De voksne er stemningstermostater
Det er onsdag morgen i Børnehuset Provstejorden, og lyset er dæmpet i alrummet. Ved bordet sidder Lone og laver puslespil med tre børn, nede på gulvet sidder Eva og leger med Duplo sammen med to børn. Døren fra garderoben går op, og ind kommer Rebecca og hendes far. ”Godmorgen med jer”, siger Eva og kigger smilende på Rebecca. Rebecca har været syg de sidste to dage og vil gerne være tæt på far. Da de har vasket hænder, sætter de sig ned ved bordet, og Lone spørger ind til de sidste to dage. Mens far og Lone taler, begynder Rebecca at lave et puslespil ved bordet. På samme tid kommer Alfred løbende ind ad døren, og løber lige i favnen på Eva, mens de siger godmorgen til hinanden. Oppe ved bordet er Rebeccas far klar til at tage på arbejde, men Rebecca har fortsat brug for en voksen, så Lone siger med smilende øjne og åbne arme: ”Kom du over til mig, Rebecca, så hjælper jeg dig.” Rebecca bliver ked af det, da far går, og Lone krammer hende og gentager, at hun nok skal hjælpe hende.
Den muntre toiletklokke og andre nyttige påfund
Det er december og rundturens start i garderoben har da også et juleindslag. Natten før har de fastboende nisser været på spil og har trukket mine-strimler rundt i hele huset. Den historie løber børnene lige ind i, når de ankommer med mor eller far og mystikken er stor: Hvad har nisserne nu gang i? Torben fortæller, hvordan børnene ’næsten ikke kan være i deres egen krop for latter og spænding’ og for mig er det tydeligt, at han selv morer sig mindst lige så godt. Han elsker at skabe spænding og latter hos børnene. Og hans ansigt flækker helt, da han peger på et sæt blå underbukser, der hænger på en af strimlerne. De skyldes, at han mangler netop blå underbukser og dem har nisserne jo været med som julegave til ham! Forestil jer børnenes øjne når de hører dén forklaring! ”’Har du husket dine blå underbukser, spørger de med store grin, når jeg går ud ad døren.”
Oplevelsen af at mestre noget med sin krop giver glade børn, der trives godt
”1, 2, 3…10, 11, 12 – der kommer en trold, og det er en løbetrold”…Sofie på tre år drøner rundt i løb i en cirkel sammen med de andre børn i institutionen. Hun er forpustet og har røde kinder. Hun kigger koncentreret ned i gulvet, og på sine fødder mens hun løber. Den voksne tæller igen højt til 12, ”nu kommer der en listetrold.” Sofie lister afsted, på tæer. Hun kigger på Tina (pæd.) og smiler. Tina og Sofie lister videre. ”10,11,12” Tina spørger nu Kristian på 5 år: ”Hvad kommer der nu?” Kristian bliver lidt genert. Han tænker, kan man se, og han svarer stille: ”En hoppetrold”.
”Løbe, danse, hoppe – vi får glade kroppe”
”I dag skal vi lege superhelte!”, siger den ene af to LEGEPATRULJE-voksne og børnenes ansigter lyser op. En planche med farverige tegninger af 10 forskellige superhelte bliver præsenteret. Børnene lytter opmærksomt og råber højt, når den voksne peger og siger ’hvem er det?’. Efter tur skal børn og voksne så sige, hvem af dem de vil være i legen. Flere må gerne være den samme superhelt, og det er interessant at følge, hvem der har sin egen, indre superhelt, og hvem der er mere optaget af at være det samme som sin ven. Elsa er med på listen og hitter ofte hos pigerne, men hun får konkurrence af blandt andet Wonder-Woman med de magiske armbånd.
Fokus på overgange giver grobund til nærvær og glæde
Overgangen inden madpakketid er i gang. Pædagogen Anne er dagens voksen på badeværelset. Hun har givet tegn til Charlotte på legepladsen om, at hun gerne må sende flere børn ind til hende, så de kan få vasket hænder. Jacob og Artem, der begge er fire år gamle, har fået at vide, at det er blevet deres tur til at komme ind og vaske hænder. De kommer glade ud på badeværelset, hvor Anne tager imod dem – ”I må lige stille jer i kø, så er det jeres tur om lidt.” ”Der var engang 10 fingre små, som elskede at bade …” begynder Anne at synge.
