PÆDAGOGERS BERETNINGER OM JOBBET I EN CORONA TID
«Vi må fastholde erfaringerne!» Før ferien bad jeg mine medarbejdere svare på tre spørgsmål om Corona tiden. Jeg skrev blandt andet til dem: ”Det er vanskeligt at forstå, hvad vi har været igennem, siden vores institution blev lukket ned kl. 18.00 den 12. marts og frem til i dag. Ofte har det føltes som at befinde sig indeni en boble eller en drøm. Vi har flere gange måttet ændre praksis radikalt undervejs! Og vi har ikke fået tildelt god tid til det: En til to arbejdsdage og en weekend…..godt vi er omstillingsparate, og vant til at dreje os rundt i en fart!
I SENNELS VASKEDE CORONA TAVLEN REN
Da jeg tiltrådte som ny leder af Sennels Børnehave i oktober 2019 var der på forhånd lagt op til ændringer – jeg overtog stillingen efter at børnehaven havde haft samme leder, pædagogik og kultur i 2638 år. Umiddelbart havde jeg to store opgaver foran mig implementering af de nye styrkede læreplaner og så at samle de to huse, der udgjorde børnehaven. Derudover ønskede jeg mere forældreinddragelse, børneperspektiv og udeliv på dagsordenen. Sennels Børnehave er en ældre børnehave, hvor de gængse børnehaverutiner var en prioritet. Inde indtil middag, halvanden time ude og så ind igen. De to fysiske huse havde udviklet hver deres kultur, og få kvadratmeter i begge huse gav udfordringer i at skabe plads og rum til forskellige slags læringsmiljøer med plads til både store og små, med plads til dukkehjørnet og samtidig også tarzanleg med store armbevægelser og mange lyde. Den største overraskelse kom, da jeg opdagede, at de to huse, hvor Musvitten, der var bygget som institution til 43 børn, og Blåmejsen, der havde til huse i naboskolens gamle lærebolig, stort set ikke samarbejdede, til trods for at de delte legeplads, at der var fælles personalemøder og fælles åbne-/lukkevagter i Musvitten. Forældrerådet kunne fortælle at Blåmejsen i det
SFO-HVERDAG MED MASSER AF FRISK LUFT
I begyndelsen af marts 2020 kom første nedlukning, ret pludseligt og betød en radikal ændring af strukturen i vores hverdag på SFO´en. Vi stod og skulle modtage lidt over 54 nye børn, alle planer var lagt, og vi var klar. Nu måtte vi pludselig ikke være indenfor, alle skulle deles i mindre grupper, samtidig med vi skulle lære de nye børn og deres forældre at kende. Vi havde nødpasning for de børn, hvis forældre arbejdede som sygeplejersker, i ældreplejen eller i andre samfundskritiske stillinger, og for særligt udsatte eller sårbare børn. Vi måtte rykke sammen i bussen, lavet nyt skema, én fælles retning, som vi alle kunne være i. Lokaler skulle deles op, spritstandere sættes op ved alle ind og udgange og både børn og voksne skulle huskes på at vaske og spritte hænder ofte.
