheder for at være sammen med andre børn. Mange børn er følsomme overfor at blive ’presset sammen’ og ikke kunne bruge hele rummet eller lege i ro i mindre grupper. Disse børn har netop meget brug for ’ro’ og overskuelighed i de lokaler, de færdes i. Men det er samtidig vores tese, inspireret af Nest pædagogikken, som vi har arbejdet med i flere år, at det som
Trivselsudfordringer hos den brede midte af børn
Vi vil gerne sætte et trivselsfokus på den brede midte af daginstitutionsbørn. De børn som ser ud til at trives, men som alligevel rammer ind i trivselsudfordringer af kortere eller længere varighed. I alle kommuner med respekt for sig selv tales der om tidlig indsats og trivsel. Skolerne laver trivselsmålinger og alligevel har vi aldrig før haft så mange børn i folkeskolen som ikke trives. Hvad er årsagen? Det kan vi ikke svare på i denne artikel, men derimod kan vi se nogle tendenser, som vi møder i daginstitutionen. Vi ved, at hvis opstarten i en daginstitution for alvor er gået galt, fx med samarbejdet eller trygheden, så kan vi spore en mistrivsel hos barn og familie fra start, som kan fortsætte til SFO og skolestart.
Børn, der har fået en svær start, har ofte mange udfordringer
Mads på 2 år græder ved den mindste lyd. Han farer forskrækket sammen, hvis Mikkel taber en bil på gulvet ved siden af ham og er ulykkelig bagefter. Ligesom han er bange og gemmer sig, når der kommer voksne ind, han ikke kender. Cilje på 4 år kan ikke altid mærke sig selv. Selv om det er frost, kan hun været smuttet ud i strømpesokker og uden jakke. Når det er varmt, kan hun lege upåvirket videre i den tykke strikbluse, far gav hende på til den kolde morgen, selvom hun nu er helt våd af sved. Ida på 3 år vil bare ikke vil give slip på mor og far om morgenen. Hun er enormt tryghedssøgende og vil hele tiden gå med en voksen og have sin sutteklud. Måltiderne i børnehaven er helt uoverskuelige for hende. Idas psykolog udtrykker bekymring for, om Ida lider af angst.
Vi får først og fremmest et barn i trivsel ved at se på ’alt det’ omkring barnet
Vi kalder dem nogle gange børn i ’udsatte positioner’. De bliver beskrevet som enten ’for urolige’ eller ’for passive’, måske som ’udenfor pædagogisk rækkevidde’. Signe (opdigtet navn) er en forsigtig pige på knap 4 år, der aldrig taler for højt eller forstyrrer de andre børn. Hun går hellere udenom dem end ind i dem. Ved aktiviteter under samlingen viser hendes kropssprog, at hun forsøger at følge med. Når det forventes, at børnene kommer med et bestemt svar, har hun tydelig øjenkontakt med den voksne, men hun svarer ikke, når hun bliver spurgt. Når de andre børn, efter samlingen, suser ud i garderoben og på rekordtid tager overtøj på, bliver hun siddende i rundkredsen og kigger sig omkring. De voksne fortæller, at det sker hver dag. Under observationen bliver det tydeligt, at personalets tempo er tilpasset de mest modne hjerner hos børnene. Aktiviteterne bliver afviklet, som om de følger en manual og der er ikke tid til at dvæle ved noget. Signe elsker at lege med dukker og finder ofte et fredeligt hjørne.
