Følg os på de sociale medier
Tilbage

Author: Jan Pædagogiskforum

Overskriften er en ’tør’ konstatering fra lederen i ’Albert’ - som er et dagtilbud, der laver en bunke aktiviteter. Læs her om en masse sjove, lærerige, udviklende ideer. De tre skåle … handler om, at da kommunen for cirka 7 år siden indførte affald sortering, var der straks enighed i personalet om, at børnene selv skulle være aktive og at det skulle være en sortering, det var enkelt og nemt at gå til. Tre skåle pr. bord blev anskaffet og indført til de tre daglige ’måltidssamlinger’ – den grønne skål til madaffald, den hvide til metal/plastik og den sorte til restaffald. Efterhånden er selv de mindste blevet rigtig gode til at finde ud af dette og det indgår som noget helt naturligt i måltidet.

Vil du være med til at starte et netværk for pædagoger, der tænker og handler bæredygtigt? Når jeg som pædagog er sammen med de søde, sjove og legende børn i min daginstitution, tænker jeg ofte på, hvordan fremtiden bliver for dem. Og jeg tænker videre, at vi som pædagoger har et medansvar for denne fremtid og at vi må sætte mere fokus på bæredygtighed. Dette nummer af 0 – 14 er et bevis på, at flere allerede er i gang, og det er prisværdigt, synes jeg.

”Som karavaneførere viser vi vejen ved at italesætte, at vi skal slukke lyset efter os, tegne på begge sider af papiret, spare på vandet, genbruge og sortere affald – også i vuggestuen, hvor børnene kan langt mere, end vi måske lige troede” Vi ser vuggestuebørn åbne og lukke låget på de to skraldespande, som hænger på stuen. De er nye og spændende for børnegruppen, som kun lige er ved at lære, hvordan og endnu vigtigere hvor man smider maden ud. Børnehuset Knolden er en del af område Midtøst i Roskilde kommune, Knolden har siden efteråret 2022 haft et øget fokus på bæredygtighed i hverdagen. Husets medarbejdere blev inspireret, da flere af institutionerne i området har gjort gode tiltag i forhold til bæredygtighed, bl.a. ved at etablere en byttebiks. Husets leder greb medarbejdernes lyst til at lære mere om bæredygtighed og dets kunnen i en daginstitution – for hvornår og hvordan begynder man med at lære børnene om affaldssortering, genbrug og bæredygtighed?

I Mellerup Naturbørnehus formidles naturen som den er: – Smuk og indtagende, barsk, ulækker, bedragerisk og til tider uretfærdig. Fordybelsen i lort, død og forrådnelsesprocesser er noget, børnene er meget nysgerrige på. Hestelorten ligger i en stor bunke, og børnene står i en tæt ring omkring den. De skal på opdagelse efter insekter, svampe og andre organismer, de måtte finde i lorten. Mathias, pædagogisk assistent, sætter sig på hug og piller en lort fra hinanden, mens han fortæller lidt og leder efter møgbillen. Børnene får travlt med at tage handsker på, for nu vil de også gerne undersøge lorten. Et barn finder en tør klump, der ligner en skål, og udtrykker begejstret: “Se, nu kan fuglene også bo i hestelorten, - jeg tror lige, jeg bygger lidt videre på den her lorterede”. Drengen ved siden af spørger, om han må hjælpe, og det må han gerne.

Den første daginstitution i Danmark, der blev Verdensmålscertificeret. De har Verdensmålshjul, genbrugsreoler, indsamling af dåseringe til at finansiere benproteser og kapsellåg til førerhunde – og meget mere! I en kompleks verden skal børnene have handlekompetencer. Ida på fem år kommer stolt ind på Gul stue og viser sin rygsæk til sine venner og til de voksne. På rygsækken er der blevet sat en nål med Verdensmålshjulet. Ida fortæller ivrigt: ”Se jeg har fået et Verdensmålshjul fra min farmor, og hun har den også. Det er fordi vi er Verdensmålere. Jeg og farmor vi passer også på hinanden, og vi passer på planeten Jorden”. Verdensmålere er en benævnelse som er betydningsfuld, og som børnene i Børnehuset Løvbakken flittigt bruger. Ordet ’Verdensmålere’ er børnenes egen opfindelse i forbindelse med vores indsats i arbejdet med de 17 Verdensmål.

Fire forventningsfulde børn, Anna, Odin, Holger og Maja, kommer i Snakkeskole første dag med deres nye kuffert i hånden. De kender ikke hinanden og heller ikke de voksne. Mor/far er med første gang, nogle af børnene er meget generte og vil ikke sige så meget, så mor/far må hjælpe lidt med at få fortalt deres navne under præsentationen. Efter at have fået præsenteret os og sunget en lille sang, går vi i gang med at åbne deres kufferter på skift. Og så sker der noget, i kufferten har de noget med hjemmefra, noget de gerne vil vise de andre børn, og noget som de selv er glade for.

Jeg er overbevist om at: • Leg udvikler barnets hjerne – det er barnets måde at lære på • Leg er grundlæggende for børns følelsesmæssige udvikling • Leg lærer barnet at være sammen med andre • Leg lærer også barnet ’at blive sig selv’ • Leg er forløber for dannelse af relationer og for at kunne indgå i samarbejde Derfor er det meget vigtigt, ja afgørende, at alle børn lærer at lege. Og for mange børn med udviklingsforstyrrelser er det at lege ikke noget, som bare kommer af sig selv. Ofte forstår de i det hele taget ikke, hvad der foregår i sociale sammenhænge. De oplever mange nederlag, som kan indebære, at de trækker sig fra samværet med andre. Det gør så igen, at de ikke får den nødvendige træning. Det er en ond cirkel, som man kan bryde ved at tilbyde barnet legetræning.

De seks legetyper: • Undersøgende og udforskende leg • Rolleleg • Fantasileg • Konstruktionsleg • Fysisk leg/tumleleg • Regelleg Modellen bygger på den grundtese, at når børn har viden og færdigheder til at lege alsidigt, med mange legetyper aktiveret, giver dette dem flere muligheder for at være legende, bedre adgang til flere (lege) fællesskaber og bedre betingelser for at lære og udvikle sig både kropsligt, socialt, kognitivt og sprogligt.

Kun fantasien sætter grænser, bliver ofte sagt som startskud til en leg, et billedarbejde, eller andre æstetiske aktiviteter. Udsagnet skal ligesom understrege, at nu er alle muligheder åbne. Et herligt udgangspunkt, som desværre let kan slå om i sin modsætning. Vores mangel på fantasi sætter netop grænser, og det sker ofte hurtigt. Vi leger familie, dramatiserer De tre bukke bruse, synger Mariehønen Evigglad, tegner en et hus og fortæller en historie om en prins og en prinsesse. Igen og igen gentager vi fantasiløst, hvad andre har gjort før os, vi laver kulturel reproduktion. Det kan være meningsfyldt, men fantasifuldt er er det ikke.

I efteråret oplevede personalet i børnehaven, at der var mange konflikter på legepladsen. Børnene havde svært ved at få legen til at fungere, selvom legepladsen byder på mange muligheder. De voksne talte om middagsstunden som en krævende tid på dagen og om lege, som ikke var hensigtsmæssige. Den daglige leder foreslog, at personalet lavede en minianalyse af legemiljøet på legepladsen, og det førte til aha-oplevelser og nye opmærksomheder - både på børnenes og de voksnes adfærd

LOG IND

Mistet din adgangskode?