”Hvad findes der bag låger og hække”
Der lyder en høj tone i luften, børnene stopper og lytter. Sammen går børn og voksne efter lyden. Børnene taler om, at de synes, det lyder som en flodhest. Vi kommer til en klynge træer, som danner en lille hule, her møder vi Aksel, der står og svinger ”en brummer”. Aksel inviterer børn og voksne til at sidde ned, mens han fortæller en historie og spiller på sjove hjemmelavede instrumenter. Børn og voksne medinddrages med små klokker, som vi spiller på, og samtidig lærer vi Aksels sang.
Når pædagogerne deler ud af deres viden til forældrene
For at inddrage alle i personalegruppen (23), arbejdede vi med emnet i arbejdsgrupper på personalemøder, efter at alle havde givet input til, hvad der er kvalitet i dagtilbuddets dagligdag. Indspillet resulterede i 23 tætskrevne A4-sider med kvalitets-refleksioner. Det var vigtigt for os, at alle ”ejede” det, der blev arbejdet med. På et andet af møderne – om leg – blev det diskuteret, hvad der udfordrer og hæmmer leg, venskab, mental sundhed, legemiljøer, forældrerolle og ansvar, hvad forældre og børn synes om leg, og hvor vigtigt det er at diskutere alt, hvad der tilbydes og presses med udefra. Så - det her giver virkelig mening! Og du godeste hvor vi udvikler os gennem disse processer. Personligt og kollektivt. Faglig bevidsthed i praksis og bevægelse, vil jeg gerne kalde det. Innovation. Jeg er så stolt af det faglige miljø og vores arbejdsmiljø, og det vi har lavet sammen. At vi har nået målet vi satte os for knap 10 år siden: at blive et dagtilbud, der skulle lægges mærke til for de rigtige ting. For vores faglighed, for vores valg og for vores meninger – til gavn for børnene!
Forældre som skabende subjekter
”Jeg ved ikke altid hvad jeg skal gøre med mig selv. Når jeg henter min datter på stuen, er det nogle gange svært at vide, hvad jeg skal. Skal jeg sætte mig, eller skal vi bare gå? Det er først når jeg kommer ud i garderoben, at jeg slapper af og bliver lidt mere mig selv.” Sådan bød en mor ind til debatten på et forældremøde. Forældremødet handlede om, hvordan forældrene er medskabende af børnenes fællesskab og rollemodeller for både eget barn og de andre børn. Børnene tænker helt naturligt forældrene som en del af fællesskabet, og derfor er dét forældrene siger og gør, når de er i dagtilbuddet, med til at lade børnene vide, hvordan man står ved sig selv og er sammen med andre. Og her stod moderen i barnets vigtige fællesskab og i et læringsmiljø, der hver dag hjalp datteren i at øve sig på at stå ved sig selv og famlede sig igennem en afhentning.
Vi laver børnehave sammen med forældrene
Forældrene er altid velkomne og må være der alt det, de vil • Personalet opfordrer dem ligefrem til det • Forældrene har endog nøgle til bygningerne til brug ved familie-og forældrearrangementer, hvor pædagogerne ikke deltager • Forældrene kan være og er ofte ’vikarer’ • Forældrene forstyrrer ikke børnehavens pædagogik; de er en del af den… Det er stærke principper. Nogle vil sige, at de er sympatiske men problematiske. Nogle kender nemlig til børnehaver, hvor man som ansat af og til tænker: ’Ja, ja, gå nu’, eller: ’Han holder op med at græde, så snart du er gået’. Oftest sagt i den bedste mening men jo udtryk for en noget anden tilgang end de fem principper, der gælder i børnehaven på Roskilde Lille Skole.
I Bøgely er kaffen altid klar
I Bøgely skovbørnehave har vi et meget tæt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene. Vi er en institution med 40 børn i alderen 2,10 måneder og frem til skolestart, og vi er en institution placeret langt ude i skoven. Det er vigtigt for os, at forældre føler sig mødt og budt velkomne, så de får tillid til, at vi kan varetage opgaven med at passe på deres dejlige børn. Det begynder allerede ved de tidlige besøg, hvor der er rundvisninger, men vi gør faktisk også en dyd ud af at lade børn og forældre gå på opdagelse selv og se, hvad det er for et sted, de er havnet. Det at undre sig og opdage ting sammen er en god måde at blive kendt med børnehaven.
Det åbne vindue
Denne artikel udspringer af projektet ’Barnet i Centrum’ ved forskeren Ole Henrik Hansen, DPU, 2018. Projektet skulle undersøge, hvordan man bedst muligt modtager børn og forældre om morgenen. Forfatteren til artiklen, og hendes daværende institution, Bulderbo, var deltagere i projektet. I dag er hun dagtilbudsleder i Lodbjerggård Børnehus.
De tilbyder coaching til forældre om forældrerollen
Coachingen giver forældrene et indblik i deres egen forældrerolle og hvad denne konkret kan betyde for deres barns udvikling, og de får konkrete handlemuligheder til at ændre en adfærd. Det faktum at jeg jo kender deres barn har stor betydning for forældrene, da vi taler ud fra deres konkrete virkelighed og ikke generelt. Mange af dem fortæller, at de har været til coach før eller psykolog uden den store effekt, men hos os kommer der handlinger på deres udfordringer. Den daglige kontakt hvor jeg eller personalet kan følge op betyder, at vi kan stille de svære spørgsmål, og det giver forældrene det rum, de har brug for.
Hjemmebesøg
Ryet Børnehus består af 54 børnehavebørn og 25 vuggestuebørn. Vi har børn, der kun har brug for dansk i deres hverdag, og børn, der har brug for mere end et sprog. Vi har en høj andel med socioøkonomiske udfordringer, men også en stor andel børn, der kommer fra familier med en stærk forældreevne. Vi har en grundlæggende tro på, at forældre gør deres bedste, men at de nogle gange har brug for hjælp/guidning/viden for at gøre det bedre.
En ny vej ind iforældresamarbejdet
2/2022 På Rød stue i børnehuset Væksthuset i Tingbjerg er pædagogen Ann-Laura og en gruppe børn i gang med at lave øvelser til det bevægelsestema, de kalder ”Snurre-Svinge”. ”Kom ud med armene, som vinger på en flyvemaskine,” siger Ann-Laura og viser børnene, hvordan de kan snurre rundt i forskellige retninger som flyvemaskiner. Børnene griner og snurrer rundt om sig selv. Lilyan tager armene op på hovedet og svinger rundt. Ann-Laura: ”Uhh – en balletflyvemaskine”. Ann-Laura og børnegruppen leger også, at de er elefanter, der svinger med snablen og drikker vand fra et vandhul.
Forældresamarbejdet i et historisk lys
2/2022 I begyndelsen af 1980’erne var det ikke udpræget let at få arbejde som pædagog. Vi nyklækkede blev gode til at skrive ansøgninger, eftersom vi skrev rigtig mange af dem. Efter et par løse vikariater var jeg dog så heldig at få en fast stilling i en aarhusiansk vuggestue. Jeg havde ikke på forhånd noget kendskab til vuggestuen, men når jeg i pædagogkredse fortalte om min kommende stilling, var der mange, som sagde, at “det er jo en vuggestue, som altid har haft et helt særligt forældresamarbejde”.
