TAG BØRNENE MED UD
I 1840 åbnede den tyske pædagog Friedrich Flöbels den første kindergarten i Tyskland. Fröbel mente, at børnehaven skulle være en have, hvor børnene kunne vokse og blomstre. I Danmark lod Sofus og Hedvig Bagger sig inspirere af Fröbel og startede i 1901 en folkebørnehave, der havde bondegårdsdyr. De mente, at det gav børnene flere oplevelser af naturen og naturlige ting. Den første skovbørnehave var Ella Flataus Vandrebørnehave. Den startede i 1952, hvor Ella begyndte at tage sine egne børn med på ture i skoven, men flere forældre blev interesserede i at sende deres børn i Ellas vandrebørnehave, og konceptet blev hurtigt en succes*. (* note nederst på siden: R. Rosengren: Barnet i naturen – Naturen i barnet, side 22.) Jeg er selv leder af en skovbørnehave, som jeg startede for 20 år siden. Visionen var at bringe bybørn fra København ud i skoven hver dag og her give dem muligheden for at bevæge sig, bruge sig selv motorisk og være indhyllet i de ægte sanseoplevelser, der findes i naturen.
17 ÅRS ERFARINGER I SKOVEN
Børnehuset Jægergårdsgade er en integreret institution i Aarhus C, hvor børnehavegruppen mandag til torsdag kører med bus til Peter Sabroes Minde i Marselisskoven og er der i tiden 9-15. Siden genåbning af dagtilbud i april 2020 har vi dog været afsted alle ugens dage for at kunne leve op til krav om afstand og mere udeliv. Vi har ikke rammerne til dette i Jægergårdsgade. Børnehavebørnene er ude i hele vores åbningstid 6.30-17. I mine eksempler tager jeg afsæt i børnehavegruppen og et enkelt eksempel fra overgangen mellem vuggestue og børnehave. Overgang fra vuggestuen sker i skoven Vi ved, vi er privilegerede ved at kunne tilbyde disse dejlige fysiske rammer midt i naturen, og det har bestemt været en stor hjælp i forhold til opdelingen af børn i grupper, både når det gælder vores vuggestuebørn og vores børnehavebørn.
SANSER, SNITTETID OG LÆREPLAN
Børnehusets legepladser er indbydende indrettet og bære præg af pædagogiske overvejelser. Pædagogmedhjælper Hanna fortæller: “For nogle år siden deltog vi i et projekt omkring fysiske læringsmiljøer, hvor legepladsen blev det område, vi arbejdede ind i, projektet afsluttes med, at vi byggede vores drøm om en legeplads i lego, disse elementer ses i indretningen af legepladsen”. På legepladsen er der forskelligt kuperet terræn og forskelligt underlag, som er med til at udfordre børnenes motorik og bevægelse. Vi har bakker, de kan løbe op af og trille ned af. Fra jord til bord Vi arbejder også med konceptet “fra jord til bord”. De grøntsager, som vi sammen med børnene har plantet i vores urtehave på legepladsen, tager vi med ind og bruger, når vi laver mad – som en del af den bæredygtige udvikling. Børnene har været involveret og medbestemmende og deltagende i processen omkring planlægning af, hvad der skulle plantes i haven. Desuden har vi lavet en sansehave til børnene, her kan børnene gå på opdagelse og få udfordret deres sanser. Vi taler ofte med børnene om de krydderurter, vi har plantet, om hvordan de dufter og smager i forbindelse med madlavning over bål, da vi er meget ude i vores
JEG ER SLET IKKE I TVIVL OM, AT DET ER DE NATURLIGE, HULE LIGNENDE OMGIVELSER, DER ER GRUNDLAGET FOR DEN VELLYKKEDE LEG”
Nogle af os havde godt set den af og til. Blot et kort glimt af en blågrå ryg, når den – akkompagneret af småfuglenes vrede og skræmte advarselskald - i lynsnar flugt kom strygende mellem buske og træer og forsvandt lige så hurtigt, som den var kommet. Men en dag blev spurvehøgens tilstedeværelse mere synlig, da Oscar fandt en lille bunke friske solsortefjer spredt i udkanten af kvasbunken. Oscar gjorde mig opmærksom på sit fund, og vi syntes begge to, at det var vældig spændende. Snart kom flere interesserede børn til, som også ville se beviserne på dette naturens drama. Den var nemlig god nok – de sorte fjer var resterne af høgens måltid. Men hvorfor havde vi ikke set høgen? Var solsorten død, hvorfor var der ikke noget blod og havde høgen virkelig spist både benene og næbbet? Spørgsmålene var mange, og det hele var en smule abstrakt, fordi ingen af børnene havde set spurvehøgen som andet end en flygtig skygge på legepladsen. Til alt held har vi et udstoppet eksemplar hængende på gangen inde i børnehaven, og da vi kiggede på dens spidse næb og kløer, blev sagens sammenhæng lidt nemmere at forstå.
