”Løbe, danse, hoppe – vi får glade kroppe”
”I dag skal vi lege superhelte!”, siger den ene af to LEGEPATRULJE-voksne og børnenes ansigter lyser op. En planche med farverige tegninger af 10 forskellige superhelte bliver præsenteret. Børnene lytter opmærksomt og råber højt, når den voksne peger og siger ’hvem er det?’. Efter tur skal børn og voksne så sige, hvem af dem de vil være i legen. Flere må gerne være den samme superhelt, og det er interessant at følge, hvem der har sin egen, indre superhelt, og hvem der er mere optaget af at være det samme som sin ven. Elsa er med på listen og hitter ofte hos pigerne, men hun får konkurrence af blandt andet Wonder-Woman med de magiske armbånd.
Fokus på overgange giver grobund til nærvær og glæde
Overgangen inden madpakketid er i gang. Pædagogen Anne er dagens voksen på badeværelset. Hun har givet tegn til Charlotte på legepladsen om, at hun gerne må sende flere børn ind til hende, så de kan få vasket hænder. Jacob og Artem, der begge er fire år gamle, har fået at vide, at det er blevet deres tur til at komme ind og vaske hænder. De kommer glade ud på badeværelset, hvor Anne tager imod dem – ”I må lige stille jer i kø, så er det jeres tur om lidt.” ”Der var engang 10 fingre små, som elskede at bade …” begynder Anne at synge.
Børnene bliver gladere med trygge voksne- når de kender den nære fremtid- og når der bliver leget igennem
Jeg går på legepladsen iført den gule vest. Den voksne, der har gul vest på, er den, som igangsætter og leger med børnene. Andre voksne på legepladsen har opgaver som at løse konflikter, drage omsorg for det enkelt - børn og trøste, når det er nødvendigt. Det har sneet denne nat og vi har glæ - det os til at skulle ud og lege og kælke. Jeg kælker med, så der er en tryghed i aktivi - teten. Til stor glæde for børnene, for de véd, jeg bliver hos dem og ikke skal andet! De er glade over, at vi gør det sammen og jeg oplever som pædagog, at mit nærvær bliver øget.
Omsorg er for lavt prioriteret i læreplanen og i andre officielle dokumenter
Omsorg er livsnødvendig og uden den går børn til grunde. Flere studier peger på, at omsorg er fundamentet for barnets trivsel, læring og udvikling. Pædagogisk personales omsorg for børn antages at være relations opbyggende og når barnet mødes af omsorgsfulde voksne, udvikler det sig til selv at blive et omsorgsfuldt menneske . Omsorg er da også en højt prioriteret opgave i danske dagtilbud og en vigtig del af det pædagogiske personales faglige identitet. Ofte beskrives omsorg i daginstitutioner som dyadisk (en relation mellem to), båret af den enkelte pædagog, hvor kun de følelsesmæssige og relationelle aspekter betones .
I skoven er man glad– men blev Mads virkelig spist af en krokodille?
“Alle børn til lågen” kalder jeg. De ældste børn, som i denne uge er i skoven fra Tyttebærhuset, finder hurtigt sammen to og to, dreng/pige, og stiller sig foran lågen med deres snittede og brændte vandrestave i den anden hånd. De har pakket deres rygsække med madpakke og drikkedunk, og vi er med forventningsfulde smil klar til en længere stroppetur i Nordskoven
Så hører man en 2-årig begejstret råbe: ”Kom så venner!”
Lyset er slukket. Vuggestuen ligger stille hen. Uret viser 10.00. En stille sang spreder sig fra Solstuen ud mod den lange gang. ”Nu bæres lyset frem, stolt på din krone.” Små lys anes og små børnehænder der holder rundt om lysene. Børnenes ansigter træder frem i de små lysskær. Med de fineste stemmer, der blander sig med de voksnes, fortsætter sangen ”rundt om i hus og hjem, sangen skal tone.” Dyb koncentration. En stribe af malertape på gulvet viser vejen. Børnene følger den troligt, dybt optaget af at holde lyset frem foran sig og synge og gå samtidig. ”Her på Luciadag, hilser vort vennelag”. Ordene udtales korrekt og fødderne placeres med stor bevidsthed, den ene foran den anden. 30 små børn og 8 voksne.
