Det kan lyde enkelt og nemt at praktisere som Bodil
Signe begynder at gå lidt omkring, hun holder godt fast i Bodils hånd, Bodil følger med uden at sige noget. Signe stopper ved kassen med de vilde dyr. Bodil sætter sig på hug, Signe ser på Bodil og siger: ”Vil du være med til at lege med dyrene.” Bodil holder øjenkontakten, smiler og siger: ”Det vil jeg rigtig gerne.” Sammen bærer de kassen hen til legetæppet, hvor legen starter. Der går ikke lang tid, så er Signe optaget af legen, hun pludrer glad og flere børn kommer med i legen. Bodil er med i legen, hun lader børnene styre legen, stiller ikke spørgsmål, men kommenterer engageret på børnenes snakke om dyrene. Bodil er en dygtig pædagog, der bevidst arbejder med institutionens børnesyn: Alle børn skal ses, høres og inddrages.
”Vi følges mod stjernerne!”
I aldersdifferentierede grupper: De har mange aktiviteter og lege inden for børnenes forskellige udviklingszoner: De ældste børn får dermed mulighed for at tage ansvar, lære fra sig og være en rollemodel i gruppen. De yngre børn får mulighed for nogle gange at træde et skridt tilbage i aktiviteten, andre gange at træde ind i en leg som de ikke ville være i stand til med jævnaldrende. Det høje niveau i legen giver et afstemt forventningsniveau og det bliver ikke konkurrencepræget eller giver en anden dynamik i gruppen. I aldersopdelte grupper: Her laves i stedet mere målrettede aktiviteter inden for børnenes ’fælles’ udviklingszone og sværhedsgraden justeres efter det enkelte barns udvikling.
Alle børn har ret til en ’Alfred’
Grethes handlinger og pædagogiske tilbud til Emilie og hendes mor afhænger af det barnesyn og den udviklingsforståelse, der danner fundament for Grethe og hendes kollegaers pædagogiske praksis. I Emilies vuggestue arbejder det pædagogiske personale med et tilknytningsbaseret barnesyn. Det betyder, at de har fokus på, at barnet ikke kun tilpasser sig, men at det også får mulighed for tilknytte sig trygt til dem, mens det går i vuggestuen. I et tilknytningsbaseret barnesyn ser man relationen til den professionelle som den vigtigste brik i læringsmiljøet. Når personalet bliver en tryg base for barnet, vil det naturligt søge at udforske verden og herigennem få nye brugbare erfaringer med at indgå i samspil med andre børn og udforske verden på egen hånd.
Børnedemokrati fordi: hvis man er stille for længe, så visner tungen
Man bliver rigtig godt modtaget hos Fru Hedevig Bagger og min første fornemmelse af institutionen er, at den føles på én gang hjemlig og levende. Vi mødte hurtigt flere børn, og jeg oplevede, at de var meget glade for at være her. De legede, de kommunikerede, og jeg så ikke nogen ’udenfor’ børn men en masse tryghed og involvering. Så banalt det kan nu kan lyde: Vi kan forske i dette i 100 år – og det er særdeles godt, at vi gør det – men i sidste ende handler det vigtigste om dette enkle: At børnene er glade og trygge ved at være der. Sådan virkede disse børn, og jeg ledte under besøget efter mulige forklaringer. Følg mig på turen og i samtalen med Linda og Betina – og tænk selv med på: Hvad er forklaringen bag en daginstitution med høj kvalitet?
4/25: EN PERSONALEGRUPPE FYLDT MEDFAGLIGHED OG TRIVSEL
Kan du lave god pædagogik, hvis du ikke trives med dine kolleger, eller hvis I ikke har et fælles fagligt udgangspunkt og en faglig stolthed? Det er spørgsmålet, vi gik ud fra med dette temanummer af 0-14. Jeg er selv gammel ’fagmand’ i personalesamarbejde og mit svar til spørgsmålet er: Nej, det kan man ikke. Lidt mere fyldigt svar: Når jeg for eksempel har været konsulent for personalegrupper, eller når jeg har besøgt dem med min 0-14-kasket på, er jeg endnu ikke stødt på et dagtilbud, der på én gang fungerede dårligt i det interne samarbejde og samtidig havde en levende og kvalitetsfyldt pædagogik. Dette modsætningspar kan næsten ikke eksistere samtidig, men det udelukker naturligvis ikke, at en pædagog kan lave gode ting med et barn eller en børnegruppe. Så at sige uafhængigt af konteksten. Men børn er ikke kun i kontakt med én pædagog i sin tid i dagtilbud. Og sammenhængskraften vil være fraværende. Sagt på anden vis: Som pædagog skal man være glad for at gå på arbejde – man skal have det godt med kollegerne – og man skal mærke, at man sammen udvikler en faglig velbegrundet pædagogik for og med børnene. Dette temanummer af 0-14 har en række konkrete eksempler fra forskellige dagtilbud, hvor dette lykkes i stor udstrækning, og de giver deres
3/25: BØRNESYN OG PÆDAGOGIK
Et 5 årigt barn stod tilfældigvis bag mig, da jeg begyndte at skrive denne sides tekst. ”Hva’ skriver du om?”, spurgte det kvikke barn. ”Om børnesyn”, sagde jeg, som sandt var. ”Nåh, noget med briller?”, lød den næste replik. Og jo, der er da lidt om snakken. Børnesyn er det, vi ser, når der er et barn eller en gruppe af børn foran os: Hvem er de? Hvad kan de? Hvad vil de gerne? Hvad har de brug for? På med brillerne og se ordentlig efter. Er mit syn ordentligt indstillet? Eller har jeg for mange forforståelser, som en af bidragyderne i dette nummer skriver et sted. Og dette temanummer handler netop om bevidsthed om samspillet: Fra Børnesyn til Pædagogik og vice versa. Det er beretninger fra flere dagtilbud om deres arbejde med disse begreber og med mange levende skildringer af pædagogikken i forhold til børnesynet.