HVAD ER DER INDEN I FASANEN?
Der er en hel speciel stemning i luften – af forventning, nysgerrighed og spænding. I dag skal der parteres fasaner – det er afslutningen på et længere forløb, hvor fasanen har været i fokus. Vi har set små film om fasanens levevis, vi har tegnet og malet, og i dag slutter vi af med at tilberede de slagtede fasaner på bålet. Børnene pakker trækvognen med alt det nødvendige grej såsom brændekløver, brandtæppe og andet. Det er en velkendt arbejdsgang, hvor alle bidrager og er en vigtig del af fællesskabet. Ved bålhytten har vi valgt at dele aktiviteterne op i tre miljøer: 1. Ved det ene bord plukker vi fasanerne og studerer deres anatomi. Har fasanen ører? Tænder? Hvordan ser dens fødder ud? 2. Ved et andet bord bliver fasanerne parteret. Hvad er der inde i fasanen? Hvor stor er hjertet? Og kan man mon se, hvad fasanen har spist? 3. Vores tredje station er varmebålet, hvor der skal kløves træ, så vi kan holde varmen. Børnene vælger selv, hvor de har lyst til at være med og fordeler sig roligt mellem de forskellige aktiviteter. Nogle er meget optaget af plukning eller partering, andre vil helst se på eller kløve brænde.
I ÅHAVEN ER DET BØRNENES LEGEPLADS!
Vi skulle på et tidspunkt beskrive vores legeplads og udemiljø.1 Hvis I selv har prøvet det, ved I, at det kan være svært at få alle nuancer og stemninger med i sådan en tekst og derfor spurgte vi en bekendt, Marie, om hun ville tegne vores legeplads. Men først bad vi børnene om selv at vise og fortælle om deres yndlingssteder. Vi tog så billeder af alt det, de pegede på og sendte dem til Marie. Resultatet er derfor: 1. ”Børnenes legeplads i Åhaven” Legepladsen bærer tydeligt præg af, at ”hér må der leges!”. Vi voksne har ikke lavet mange regler, men vi ser børnenes nysgerrighed og fantasi som udtryk for god udvikling og trivsel for barnet. Det er så vigtigt, at vi kan lege og eksperimentere for at udvikle os. Derfor er det for eksempel efterhånden blevet en legeplads med mange store og små huller - det er altid populært at grave huller, hælde vand i og lave vandkanaler lige dér, hvor den store vandpyt ligger ved siden af. Måske er det midt på legepladsen, at vi kan grave gamle rør ned eller måske er det henne ved den store sten, vi kan finde insekter, orme og biller. Og
HVAD SKETE DER MED SELVSTÆNDIGHEDEN?