ÉN KOMMUNE – TRE ØJEBLIKSBILLEDER OM AFLEVERING OG HENTNING I ENCORONA TID
”De voksne må ikke gå med ind i børnehaven mere. Nu har vi børnehaven helt for os selv!” Børnene i både vuggestue og børnehave i Børnehuset Ålsgårde er igennem hele Coronatiden blevet afleveret enten ved lågen ind til legepladsen eller i døren ind til stuen. Det er helt fantastisk at se, hvordan børnene nu kommer ind på stuen, med deres små rygsække på, hvordan de målrettet går hen og sætter deres madkasse i køleskabet og deres drikkedunk på plads på stuen, fortsætter ud i garderoben og tager deres overtøj og sko af, som de til sidst målbevidst hænger på plads i deres garderobe - for derefter at entre stuen, selvsikre og klar til at gå i gang. Flere børn, som tidligere kunne have svært ved at slippe deres forældre, når de blev afleveret, eller som kom generte ind på stuen og havde brug for lige at sidde lidt hos en voksen, inden de gik i gang med at lege, er under Corona blevet styrket væsentligt i deres måde at ankomme og starte dagen på. De stråler af selvtillid og mestring og de fremtræder glade og klar til dagen på en helt ny måde. For eksempel har vi en pige, som
HJEMMEBESØG I ENCORONATID
Bullerbos ambition i forhold til forældresamarbejdet er, at forældrene altid er velkommen til at deltage i hverdagen, i samlinger, til at tage med på ture m.m. Det betød at vi med sundhedsstyrelsens restriktioner skulle gentænke vores forældresamarbejde. Under nødpasningen havde de voksne i Bullerbo derfor særlig travlt, med at holde kontakten til alle børn og deres familier, men med et særlig fokus på børn i udsatte positioner. Vi lavede derfor en strategi for, hvordan vi ville sikre vores gode forældresamarbejde: · Alle familier fik en telefonopringning, hvor en pædagog fra gruppen snakkede med forældre og børn · Familier i udsatte positioner fik to opringninger og tilbud om nødpasning · Alle børn fik bogen ”Kan en hund grine” med introduktion til, hvordan forældrene kunne læse bogen med deres børn (billedbog) · Alle børnehavebørn fik et legekatalog med forslag til, hvad man kunne lave med børnene
LEGEPLADSAFLEVERING AF BØRNENE OG FORÆLDREKAFFE TO-GO
Det er tidlig morgen i december. Der dufter af kaffe i hele huset. En pige ankommer med sin mor, de ringer på ringeklokken ved yderdøren. En medarbejder kommer ud, åbner døren og spørger om mor vil have en kop kaffe med på vej til arbejde - der er nemlig forældrekaffe-to-go. Pigen kommer ind og finder en hvid pose, hun har dekoreret dagen før. I posen er der en honningkage, som pigen selv har lavet og en julehilsen fra personalet. Mor siger farvel i døren og får posen og en kop kaffe med sig på vejen. Medarbejderen og pigen går ind, så pigen kan få sin rygsæk og overtøjet af. Madpakken og drikkedunken bliver lagt i en plastikkasse i køleskabet og de går ud på badeværelset og vasker hænder. Så er pigen klar til dagen. Video til de nye forældre Det har været en meget anderledes hverdag i Børnehuset Kingo siden nedlukningen i marts. Pludselig måtte forældrene ikke komme ind i institutionen længere, de skulle aflevere og hente deres barn i døren. Især de helt nye forældre, var det svært for. De måtte ikke komme ind og se institutionen, inden deres barn skulle starte og nu, hvor barnet er startet, har
FELTSTUDIE I EN CORONATID
Der er ingenting i verden så stille som en børnehavelegeplads uden børn1 I marts lukkede børnehaven og den sædvanlige summen af liv og leg forsvandt. Ingen børn på gyngen eller i sandkassen. Ingen børn på cyklerne eller oppe i træerne. Ingen brugte de grønne mælkekasser til at stable og klatre på eller som butiksdiske til salg af imaginære is og sandkager. Der blev helt stille. Efter påske besøgte jeg børnehaven Skovparken i Aarhus2 og dér mødte jeg lederen, Tina Heinsen. Hun smilte, men så faktisk lidt træt ud. Påskeferien havde været hektisk. Hun havde ansvaret for at gøre børnehaven klar til at kunne åbne igen. Meget skulle om- og nytænkes i forhold til at modtage børn. Forældrene skulle informeres, så de kunne føle trygge ved at aflevere børnene og personalet skulle instrueres i nye arbejdsformer. Tina måtte omorganisere hverdagen fuldstændig, skaffe ekstra personale og sørge for at passe på sårbare kolleger. I løbet af de sidste dage i påsken fik hun talt med alle forældre, flere gange, og klaret de praktiske udfordringer uden at slække på børnehavens målsætning om at skabe gode rammer for børnenes tilbagevenden til børnehaven.
