Når alle børn skal være med. Sammen.
Uddrag: Leg er vigtig for os, men mange af vores ’specialbørn’ har ikke meget erfaring med det og de kan have udfordringer med at indgå i legefællesskaber. Derfor gør vi meget ud af at øve rolleleg. At kunne sige både til sig selv og til andre, at ’nu er jeg en brandmand’, og så sammen finde ud af: Hvad gør sådan en? Hvad siger de for eksempel? Hvad kunne man gøre for, at man kan blive god til at lege brandmand? Eller: Nu er jeg en bager eller nu har jeg en restaurant. Vi øver altså sådan nogle lege, fordi det er noget af det, de har brug for færdigheder i. Hvis et barn måske har dobbelt sansetab, kan der være en del forsinkelse på denne vigtige del af udviklingen.” ”Men det handler også om erfaringer med grundlæggende begreber – for eksempel koldt og varmt. Vi leger derfor med is og befrier dyr fra is. Og hvad sker der, når vi hælder varmt vand på is? Ofte indgår der en lang række sanseoplevelser i dette. Dels fordi børn med sansetab kan indgå, dels fordi de måske ikke har været i institution og dermed ikke har fået lige så mange erfaringer som andre børn.”..
