Dyresommerland og vulkaner i skoven
Laura, Frederik, Elfrida og Villads er fordybet i en leg midt i Knivholt skov. Børnene har taget noget legetøj med i skoven og leger nu, at bondemanden har taget dyrene med i Dyresommerland. ”Så sagde vi, at dyrene blev syge”, siger Frederik. ”Ja og bondemanden fandt nogle blomster, som han kunne bruge som medicin. Og så blev dyrene heldigvis friske igen,” siger Laura. Senere, i skoven, fandt børnene en vulkan, og dyrene fik lov af bondemanden til at kigge ned i vulkanen. Da dyrene havde været i Dyresommerlandet, havde de taget en rutsjebane med, som de nu brugte som en stige. Børnene fandt også noget bark som dyrene kunne rutsje ned ad fra vulkanen. Alle gik videre, og dyrene og bondemanden var blevet trætte. Så kom de til Anemoneland. I Anemoneland fandt børnene et hus, hvor dyrene kunne hvile sig. Da de havde hvilet sig, fandt de endnu en rutsjebane, som de tog med hjem i børnehaven. Legen forsatte hjemme i børnehaven sammen med de andre børn, som hurtig blev draget med ind i legen.
Opdeling af legepladsen, faste rutiner, natur og leg viste sig at være den helt rigtige kombination!
Det er tidlig morgen i Oasen. Ulla er ved at gøre klar i Troldehytten; dét gør hun med største omsorg hver morgen. Hyggelamper, skind og tæpper er på plads, når Oscar, Vida og Karla kommer til morgenmad. Heldigvis ved Otto, at når han kommer kl. 7.30, kan han bare gå hen til sin egen udegruppe, hvor Rikke, en af hans voksne, er kommet. Det er trygt og kendt, som Otto bedst kan lide det. I Oasen har vi i det hele taget fundet veje til at organisere vores hverdag og som kombineret med vores udeliv er afgørende. Vi har således en fast opdeling af vores legeplads, så hver gruppe har deres egne inde-og uderum. Det giver en genkendelig og sikker base og på den måde kan Otto være sammen med sine venner og egne voksne fra Skovnisserne hele dagen. Det betyder igen god trivsel, børn fordybet i leg, meget få konflikter/gråd, voksne der ved, hvad de vil i det, de gør hver dag, nærværende og til stede - og børn der altid ved, hvor disse voksne er.
Roterende udegrupper og en tilknyttet naturformidler sætte mere gang i udelivet
I Lindegården er der roterende udegrupper og jeg er sammen med grupperne og deres faste voksne en måned ad gangen. Udelivet foregår oftest hjemme på matriklen og vi holder fortrinsvis til i området ved det røde hus, som minder om noget, der er faldet ud af en Astrid Lindgren historie og som inviterer til fantasi og eventyr. Desuden er vi i Æblelunden, som er et skønt område med gamle æbletræer, masser af store træstammer, sten, paller, bildæk, klatretræer, huler, bål sted og shelter. Tilsammen er det en oase for børn, hvor der mosles og bygges og hvor de finder masser af insekter og dyr, plus at der både er brændenælder og skvalderkål. Børnene bygger kvashegn og fuglekasser, leger mudderkøkken eller tegner en have En gruppe børn arbejder i dag med det store pælebor, drejer det rundt, bruger kropsvægten og løfter jord op, så der kommer et fint hul til pælen, som skal bankes i. Der skal måles afstand til, den næste pæl. De laver kvashegn. En anden gruppe er i gang med at save under det lille halvtag. Her er der høvlebænke, børnesave, søm og hammer. Det er genbrugsbrædder, men de er superfine til at bygge fuglekasser af.
Hjulene på bussen drejer … ud i naturen
Fuglene synger en tidlig sommermorgen i Børnehuset, og i dag er der bustur på programmet for en gruppe på 20 børn. Madpakker, drikkedunke og skiftetøj er pakket i rygsække. Børnene glæder sig til at komme afsted. Klokken 8.30 ankommer Jette med Naturbussen, der tisses af, børnene sætter sig forventningsfulde til rette og vi kører afsted. Turen går til Kalø Slotsruin, hvor vi skal møde Anita Søholm, som er Lektor i Biologi. Hun er et sprudlende naturmenneske og underviser blandt andet på VIA University College. Hun hjælper os pædagoger i Børnehuset med at få øjnene op for de naturlige læringsmiljøer, der er i naturen og til at forme ´øvebaner´ for, hvordan ture i naturen planlægges. Samtidig hvordan vi overbringer værdifuld viden til resten af kollegagruppen ved hjælp af sidemandsoplæring.
Træstubben udvikler legen og bænkebideren nysgerrigheden
I Natur- og Skovbørnehusets vuggestue, har vi de sidste 6 måneder, været en del af projektet NAVADA. I den forbindelse har vi set ind i vores hverdag i vuggestuen og set på, hvordan vi kunne forbedre vores leg – og læringsmiljø. I vores vuggestue er vi delt op i to børnegrupper, de yngste børn og de ældste børn. I projektet deltager én voksen fra hver gruppe. Vi havde i en periode før NAVADA været undrende overfor, at vi, når vi var udenfor på legepladsen eller i skoven, oplevede, at flere af børnene ofte stod og ventede på, at der blev sat en vokseninitieret aktivitet i gang. Vi savnede, at børnene var mere naturfrimodige. Derfor kiggede vi nærmere på, hvordan vi som voksne kunne gå mere bagved og ved siden af børnene fremfor altid at gå foran børnene. Vi er et team af pædagoger, som er glade for at sætte ting i gang og som gerne vil lave meget forskelligt med børnene. Det var derfor en prøvelse, at vi skulle til at træde mere til side. Vi skulle til at planlægge ikke at planlægge – og det var svært.