CORONA-TAGFAT– BEARBEJD ALVOREN MED LEG
Verden er både fantastisk og grum: Klimakrise, terror og coronavirus. Børn er en del af verden og verden en del af børn. Det er umuligt i det moderne informationssamfund at afskærme børn fra ubehageligheder selv fra forhold, de ikke har forudsætninger for at forstå. Børn søger at skabe mening i informationsflowet og egne oplevelser – gribe og begribe – og leg er vigtigste bearbejdningsform. Uden voksnes støtte og udfordrende hjælp er der dog risiko for fejlslutninger og angstskabende forestillinger om abstrakte problematikker som corona. Men leg kan anvendes som støtte og udfordring til forståelse af det umiddelbart uforståelige. Man kan hjælpe børn til at bearbejde ud fra en mere realistisk videnstilgang. Leg er inspirerende for dialog, hvor den voksne kan støtte og udfordre. Grundlæggende lægger corona og sygdommen COVID-19 op til samme pædagogiske indsats, som andre alvorlige emner omkring os gør. Pandemien er lidt anderledes, for situationen påvirker os meget praktisk og direkte. Vi er sammen i det og skal nok komme godt ud af det sammen, men vi skal også komme godt gennem det, mens det foregår.
TRYGGE KORONASAMTALER MED BØRN – JO MERE SKRÆMMENDE NOGET ER, JO VIGTIGERE ER DET AT TALE OM DET
Coronaen har i skrivende stund præget vores liv i cirka 1 år og vi har efterhånden fået et godt indblik i, hvordan børn forstår den - hvad de har brug for hjælp til at forstå bedre - og hvad de bliver foruroliget af. mangler, så de kan konstruere en begribelig og håndterbar Coronahistorie. Coronavirus er vanskeligt at forstå – men ‘alt bliver godt til sidst’ Vi ved for eksempel, at nogle børn går rundt og er bange – nogen er til og med bange for, at de skal dø. Hvis børnene overlades til sig selv og deres egen tolkning af Coronaviruset, øges sandsynligheden for, at de bliver unødvendig bange. Det bedste vi derfor kan gøre er at tale med dem og dermed forsøge at gøre dem mere trygge. Samt lære dem noget. De overordnede emner børnene er optaget af: Farlighedsgrad, varighed og omfang Dette er tre tydelige kategorier i tillæg til uro, bekymring og angst. Farlighedsgrad omfatter spørgsmål om, hvor farlig viruset egentlig er, hvor let det smitter, og om børn er særligt udsatte. Varighed – er det mest stillede spørgsmål: Hvor længe kommer dette til at vare? Omfang – Hvor omfattende bliver dette, og hvor mange vil blive
STORT SET ALT I DEN PÆDAGOGISKE HVERDAG I BØRNEHAVERNE ER CORONA-PÅVIRKET
Corona tiden i faser Marts 2020: Pandemien bryder ud i Danmark – blandt andet vuggestuer og børnehaver lukker ned. 15. april – 20. maj åbner de op igen - i mange kommuner fordeles der tre-fire ressourcepersoner til eksempelvis en middelstor integreret institution = færre børn pr. voksen og mindre, faste grupper, med ’egen’ pædagog. Efter 20. maj sker der en normalisering, men mange børnehaver bevarer opdelingen i faste grupper med ‘faste’ børn delt på alder og ‘faste’ voksne. Eftersommeren 2020 – en stigende ”Coronatræthed” ses blandt børn, pædagoger og ledere. Kravene har ændret med 14 dages mellemrum - mange nye ting at forholde sig til - mange aktiviteter er sat på hold men nye er kommet til. Efteråret 2020 og start 2021: Mange ledere og personalegrupper anlægger nu et længere perspektiv med ”seje træk”, hvori man arbejder med at udvikle nye muligheder og få gen-oparbejdet en professionel entusiasme. Pædagoger og forældre giver udtryk for, at dette giver mere overskuelighed og ro for både børn og voksne. Vores forskningsprojekt havde da til formål at gennemgå dette faseforløb og finde ud af på hvilke områder, der skete ændringer og hvad dette førte til af problemer og af nye muligheder.1 Vi gør det