Vi har brug for dig (jer) til at bidrage til et 0-14 om børnesyn og pædagogik!
Vi har brug for dig (jer) til at bidrage til et 0-14 om børnesyn og pædagogik! Fem spørgsmål om emnerne til dig: Er du enig i, at bag enhver pædagogik ligger der et bestemt børnesyn? Er du enig i, at omvendt kan man også ud fra et bestemt børnesyn ’se’ pædagogikken i dagtilbuddet? Hvordan ville du kort beskrive det mest fremtrædende børnesyn hos jer? Ville du mene, at jeres børnesyn passer godt sammen med den praktiske pædagogik, I har i dagligdagen? Og vigtigt: Hvad kan gøre det vanskeligt at omsætte sit børnesyn helt og fuldt? Hvor mange gange og på hvilken måde optræder begrebet ’børnesyn’ egentlig i jeres pædagogiske læreplan og jeres præsentation af jer selv? Hvornår blev begrebet fx sidst anvendt på et personalemøde hos jer? --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Typiske eksempler på formuleringer i beskrivelsen af et børnesyn: Ethvert barn har krav på at blive mødt med empati og anerkendende voksne Ethvert barn har krav på at kunne være med i børnefællesskaber Ethvert barn har krav på venner i sit dagtilbud …… Hvilket børnesyn tænker du er mest dominerende hos jer? ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Bliv skribent i dette nr. af 0-14! - Det temanummer af 0-14 vi skal til at planlægge handler netop om disse emner og spørgsmål! Det bliver et nummer med inspiration til at tage børnesyn/pædagogik op på personalemøder, kurser, m.v.
Når leder og medarbejdere selv får indflydelse på byggeri
Mens jeg spadserer rundt i Børnehuset med Mette, hæfter vi os specielt ved, hvad det er, hun, dagtilbudslederen, en pædagog og en forælder har haft indflydelse på. Og de fik faktisk næsten alle deres ønsker igennem, både mindre og større ting! Hun udpeger eksempler på dette undervejs og hun understreger, at der har været et meget flot samarbejde om det mellem de involverede faggrupper. Grundstrukturen giver små, sammenhængende enheder ”Det er jo en stor institution, og derfor var vi meget opmærksomme på at få den brudt op i mindre enheder. Hver stue har så at sige sin egen ’afdeling’ med egne toiletter, garderober, og så videre. Samtidig er det lavet sådan, at børn og forældre går direkte fra det sted på P-pladsen, hvor deres ’afdeling’ er og ind i garderoben – hvorfra der er fem meter til deres stue. Det er nemt, overskueligt og du har egentlig ikke indtryk af stor daginstitution.”
Stort er fantastisk – alle dagtilbud burde have et stort Hjerterum!
”Det betyder naturligvis rigtig meget, at vi har stuerne, hvor vi kan lave lidt mere rolige aktiviteter og lidt mere afgrænsede. Men for mig er det meget vigtigt, at vi også har muligheden for et stort sanserum. Vi kalder det for vores Hjerterum. Her kan vi mødes og for eksempel holde de fredags samlinger, jeg lige talte om. Personalet kan i hverdagen gå derud med store og små børnegrupper og lave aktiviteter, der kræver god plads. På nogle tidspunkter er der også faste aftaler om, at for eksempel vuggestuen kan bruge rummet, på andre tider er det børnehaven, og nogle gange er det alle, der frit kan blande sig.
”Det startede med, at jeg ude i institutionerne så, hvor uoverskuelig en indretning der ofte var”
HJ: ”Der er netop både tale om sparring og om at give en hjælpende hånd. I praksis er det oftest lederen fra stedet, der henvender sig til PPR om assistance. Efter det indledende oplæg gennemgår vi simpelthen huset, rum for rum, og så får en stue for eksempel en formiddag med mig. Så tømmer vi stuen. Og ud fra mit kendskab til læringsstile, og så videre, beslutter vi sammen, hvordan vi skal indrette rummet. Mange gange starter vi med at lave et Legetek, som er rygraden i det hele, hvor man kan hente mere legetøj. Dernæst kan det handle om møblering; samt smide legeting ud og udskifte med noget andet og bedre. Men et vigtigt grundlæggende princip er, at alting bor et sted. Playmobil manden er ikke hjemløs – han bor faktisk et bestemt sted, også selv om han har været ude at køre tur i dukkevognen; han skal hjem til sidst. Vi har også fokus på voksenpositioner, som tydeliggøres med en anden slags stol end stuens øvrige. Nogen gange er det muligt, at der sidder en voksen der, andre gange ikke.