Vi er i starten af marts måned 2020, klokken er 10.30, og børnene i vuggestuen er netop kommet ind fra legepladsen. Det har været en formiddag med dejligt solskin. De har leget i sandkassen, rutsjet ned af den lettere fugtige rutsjebane, undersøgt jorden for muligt liv og en masse andet spændende med deres små venner på tværs af institutionen. De største af vuggestuebørnene har været på tur med nogle børn fra børnehaven samt to voksne fra henholdsvis vuggestuen og børnehaven. De skal snart starte i børnehaven. En helt almindelig dag Børnene finder deres plads i garderoben og begynder at tage overtøjet af. Man kan jo selv. Særlig de største, der snart skal videre i børnehave. De er efterhånden godt trænet i at være selvhjulpne, og en voksen siger til Oliver, der er færdig, at han gerne må hjælpe Edith, der har svært ved at få sine støvler af. Den voksne hjælper to andre børns imens. Efterhånden som de bliver færdige, sender pædagogen børnene ud på badeværelset for at vaske deres hænder. Her er der en anden pædagog, som allerede er i gang med at guide nogle børn i, hvordan de vasker deres hænder. Det kan være lidt svært, men de
CORONAEN HAVDE INDFLYDELSE PÅ STORT SET ALT I VORES DAGTILBUD!
Børn holder jo ikke op med at være børn og de ændrer ikke deres behov, fordi der er Corona i luften. De har de samme behov for kram, tryghed, nærvær og omsorg i en tid med store forandringer, som de har til alle tider – eller faktisk større behov. Dét gjorde det kompliceret fra marts 2020, da vi først blev lukket ned, og der blev indsat et nødberedskab, og da vi senere genåbnede under helt nye vilkår. Nu er vi nået til – i skrivende stund - januar 2021 og tingene er bestemt stadig meget brogede og udfordrende. Næsten et helt år har vi arbejdet under Coronaens betingelser og for at vise, hvor meget det griber ind i vilkårene for pædagogikken, har jeg brug for at skrive om det. Også for at vi kan fastholde og lære af de dyrekøbte erfaringer, vi har gjort!
DE MAGISKE ORD ER : SMÅ GRUPPER
To drenge er i gang med en leg. En af drengene siger: årh, hvor går det hurtigt! Den anden svarer: ja, det er fordi vi samarbejder … Instagram og Børneintra Da Danmark lukkede ned 11. marts 2019 blev hele institutionen hjemsendt. Vi havde ikke nogen børn til nødpasning, og fra den ene dag til den anden havde vi ikke et dagligt arbejdsfællesskab. Ved hjælp af sms-tråde lykkedes det os at holde fast i hinanden, og instagram var en platform, hvor vi kunne sende beskeder, legeforslag og gode ideer ud til forældrene, som vi vidste havde deres sag for med hjemmearbejde, hjemmeskole for de større søskende og underholdning af de små. Da vi endelig kunne åbne dørene igen efter påske, var der mange ender, der skulle mødes. Vi valgte at lave to afdelinger med to sæt retningslinjer – en for børnehaven og en for vuggestuen. Vi hørte rygter om afspærringsbånd til opdeling af legepladsen, opsætning af telte, der skulle byggetilladelse til, problemer med at skaffe håndsprit og handsker, og vi vidste, at det var nu vi skulle være kreative, hvis vi skulle bevare vores gejst. Vi gik selv på jagt efter sprit og handsker i de butikker, der endnu ikke var
DAGEN I KOLONIHAVEN
En morgen i Børnehuset Bullerbo sidst i april – lige efter genåbning. Samling – We will rock you 10 forventningsfulde børn står klar ved lågen, de er på vej i kolonihaven, de er allerede helt bevidste om, at de skal vaske hænder ved de ny opsatte håndvaske, lige som de gør med mor eller far, når de møder ind om morgenen. Kolonihaven har i mange år været en del af institutionen, og der har længe været et stort ønske om at bruge den endnu mere end tidligere. Corona retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen om afstand og udeliv fik ønsket til at gå i opfyldelse, da de ældste børnehavebørn fik kolonihaven som base fra april til august. Kolonihaven ligger 20 minutters gang fra institutionen, i et område hvor mange har helårshaver.