I Nøkken er der fast 4 daglige timer udendørs og rytme i dagen
Forestil dig at komme fra storbyens støjende, hektiske og livlige mylder ind i en have, som emmer af ro, med et ydre rum af frugttræer der giver naturlig skygge. Børnene deltager, når for eksempel bladene skal samles, fliserne fejes, jorden vendes, ukrudtet skal gives til hønsene eller bruges i maden. Vi voksne er centrum og barnet kan vælge at være deltagende eller lege i periferien. Voksenbordet giver inspiration til leg og vores aktive tilgang skaber virkelyst hos børnene. Vores udgangspunkt er, at barnet er ét stort sanseorgan, som smager, lugter, lytter, mærker og føler på alt, hvad det kan komme i nærheden af, og vi erfarer, at barnet har brug for stimulering af de taktile sanser – i et sansevæld i trygge omgivelser!
Hvad ville en orm kunne fortælle
Velkommen til vores Udflytter, hvor naturen er vores læringsrum, og hvor nysgerrighed er vores kompas. Her i midten af Østskoven, omgivet af træer, lyden af fuglesang og suset af vinden, udfolder vores børn deres fantasi og lærer gennem leg og opdagelse. En ganske almindelig tirsdag, lige efter påske, ankommer 13 spændte børn til det, der for nogen er deres første møde med udflytteren. De er kørt de 7 km. fra deres dagtilbud Nygaardsvej inde i centrum af Esbjerg til Østskoven. Regnen siler ned - som den har gjort det meste af et år! - og der er skabt mange store vandpytter. Efter at børnene har spist en formiddagsmad, går de ud for at møde naturen. De første børn ser straks de store vandpytter, og de skal selvfølgelig undersøges ved at løbe og hoppe i vandet, så det springer og sprøjter op ad flyverdragten.
Vrik som en larve, flyv som en flue
Umiddelbart synes skoven ikke af meget, blot en lille håndfuld træer og buske, men når vi kommer ned i barnets højde, er det en stor skov, som lukker sig tæt over hovedet. Børnene og jeg bevæger os igennem den lille skov i udkanten af Vuggestuens legeplads. Vi hører fuglekvidder, ser en rede i træet, solen skinner gennem grenene over os, og indimellem rammes vi af små dråber vand, som falder af bladene over os. Dette kunne være en beskrivelse af en helt almindelig forårsdag på Vuggestuen legeplads. Et levende læringsrum Den lille skov på legepladsen er et levende læringsrum, hvor hvert barn har en meningsfuld opgave og deltager aktivt i børnefællesskabet. I dag er vi sammen nysgerrige på de små kriblekrabledyr i skovbunden. Et barn holder bakken med de små dyr, vi allerede har fundet, et andet barn leder os på vej og viser, hvor den næste træstub er. I fællesskab skubber og aser børnene for at få tippet træstammen, gladeligt kommer der flere til og hjælper.
En høne vejer faktisk ikke så meget– et børneliv med dyr og køkkenhave
Vi drømmer om, at vores børn skal gå ud i verden med en lyst og nysgerrighed til naturen. De skal have lyst til at værne om planeten, kunne identificere forskellige typer af grøntsager og tage ansvar for, at de dyr, vi spiser, har haft et godt liv. Men vi håber også, at naturen giver noget igen til dem. At dét at være så meget i naturen, giver dem en indre ro og oplevelsen af at være en del af noget større. I en lille landsby, Dons, i den nordlige del af Kolding ligger Rødbæksgaard børnehave. Institutionen er blevet bygget i 2010, på samme sted som det oprindelige stuehus til ejernes slægtsgård lå. Gårdens have er blevet forvandlet til en legeplads, og de gamle frugttræer, nøddetræer og bærbuske står her endnu. Da ejerne, Kari og Olav Uth, gjorde sig overvejelser om at bygge en børnehave op ad stald og marker, var det med en drøm om, at børnene kunne færdes i harmoni med dyr og natur.
Kender I det …
De sidste 4 år har vi været en del af et projekt til større inddragelse af og væren i naturen. Dette har blandt andet betydet faste udflugtsdage, hvor destinationen typisk har været skov eller strand. Det startede i en periode, hvor vi oplevede rigtig mange udfordringer med en bestemt gruppe drenge. Kernen i deres konfliktmønster var kampe om positioner i gruppens hierarki, for lidt plads til bevægelse og sidst men ikke mindst en gruppe af voksne der var ved at løbe tør for handleværktøjer. I starten af forløbet så vi, at drengene ofte tog deres vanlige konfliktmønster fra hverdagslivet i institutionen med ud i naturen. Men! - i løbet af ganske kort tid begyndte der at ske en ændring i børnenes adfærd. De gik fra meget lidt overskud til hinanden til langt mere overskud og rummelighed til samvær og relationer. Denne ændring har vi i de 4 år set udfolde sig blandt alle de børnegrupper, vi har haft med i naturen.