Børnene bliver gladere med trygge voksne- når de kender den nære fremtid- og når der bliver leget igennem
Jeg går på legepladsen iført den gule vest. Den voksne, der har gul vest på, er den, som igangsætter og leger med børnene. Andre voksne på legepladsen har opgaver som at løse konflikter, drage omsorg for det enkelt - børn og trøste, når det er nødvendigt. Det har sneet denne nat og vi har glæ - det os til at skulle ud og lege og kælke. Jeg kælker med, så der er en tryghed i aktivi - teten. Til stor glæde for børnene, for de véd, jeg bliver hos dem og ikke skal andet! De er glade over, at vi gør det sammen og jeg oplever som pædagog, at mit nærvær bliver øget.
Omsorg er for lavt prioriteret i læreplanen og i andre officielle dokumenter
Omsorg er livsnødvendig og uden den går børn til grunde. Flere studier peger på, at omsorg er fundamentet for barnets trivsel, læring og udvikling. Pædagogisk personales omsorg for børn antages at være relations opbyggende og når barnet mødes af omsorgsfulde voksne, udvikler det sig til selv at blive et omsorgsfuldt menneske . Omsorg er da også en højt prioriteret opgave i danske dagtilbud og en vigtig del af det pædagogiske personales faglige identitet. Ofte beskrives omsorg i daginstitutioner som dyadisk (en relation mellem to), båret af den enkelte pædagog, hvor kun de følelsesmæssige og relationelle aspekter betones .
I skoven er man glad– men blev Mads virkelig spist af en krokodille?
“Alle børn til lågen” kalder jeg. De ældste børn, som i denne uge er i skoven fra Tyttebærhuset, finder hurtigt sammen to og to, dreng/pige, og stiller sig foran lågen med deres snittede og brændte vandrestave i den anden hånd. De har pakket deres rygsække med madpakke og drikkedunk, og vi er med forventningsfulde smil klar til en længere stroppetur i Nordskoven
Så hører man en 2-årig begejstret råbe: ”Kom så venner!”
Lyset er slukket. Vuggestuen ligger stille hen. Uret viser 10.00. En stille sang spreder sig fra Solstuen ud mod den lange gang. ”Nu bæres lyset frem, stolt på din krone.” Små lys anes og små børnehænder der holder rundt om lysene. Børnenes ansigter træder frem i de små lysskær. Med de fineste stemmer, der blander sig med de voksnes, fortsætter sangen ”rundt om i hus og hjem, sangen skal tone.” Dyb koncentration. En stribe af malertape på gulvet viser vejen. Børnene følger den troligt, dybt optaget af at holde lyset frem foran sig og synge og gå samtidig. ”Her på Luciadag, hilser vort vennelag”. Ordene udtales korrekt og fødderne placeres med stor bevidsthed, den ene foran den anden. 30 små børn og 8 voksne.
4/24 – PRÆSENTATION AF NYERE UNDERSØGELSER OM BØRN, UDVIKLING, PÆDAGOGIK, DAGTILBUD
Baggrunden for temanummeret er, at vores pædagogik som basis må bygge på det, vi ved fra egne erfaringer og fra flere dygtige forskere med kendskab til området. I nogle af projekterne har pædagoger forsøgt sig frem med nye tilgange, forståelser og aktiviteter. Det er altså spændende og vi bør lære af deres erfaringer. Dette handler også om den enkelte pædagogs faglighed! Jeg har som redaktør af 0-14 besøgt rigtig mange dagtilbud i mange år og jeg har altid noteret mig, at de pædagoger der enten har medvirket i projekter eller har tilegnet sig viden fra disse ofte virker meget fagligt bevidste og mere tilfredse med – og stolte af deres job. Hvilket vi har hårdt brug for i mange sammenhænge!
