Den gode leg kan føre til et – frivilligt – venskab. Og vice-versa.
Man kan ikke bestemme, at nogle skal være venner. Men pædagogen kan både lægge til rette for og deltage i leg - som måske kan udvikle sig til venskaber. Et forskningsprojekt. ”I dette dagtilbud skal alle børn have mindst én ven. Vi har venskabsgaranti“ Flere dagtilbud i Norge har opereret med sådanne ”venskabsgarantier“, som imidler-tid er umulige at opfylde, fordi venskab er en gensidig, frivillig relation. Dét betyder, at man ikke kan bestemme, at nogen skal være venner eller skal få en ven. Der vil således altid være en risiko for, at nogen børn i dagtilbuddet ikke får venner dér. Risikoen for at nogen børn ikke fin-der en ven i sit dagtilbud medfører, at pædagogerne måske bør lade være med at snakke så meget med børnene om venskab. Hvis der bliver (for) meget snak om, hvem der er venner og hvor fint det er at have en ven, kan dette blive en ekstra byrde for de børn, som mærker, at dette ikke gælder dem.
Den heuristiske leg i vuggestuealderen
Legen er menneskets forudsætning for læring. Gennem leg lærer børn både sig selv bedre at kende og at forstå verden. I legen dannes sociale relationer, men de sættes også ofte på prøve. Barnet oplever gradvist, at dets individuelle personlighed adskiller sig fra de andres og herigennem udvikler barnet sit eget selvbillede, selvtillid og selvbevidsthed. Den menneskelige leg starter ved fødslen og forbliver igennem hele tilværelsen menneskets vigtigste og mest succesfulde læringsaktivitet.
Børnene leger ud fra alt det, de kender i deres lokalmiljø
De yngste børn har bondegårdstema i denne måned. De har et hjørne af deres grupperum indrettet med tøjdyr, og et par gange om ugen bliver det fyldt med rigtig halm fra en bondegård, så børnene kan lege i det med tøjdyrene. Vi laver også et minibondegårds-miljø i bunden af et vandkar, som giver den fordel, at det kan flyttes fra rum til rum. Her har børnene fået rigtige majs i, som de kan putte i en silo (en mælkekarton). Hos de ældste børn er et andet bondegårdsmiljø gjort klart til leg med eksempelvis en ged på nogle træstubbe, trillebøre, foder, indhegning og forskellige dyrehold. Vi øver os i at italesætte, at vi gør klar til ny leg, frem for at vi skal rydde op.
Leg eller blodig alvor?
Der sidder fire børn og leger med klodser. De griner og bliver mere højrøstede. Pludselig – som et lyn fra en klar himmel – er der det ét af børnene, der bider et andet barn, vælter klodserne og løber væk. Hvorfor det? Jo – det barn, der bed og løb væk, var et musebarn. De tre andre var kattebørn. Det kræver en forklaring. Hæng på de næste to sider, så bliver det klart, hvorfor musebarnet var et musebarn, og hvad det betyder.
Små børnegrupper – små legemiljøer
Kjeld Rasmussen fra 0-14 besøger Hover-Torsted Børnehus og går fra afdeling til afdeling med lederen, Conni Stampmøll Degryrr På et millisekund mærker man den gode stemning Da vi træder ind på stuen til ’Skovmusene’, får jeg straks nogle markante indtryk, som skal vise sig at holde på hele rejsen gennem seks forskellige stuegrupper: 1. Meget overskueligt og meget velindrettet rum med tydelige opdelinger i lege/læringsområder. 2. Små grupper af børn der leger – godt - sammen i ét af disse områder. 3. Ro. Den gode ro præget af summen og glade stemmer. Se selv de kommende sider med fotos, der illustrerer disse 3 indtryk! Deres pædagogik hviler på nogle klare principper, som alle ansatte står inde for: - Børnene er det meste af tiden i mindre grupper Grupperne kan variere i størrelse, alt efter aktiviteterne og hvad der er praktisk muligt, men typisk 4-5 børn - fordi det giver plads til det enkelte barn og fordi det skaber en god ro og overskuelighed for børnene.
