Nørrebro-institution skaber små kunstbrugere
Alle børn skal have lige adgang til kunst og kultur. Det er målet for daginstitutionen Brolopperne, der holder til på Nørrebro i København. For et år siden omlagde institutionen deres profil til kunst- og kulturinstitution, og siden har målet været at give børnene kulturoplevelser i børnehøjde. Det har ført til flere længevarende partnerskaber med lokale kunstnere og store kulturinstitutioner som Det Kongelige Teater. - Det er lige før, jeg kniber en tåre, siger udviklingskonsulent hos Brolopperne, Helle Dysseholm. En tirsdag i september begav daginstitutionen Brolopperne sig ud på lidt af eventyr. Med rejsekortet i hånden steg børnehavebørn og personale nemlig ind i 5C og tog busturen fra ydre Nørrebro indtil Statens Museum for Kunst i indre København.
Barnets egen læreplan
”Vi har nu haft vores datter Alberte i Gummerup Vuggestue siden medio februar 2012. At Alberte skulle starte sit første kapitel i livet i Gummerup vuggestue, er den bedste beslutning vi længe har truffet!! I den hyggelige vuggestue er der altid smil og glade mennesker at spore. Varme, tryghed, nærvær og omsorg. Alt det som vores små poder har mest brug for, for at få en dejlig og god start på livet. Alt dette gives af kompetent og engageret personalegruppe - som forstår vigtigheden i børnenes forskellighed samt behov. Kontakten til os forældre er også utrolig god. Der vises en gensidig respekt, som alle har brug for. Vi kan kun varmt anbefale Gummerup Vuggestue til alle småbørns forældre. Venlig hilsen Nicolaj Hansson & Lotte Uldal (forældre til Alberte 11 mdr.)”
Hvordan får man tid til at lave en læreplan?
Det er tirsdag morgen klokken er 8.10, og jeg står på Ullasvej i Rønne. Jeg hedder Kasper og er faglig pædagogisk leder i Klemensker Børnehus. En integreret institution med aldersopdelte grupper, der i alt tæller ca. 60 børn. Da jeg tiltrådte stillingen for snart et år siden, havde jeg ingen ledelsesmæssig erfaring, og jeg opfatter stadig mig selv som forholdsvis ”grøn” i rollen. Om lidt træder jeg ind ad døren til vores månedlige lederforumsmøde. Her samles de øvrige børnehusledere samt lederen af Dagtilbud Bornholm for at drøfte emnerne på en dagsorden, der rummer punkter som: ”Arbejdsmiljø”, ”Samarbejde med jobcenter”, Økonomi- sparekatalog”, ”procedure i forhold til ansættelser” m.m. Alle er relevante emner, som kræver tid og opmærksomhed for en velfungerende organisation. Det springer mig dog i øjnene, hvor lidt tid og hvor få punkter, der direkte omhandler vores kerneopgave – at skabe de nødvendige rammer for pædagogiks arbejde af høj kvalitet.
DEN GODE PÆDAGOG TIL DE MINDSTE
4/2022 Det projekt vi beskriver i denne artikel hviler på nogle bestemte forudsætninger: • Det gode samspil er særligt vigtigt i vuggestuen, hvor barnet er mest afhængigt af den voksne. • Ifølge Den styrkede pædagogiske læreplan skal personalet skabe et omsorgsfuldt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø1 i hverdagslivets rutiner, planlagte aktiviteter, den spontane leg og samværet i det hele taget. • Fra den internationale forskning ved vi, at kvaliteten af interaktionen mellem voksen og barn, er den mest betydningsfulde enkeltfaktor mht. barnets læring og udvikling2. • Vores forskningsprojekt gik ud på at følge to dygtige pædagoger fra to forskellige institutioner for at se, hvordan de konkret løste disse opgaver. De er af deres kolleger og/eller ledere kendte for at lykkes særligt godt med samspillet. De er blevet interviewet og observeret over flere dage.
SØENS DYR
En torsdag i september tager vi spand, sænkenet og fiskestang med ned til søen. Vi fylder vand i spanden og kaster sænkenettet ud. De første par gange er der ikke noget i, men så svømmer 4 små aborreunger ind i nettet. De kommer hurtigt op i spanden og vi taler om at de er flotte med deres røde finner og fine striber. Vi fanger 4 mere. Tilbage i kælderen har vi et akvarie med Søens Dyr, foreløbig med 1 skalle og 2 krebs, som vi passer og kigger på. Aborrerne ser lidt bange ud og samler sig i en lille stime. Hvad mon de spiser? Vi prøver med tørret fiskefoder og det kan de godt lide…
Det vigtigste arbejde er dog mellemregninger inden vi går i gang med vandbanen med børnene
”Så kom dagen, hvor vi skulle bygge vores vandbane. I sidste uge samlede vi materiale til den og planlagde, hvordan den skulle se ud. Det tog os lidt tid at få den bygget, vi skulle blive enige til at begynde med, men så tog det fart – og børnene bød ind med gode forslag og ideer. Vi fik hjulpet hinanden med at holde, klippe tape og lave huller (som vandet kunne løbe videre fra) i mælkekartonerne. Til allersidst skulle vi teste vores bane, og vi fik talt om hældning, og om hvilke materialer, vi lærte, måske ikke var de bedste til vandleg i længere tid.” Sådan står der en eftermiddag på Aula til forældrene om vores aktiviteter denne dag. Inden vi kommer til dagen, hvor vi bygger vandbane, er der gået en del forud, som ikke er at finde eller læse på Aula. Inden dagen har det pædagogiske personale uger forinden haft koordineringsmøder, hvor månedens emne er blevet udfoldet og reflekteret.
