”Hvad tror du, Molly har brug for lige nu?”
1/2023 Der spørges ind til bekymringer/opmærksomhed og ressourcer/undtagelser Hvad er jeres primære bekymring/opmærksomhed? Hvor ser I det? Hvor ofte sker det? Hvem er hun sammen med? Sker det lige meget sammen med alle? Er det både inde og ude? Og så videre
Mange børn kan have svært ved at rumme deres egne følelser
Børnene på Svalestuen er netop startet på madpakkerne i Børnehaven Åhaven på Fyn. Valdemar prøver at åbne sin madkasse. ”Ihhhhhh!!”, siger han. Han begynder at græde; han er frustreret. Han skubber kroppen baglæns på stolen. Winnie, der er pædagogmedhjælper, sidder lige ved siden af Valdemar og når at fange ham om ryggen. Winnie siger: ”Øøøøv, madpakken driller dig. Du bliver vred.” Winnie spejler med sin mimik og kropssprog Valdemars frustrationer. Valdemar græder og er tydeligt frustreret, men kigger op på Winnie. Winnie skaber øjenkontakt til Valdemar og siger: ”Du blev træt af madkassen. Jeg hjælper dig.” Winnie sidder et øjeblik helt tæt på Valdemar og aer ham. Han falder til ro og Winnie gentager. ”Jeg hjælper dig.” Hun hjælper Valdemars hænder op til madpakken, og de holder begge om madkassen, mens de vipper plastikklipsene ned, og madkassen går op. Valdemar kigger op på Winnie og smiler. Winnie siger med stor begejstring: ”Du kunne, Valdemar!” Valdemar smiler stort til Winnie. Winnie smiler tilbage.
Når børnene selv skal sige det
1/2023 De erfaringer små børn gør sig i dagtilbuddet er afgørende for, hvordan de trives i dagtilbuddet, men også for hvad de kommer til at kunne mestre som unge og i livet fremover! Som en del af arbejdet med at undersøge de yngste børns vilkår og trivsel, laver vi i Børns Vilkår løbende undersøgelser, hvor vi spørger børnene selv. I vores seneste undersøgelser fokuserede vi på, hvordan 560 børnehavebørn fra 48 dagtilbud oplever deres hverdag. Vores undersøgelser viser heldigvis, at langt de fleste børn oplever, at de har trygge relationer til de voksne i deres dagtilbud. Der er dog flere børn, der kan lide at gå i børnehave, hvis de har en yndlingsvoksen, og hvis de oplever at blive mødt af en glad voksen, når de kommer om morgenen. Syv ud af ti børn, der har en yndlingsvoksen i dagtilbuddet oplever, at de får kram af en voksen, når de er i institutionen, mens det kun gælder for hvert andet barn, der ikke har en yndlingsvoksen.
Det er sjovere at se en lille film end at læse en lang tekst
Vi går op i, at det, vi skriver i vores Læreplan, også er det, alle kan se i vores daglige pædagogiske praksis. Derfor har vi på vores hjemmeside både et dokument med læreplanen på skrift og videoer for flere pædagogiske grundlag og temaer. Vi har vist videoer til forældre, kollegaer, Dagtilbudsbestyrelse m.fl., og alle har taget godt imod dem. De følgende afsnit beskrives filmede sekvenser, som vi har brugt til at beskrive vores læreplan. Man vil således kunne dykke direkte ned i praksis hos os og få det begrundet med tekst fra vores læreplan. Klippene er tilgængelige på https://egeskovbh-viborg.aula.dk/laereplan-i-billeder
Blå skemaer viste vejen fra praksis til pædagogisk grundlag
”Sofie og Matilde er kommet ind fra legepladsen. Sofie er 3 år og er lige startet i børnehaven. Hun har svært ved at kommet af tøjet. Den voksne opfordrer Matilde til at hjælpe. Matilde hjælper med først at tage støvlerne af og derefter lyne Sofies flyverdragt ned.” Begge piger oplever sig set og hørt. Matilde får lov til at sætte sine kompetencer i spil, Sofie oplever sig forstået og set. Børnene opfordres til at klare alt det, de selv magter. Der er altid en voksen, der hjælper og guider barnet, når det skal tilegne sig nye færdigheder. Børnene lærer at mestre eget liv ud fra de forudsætninger, der er dem givet, og udvikler derved livsduelige kompetencer. (Fra Pædagogisk læreplan for Århusbakken-Midtbyen og Specialområdet, 2021).
Hvem er Lille Madsen?