De tre læringsrum
Det er onsdag formiddag i vuggestueafdelingen, og der sidder otte børn i alderen 1,5 til 2,2 år under en faldskærm og gemmer sig. De er helt stille, næsten da, for en lille pige fniser af spænding. Tre voksne sidder rundt om faldskærmen og holder fast i den. En lille dreng løfter faldskærmen, så hans hoved titter ud, og han griner til den ene voksen, som smiler tilbage og gemmer ham væk igen, mens hun hvisker til ham: ”du skal gemme dig”. De voksne synger ”børnene er blevet væk … Hvor er de?” i 1. vers, hvorefter de synger 2. vers ”Vi må lede efter dem … Hvor er de?” mens de mærker på alle børnene gennem faldskærmen, der griner, da det tydeligvis kilder på dem. De voksne tæller højt ”1-2-3” og så løfter de faldskærmen op over børnenes hoveder, så de kommer til syne og siger ”Bøhh… Der er I jo!” Børnene hviner af glæde. Legen gentages flere gange med lige stor jubel hver gang.
Kære Pædagog: Kom og leg med os! – Du vil elske det …
Læs lige de første linier af artiklen – historien om en leg med forfatteren og 10 børn i en daginstitution. Så ved du, hvad hun vil dig: De voksne skal lege meget med børnene, for derved lærer både de og børnene en masse om hinanden - alle børn kommer med – og alle får det sjovt! Jeg er så glad og afslappet. Jeg har netop leget med 10 børn i en daginstitution i Rødovre. Egentlig var det mig, der skulle bestemme, hvad vi skulle lave, men det fik børnene lige lavet om på. …. Vi sad på gulvet og ventede på de sidste børn, som skulle på toilettet. Pludselig begynder to af børnene at løbe rundt om mig og de andre ventende børn. Hurtigt følger flere børn efter og til sidst løber de alle! Rundt og rundt, grinende og hvinende som travheste på deres første forårstur. Jeg sidder der i midten og smiler og bliver smittet af børnenes glæde og iver. Jeg begynder kravlende at ’angribe’ børnene som en sulten bjørn og lader som om, jeg fanger dem. Hvinene bliver endnu højere og øjnene lyser. Der er fare på færde – jeg gør mig umage for ikke at være alt for
Børns stemme betyder noget, når et legemiljø skal indrettes!
Tre børnehaver fortæller om, hvordan børnene dagligt udfolder sig i de særlige legeområder, som børn og personale sammen har udviklet og designet i en længere samskabelsesproces sat i gang af et DCUM-projekt En ridder kommer løbende med svær og skjold igennem fællesrummet, målet er ”Borgen”, hvor prinsessen venter og eventyrfigurerne er fundet frem. Der kigges ind i borgen ude fra legepladsen, og smilene breder sig. ”Borgen” er fyldt med børn, men roen spreder sig, og fordybelsen og legen er i gang. Før var rummet en tom dukkekrog, med dårlig akustik og uden dukker. ”Det er ikke særligt sjovt at lege i dukkekrogen, når der ikke er noget legetøj” – pige 4 år, Andedammen. Nu er det en borg med riddere, prinsesser og enhjørninger.
LEGENS SPROG
Når vi kender og kan genkende seks forskellige former for leg, kan vi også bedre forstå det sprog, legen taler. Formerne går ikke stramt efter alder og de overlapper hinanden, men der er et udviklingsmæssigt flow i dem. En sand basisartikel! Artiklen er skrevet med inspiration fra bogen ”Kort og Godt om leg” (2020) af Ditte Winther-Lindqvist, som er UNESCO CHAIR på småbørnsområdet og ansat som lektor i udviklingspsykologi på DPU. Ditte er desuden følgeforsker i Levende Legekultur Indsatsen der undersøger legekulturen i 5 kommuner i DK og hvordan voksne kan styrke legemiljøet gennem deltagelse i leg. Professionel omsorg og verdensomsorg for børn i dagtilbud er et nyt forskningsområde, som også knytter sig til interessen for spørgsmålet om kvalitet i dagtilbud og det gode børneliv.
”WOW, DET ER BARE SÅ SJOVT DET HER, DET KILDER HELT I MAVEN!!”
Et rør kommer rullende med fuld fart ned af den meget ujævne ca. 4 meter høje bakke i børnehaven Troldhøj! Det er med at flytte sig, så man ikke bliver tromlet ned af røret! ”WUUUUUUUU HUUU, DET ER BARE SÅ SJOVVVVVVT DET HER!” lyder det inde fra røret. Det er Olga på 3 år som prøver blot en af de mange aktiviteter som børnehaven laver i forhold til risikofyldt leg. Billedet med Rasmus og røret sættes ind på første opslag Et barn drønende på løbecykel ned af bakkerne i børnehaven. ”WOW, det er bare så sjovt det her, det kilder helt i maven”. Sådan lyder det, ofte når børnene cykler i børnehaven. Børnene kan selv bestemme, hvilken højde samt hvilken fart cykelturen skal have. Vi bruger børnehavens bakker, samt en nærtliggende mountainbikebane til at cykle på.