Kong Stinkefods univers er en god rød tråd
Kong Stinkefod bor egentlig i skoven, og han er en stor grum trold, der lugter fælt af bussemænd og sure tæer. Faktisk blev han udnævnt til konge over troldene, fordi han er den trold, der har de mest stinkende fødder. Han gør alt det, man ikke må: Taler grimt og vredt til andre, gør grin med andre, slår andre, griner hvis nogen slår sig, han nægter at hjælpe andre og han gør disse ting, og mange andre, på en tydelig og ekstrem måde. Vi har vores egen måde at bruge læreplanen på. Vi arbejder således ikke ’isoleret’ med et enkelt tema ad gangen men mere med nogle samlede forløb/aktiviteter/oplevelser, hvorigennem vi undervejs rammer ind i de forskellige læreplanstemaer.
Den nye styrkede pædagogiske læreplan har gjort en forskel
4/2022 Faglig ledelse er topscorer – 70% har styr på det! Evalueringskulturen – halter! EVA har gennemført forskellige undersøgelser for at afdække, om den styrkede pædagogiske læreplan så i praksis har ført til ændringer i dagtilbuddene.1 Et spørgeskema blev sendt ud til samtlige dagtilbudschefer i Danmark, med supplerende stikprøver blandt dagtilbudsledere og dagplejepædagoger samt gennemførsel af 20 case-undersøgelser og studier i henholdsvis dagpleje, vuggestue og børnehave. Det korte svar er, at den styrkede udgave af den pædagogiske læreplan i stigende grad har fået indflydelse på det pædagogiske arbejde i - og ledelse af - dagtilbud i Danmark. Tættest på en fuld realisering af målene er ”faglig ledelse”, som hele 70% af dagtilbuddene vurderes at have styr på.
Da læreplanen endelig gav mening
Børnehuset Immerkær er en sammenlagt 0-6 års institution i Hvidovre Kommune. Vi har de sidste 3-4 år arbejdet på en naturprofil. Vi har Det Grønne Spirer Flag og er pt. i gang med en friluftscertificering via Skovskolen. Vi har 52 vuggestuebørn og gennemsnitligt 80 børnehavebørn. Vi er ca. 36 ansatte. Da masteren for den nye Styrket pædagogiske læreplan blev præsenteret, blev vi enige om, at nu havde vi chancen for at for at starte på en frisk. Indtil nu havde læreplanen ikke givet mening. Den var noget, der skulle ligge på nettet, men vi formåede ikke at sætte den i spil i hverdagen. Vi satte os et mål om, at læreplanen skulle blive en ramme for vores pædagogik, noget der var synligt i hverdagen, og noget der var brugbart og ikke mindst gav mening for os alle. Læreplanen skulle være en vi kunne diskutere ud fra, en man kunne orientere sig i som ny medarbejder – og som forældre. Vigtigst af alt, personalet skulle kunne se sig selv og deres hverdag i læreplanen, læreplanen skulle ikke bare være en god historie.
Det startede egentlig med en TV2 dokumentar og 22 Tilsynsrapporter
Suz.: ”Lav kvalitet i offentlige institutioner kommer jo nu omstunder nemmere op til overfladen og medierne afdækker med mellemrum eksempler. Vi fulgte således TV 2’s dokumentar ’Daginstitutioner bag facaden’, som, da den blev vist i 2019, vakte opsigt, blandt andet ud fra nogle skjulte optagelser af voksne der mildt sagt kommunikerede meget hårdt med et helt lille, nystartet barn, som savnede sin far (:eksemplet bliver gennemgået i ovennævnte bogs start, red.). Sammen med flere andre filmede situationer signalerede det lav kvalitet i pædagogikken og i institutionen.” Sø: ”Disse TV-udsendelser resulterede så i, at de Tilsynsrapporter, der faktisk allerede var udarbejdet om i alt 22 institutioner i kommunen, og som alle havde ret kritiske anmærkninger, nu blev offentliggjort. Dém har vi gået nøje igennem for at finde ud af, om der var nogle træk, som gik igen fra institution til institution. Vi fandt mange data frem, som alle mere eller mindre var til stede i disse institutioner og vi sammenfattede dem i 16 kendetegn på lav kvalitet.”