Midt i det himmerlandske landskab, nærmere betegnet i Vesthimmerlands kommune ligger Lille Madsens Hus. På den store legeplads løber børnene rundt, og de leger. Fordelt på legepladsen er børn og pædagoger fuldt optaget af forskellige aktiviteter, der alle taler til børnenes sociale, motoriske, sproglige og naturfaglige kompetencer. Og det er ikke tilfældigt, hvad pædagogerne laver, det er nemlig valgt nøje ud fra deres meget fine og vel gennemarbejdede læreplaner. Lille Madsens Hus er en integreret daginstitution, der er bygget i 2018, 138 børn er indmeldte, og 32 ansatte er tilknyttet. Huset er bygget op om fortællingen om Lille Madsen, skrevet af Jakob Martin Strid, og han lever i bedste velgående i husets hverdag, selv om ingen egentlig har set ham sådan rigtig. Han lever igennem de mange fortællinger som pædagogerne fortæller børnene. Lille Madsen er lille og rund mand, der bærer briller, som altid sidder på hans næsetip. Han er også manden, som passer på institutionen, når ikke der er nogen tilstede. Han passer på huset og udstikker regler, som alle forsøger at efterleve. Og der er meget at efterleve i en pædagogisk hverdag, blandt andet de lovpligtige læreplaner.
Det er godt at undres – hele livet
Børn og filosofi Filosofi kan være et redskab og en metode til at uddybe og undersøge et emne. Når vi filosoferer, bliver vi gennem grundig refleksion mere bevidste om de små ting og kan på den måde blive klogere på os selv, og hvad der er vigtigt for os. Filosofiske spørgsmål omhandler ofte eksistentielle temaer, som vi som mennesker skal forholde os til hele livet igennem. Børn og unge kan derfor også filosofere om livet, og de oplever verden fra andre perspektiver end voksne gør. Børn og unge er nogle af de bedste filosoffer, vi har. Hvis man som pædagog arbejder i en daginstitution eller skole møder man børn og unge i forskellige aldersgrupper, som er hver deres sted i livet. De tager chancer, prøver af, reflekterer, håndterer konflikter, leger og stiller spørgsmål, på en anden måde end voksne gør, fordi det hele stadig er så nyt. Som børnenes kognitive evner udvikles, følger nye spørgsmål til eksistensen, til de sociale fællesskaber og til egen identitet. Mange af spørgsmålene følger børn og unge fra deres spæde start i livet og ind i voksenlivet. Spørgsmål om livet, identitet, karriere og kærlighed.
Nøj, det ’ fysik, det ’ for børn
På vuggestuens græsareal har Sigurd stablet fem store bløde legoklodser ovenpå hinanden. Han får øje på malertape: ”Hva’ det?” spørger han. ”Malertape,” svarer jeg. ”Det,” han peger. ”Skal vi bruge det?” Han nikker. Jeg trækker tape ud, finder to rør, vi kan tape sammen, lægger de to rør op på legoklodserne, så de balancerer. Sigurd kommer med en bold, putter den ind i røret. Konstaterer bolden ikke triller i det vandrette rør. Løfter røret, så triller den ud. Sigurd griner, prøver igen. ”Du ændrer hældningen”, siger jeg, idet han løfter røret. Han gentager sin handling, og jeg gentager: ”Du ændrer hældningen. Sigurd ændrer hældningen”. Da Sigurd løfter røret og bolden triller nedad, råber han glad: ”hældniiing.”
Vi vil skabe læringsmiljøer
I Vivaldi oplevede pædagogerne, at mange børn især ved skift eller ved ’krav’ kunne blive voldsomt vrede eller meget kede af det. Og nogle kunne i legen komme så højt op i gear, at de havde svært ved at komme ned igen. Børnehaven har haft ergocterapeuter inde over arbejdet med nogle børn, og her ser vi ofte, at det især er selvregulering, mange børn har svært ved. Disse børn kommer hurtigt meget højt op i arousal (:et udtryk for hjernens aktivitetsniveau). Når man er højt oppe i arousal stiger pulsen, blodtilførslen øges, musklerne er spændte og hjernen kører på højtryk. Det er en form for stresstilstand, og det er vigtigt, man kan komme ned igen – hvilket førte os til, at low arousal aktiviteter kunne hjælpe børnene. Vi besluttede derfor, at vores pædagogiske læreplan skulle indeholde både høj arousal og lav arousal. Denne artikel indeholder mange eksempler fra lav.
Pædagoger kan meget – specielt når de får gode muligheder for det
Rammen for en dag, fra 9-12 Ofte startede børnene og den voksne i undergruppen med at spise lidt sammen; derefter en mindre kreativ aktivitet med forskellige, skiftende materialer, og så gled det stille over i lege. Oftest på børnenes egne initiativer men nogle gange rammesatte man en leg, for eksempel en køkkenleg, indtil man mærkede, at nu kunne de selv og så trak man sig. Som én formulerer det i dag: ”Jeg begyndte ikke at rydde op (!) men gik med ned på gulvet og var måske med i en leg, understøttede et barn der havde brug for det i en kort periode, måske kom jeg med en ny legegenstand, altså kort sagt støttede dem i at få legen til at udfolde sig og blomstre. I mange perioder skulle jeg ikke gøre andet end at skærme legene, fordi børnene kunne selv, hvis de blot fik ro.” Var der noget, som ’ikke duede’, kunne pædagogerne ændre på indhold, former eller rammer for legen/aktiviteten til næste gang.