4/24 – PRÆSENTATION AF NYERE UNDERSØGELSER OM BØRN, UDVIKLING, PÆDAGOGIK, DAGTILBUD
Baggrunden for temanummeret er, at vores pædagogik som basis må bygge på det, vi ved fra egne erfaringer og fra flere dygtige forskere med kendskab til området. I nogle af projekterne har pædagoger forsøgt sig frem med nye tilgange, forståelser og aktiviteter. Det er altså spændende og vi bør lære af deres erfaringer. Dette handler også om den enkelte pædagogs faglighed! Jeg har som redaktør af 0-14 besøgt rigtig mange dagtilbud i mange år og jeg har altid noteret mig, at de pædagoger der enten har medvirket i projekter eller har tilegnet sig viden fra disse ofte virker meget fagligt bevidste og mere tilfredse med – og stolte af deres job. Hvilket vi har hårdt brug for i mange sammenhænge!
3/24 – LEDELSE OG LEDERE I UDVIKLING
Måske har du været leder af et dagtilbud i årtier. Du er veteran. Måske blev du leder for 1-2-3 år siden. Du er en coming up. Måske er du ikke leder men du vil – måske – gerne være det en dag. Du er potentiale. Uanset hvilken af de tre grupperinger du hører til, så er jeg meget sikker på, at du vil finde stof af interesse i dette nummer om at være leder af et dagtilbud. Nummeret består af tre dele: 1. 11 ledere fortæller om: Hvorfor de blev ledere – Hvad de ville med jobbet, visionerne -Hvordan det så gik med det – Hvad de har lært om jobbet – Hvad de eventuelt har af gode råd om, hvad én leder bør gøre – og om det en leder ikke bør gøre. Side 6-69. 2. En sammenfatning af hvad der er det gennemgående hos de 11. Side 70. 3. En forskerartikel om: Et projekt om at udvikle en uddannelse af daginstitutionsledere til faglige ledere. – En bevidst provokerende artikel om: Drop den gamle lederstil og erstat den med fuld tillid til dine medarbejdere og byg op ud fra dine medarbejderes kompetencer (også belyst ud fra praktiske eksempler) plus
Vi lavede en demokratisk afstemning i børnegrupperne
1. Vi skulle indkøbe to nye legeredskabertil legepladsen 2. Jeg besluttede, at vi skulle spørgebørnene til råds om dette 3. Vi iværksatte da en afstemning blandtbørnene i de enkelte teams om, hvilkelegeredskaber vi skulle anskaffe Vi skal nemlig ikke bare selv bestemme alting som voksne, men vi skal faktisk spørge børnene. Dét siger jeg også ud fra Dagtilbudsloven og ud fra vores kommunes beslutninger om at øge graden af børneperspektiv og børneinddragelse. Det skal ikke altid være det, vi voksne nu synes kunne være ’rigtig godt’ til børnene. Som i øvrigt langt fra altid er det samme som det, børnene selv har lyst til at lege med!
Vores rejse ind i et åbent koncept med participation som grundlag
Vi er en del af det tyske mindretal i Danmark og består af tre integrerede dagtilbud og to SFOér i Tønder Kommune. Participation er et ord, vi nu bruger meget i vores pædagogiske dagligdag. Ordet stammer fra det latinske ord ”particaps”, som betyder deltagende. I den pædagogiske kontekst oversættes dette til deltagelse, medindflydelse og medvirken. Inspireret af Tyskland, hvor en del dagtilbud er gået over til at arbejde med et åbent koncept, startede vi i 2021 på en pædagogisk weekend med at alle medarbejdere blev inddraget i visionen om en forandret kurs, der skulle starte efter sommerferien 2022.
