Tilbage

Author: Jan Pædagogiskforum

I Mellerup Naturbørnehus formidles naturen som den er: – Smuk og indtagende, barsk, ulækker, bedragerisk og til tider uretfærdig. Fordybelsen i lort, død og forrådnelsesprocesser er noget, børnene er meget nysgerrige på. Hestelorten ligger i en stor bunke, og børnene står i en tæt ring omkring den. De skal på opdagelse efter insekter, svampe og andre organismer, de måtte finde i lorten. Mathias, pædagogisk assistent, sætter sig på hug og piller en lort fra hinanden, mens han fortæller lidt og leder efter møgbillen. Børnene får travlt med at tage handsker på, for nu vil de også gerne undersøge lorten. Et barn finder en tør klump, der ligner en skål, og udtrykker begejstret: “Se, nu kan fuglene også bo i hestelorten, - jeg tror lige, jeg bygger lidt videre på den her lorterede”. Drengen ved siden af spørger, om han må hjælpe, og det må han gerne.

Den første daginstitution i Danmark, der blev Verdensmålscertificeret. De har Verdensmålshjul, genbrugsreoler, indsamling af dåseringe til at finansiere benproteser og kapsellåg til førerhunde – og meget mere! I en kompleks verden skal børnene have handlekompetencer. Ida på fem år kommer stolt ind på Gul stue og viser sin rygsæk til sine venner og til de voksne. På rygsækken er der blevet sat en nål med Verdensmålshjulet. Ida fortæller ivrigt: ”Se jeg har fået et Verdensmålshjul fra min farmor, og hun har den også. Det er fordi vi er Verdensmålere. Jeg og farmor vi passer også på hinanden, og vi passer på planeten Jorden”. Verdensmålere er en benævnelse som er betydningsfuld, og som børnene i Børnehuset Løvbakken flittigt bruger. Ordet ’Verdensmålere’ er børnenes egen opfindelse i forbindelse med vores indsats i arbejdet med de 17 Verdensmål.

Fire forventningsfulde børn, Anna, Odin, Holger og Maja, kommer i Snakkeskole første dag med deres nye kuffert i hånden. De kender ikke hinanden og heller ikke de voksne. Mor/far er med første gang, nogle af børnene er meget generte og vil ikke sige så meget, så mor/far må hjælpe lidt med at få fortalt deres navne under præsentationen. Efter at have fået præsenteret os og sunget en lille sang, går vi i gang med at åbne deres kufferter på skift. Og så sker der noget, i kufferten har de noget med hjemmefra, noget de gerne vil vise de andre børn, og noget som de selv er glade for.

Jeg er overbevist om at: • Leg udvikler barnets hjerne – det er barnets måde at lære på • Leg er grundlæggende for børns følelsesmæssige udvikling • Leg lærer barnet at være sammen med andre • Leg lærer også barnet ’at blive sig selv’ • Leg er forløber for dannelse af relationer og for at kunne indgå i samarbejde Derfor er det meget vigtigt, ja afgørende, at alle børn lærer at lege. Og for mange børn med udviklingsforstyrrelser er det at lege ikke noget, som bare kommer af sig selv. Ofte forstår de i det hele taget ikke, hvad der foregår i sociale sammenhænge. De oplever mange nederlag, som kan indebære, at de trækker sig fra samværet med andre. Det gør så igen, at de ikke får den nødvendige træning. Det er en ond cirkel, som man kan bryde ved at tilbyde barnet legetræning.

De seks legetyper: • Undersøgende og udforskende leg • Rolleleg • Fantasileg • Konstruktionsleg • Fysisk leg/tumleleg • Regelleg Modellen bygger på den grundtese, at når børn har viden og færdigheder til at lege alsidigt, med mange legetyper aktiveret, giver dette dem flere muligheder for at være legende, bedre adgang til flere (lege) fællesskaber og bedre betingelser for at lære og udvikle sig både kropsligt, socialt, kognitivt og sprogligt.

Kun fantasien sætter grænser, bliver ofte sagt som startskud til en leg, et billedarbejde, eller andre æstetiske aktiviteter. Udsagnet skal ligesom understrege, at nu er alle muligheder åbne. Et herligt udgangspunkt, som desværre let kan slå om i sin modsætning. Vores mangel på fantasi sætter netop grænser, og det sker ofte hurtigt. Vi leger familie, dramatiserer De tre bukke bruse, synger Mariehønen Evigglad, tegner en et hus og fortæller en historie om en prins og en prinsesse. Igen og igen gentager vi fantasiløst, hvad andre har gjort før os, vi laver kulturel reproduktion. Det kan være meningsfyldt, men fantasifuldt er er det ikke.

I efteråret oplevede personalet i børnehaven, at der var mange konflikter på legepladsen. Børnene havde svært ved at få legen til at fungere, selvom legepladsen byder på mange muligheder. De voksne talte om middagsstunden som en krævende tid på dagen og om lege, som ikke var hensigtsmæssige. Den daglige leder foreslog, at personalet lavede en minianalyse af legemiljøet på legepladsen, og det førte til aha-oplevelser og nye opmærksomheder - både på børnenes og de voksnes adfærd

Man kan ikke bestemme, at nogle skal være venner. Men pædagogen kan både lægge til rette for og deltage i leg - som måske kan udvikle sig til venskaber. Et forskningsprojekt. ”I dette dagtilbud skal alle børn have mindst én ven. Vi har venskabsgaranti“ Flere dagtilbud i Norge har opereret med sådanne ”venskabsgarantier“, som imidler-tid er umulige at opfylde, fordi venskab er en gensidig, frivillig relation. Dét betyder, at man ikke kan bestemme, at nogen skal være venner eller skal få en ven. Der vil således altid være en risiko for, at nogen børn i dagtilbuddet ikke får venner dér. Risikoen for at nogen børn ikke fin-der en ven i sit dagtilbud medfører, at pædagogerne måske bør lade være med at snakke så meget med børnene om venskab. Hvis der bliver (for) meget snak om, hvem der er venner og hvor fint det er at have en ven, kan dette blive en ekstra byrde for de børn, som mærker, at dette ikke gælder dem.

Legen er menneskets forudsætning for læring. Gennem leg lærer børn både sig selv bedre at kende og at forstå verden. I legen dannes sociale relationer, men de sættes også ofte på prøve. Barnet oplever gradvist, at dets individuelle personlighed adskiller sig fra de andres og herigennem udvikler barnet sit eget selvbillede, selvtillid og selvbevidsthed. Den menneskelige leg starter ved fødslen og forbliver igennem hele tilværelsen menneskets vigtigste og mest succesfulde læringsaktivitet.

De yngste børn har bondegårdstema i denne måned. De har et hjørne af deres grupperum indrettet med tøjdyr, og et par gange om ugen bliver det fyldt med rigtig halm fra en bondegård, så børnene kan lege i det med tøjdyrene. Vi laver også et minibondegårds-miljø i bunden af et vandkar, som giver den fordel, at det kan flyttes fra rum til rum. Her har børnene fået rigtige majs i, som de kan putte i en silo (en mælkekarton). Hos de ældste børn er et andet bondegårdsmiljø gjort klart til leg med eksempelvis en ged på nogle træstubbe, trillebøre, foder, indhegning og forskellige dyrehold. Vi øver os i at italesætte, at vi gør klar til ny leg, frem for at vi skal rydde op.

LOG IND

Mistet din adgangskode?