VIS MIG DIT YNDLINGSLEGESTED!
”Vis mig dit yndlingslegested”. Drengen tager min hånd og viser mig ned bag garderoben, hvor der er et lille indhak. ”Det her er et godt sted at lege, her kan de voksne ikke se mig”. ”Okay,” siger jeg, ”er der andre gode steder?”. Vi bevæger os videre i børnehuset. Vi går ind på Lærkestuen, og drengen peger på gulvet, hvor der ligger en togbane og to børn leger. ”Det her er også et godt sted. Her leger jeg tit med Louie. Nogle gange er togbanen flyttet ud i fællesrummet, så kan vi bygge banen rigtig stor – så er det mit yndlingssted. Nogle gange er Tobias også med. Han er voksen og han er rigtig god til at bygge en stor bane.”
Fra cykelskur til Krible Krable–skur
Børnehuset Smedegården afd. 3-6 år er ikke inddelt i stuer, men er derimod funktionsopdelt. Det betyder, at hver pædagog har hver deres spidskompetence og hver deres funktionsspecifikke rum. Det betyder også, at børnene selv bestemmer, om de har lyst til at arbejde med noget kreativt, motorik, sprogkompetencer eller hellere vil være ude på vores store legeplads. Hver pædagog har hver deres kontaktgruppe, der afgør, hvor de spiser frokost. Året rundt er der en gruppe, der spiser frokost ude i Krible Krable–skuret. Natur og udeliv som spidskompetence Hvad gør det så for vi voksne i huset, at vi kan arbejde med vores spidskompetence? Og hvad får børnene ud af det? Min egen spidskompetence i Børnehuset Smedegården er naturen og udelivet. Mine andre kollegaers spidskompetencer er krea, motorik, sprog. I og med at vi voksne arbejder med det, vi brænder allermest for, så kommer det helt automatisk til at smitte af på børnene i vores institution. Det er også med til at gøre det tydeligt overfor børnene, hvem af vi voksne, de skal have fat på, hvis de har en konkret ting, de gerne vil have hjælp til. Det er fx mig de kommer til, hvis de har fundet et dyr og har brug for hjælp til at få det identificeret, og min kollega, der har krea som spidskompetence, hvis de ønsker at lave noget i krearummet.
Hvis bare man drejer en sofa, kan et rum blive anderledes
”Vores indretning har faktisk, med mindre ændringer, fungeret siden 1972, altså i 43 år. De gule kasser på Rød Stue (se fotos på siden t.v.) er lavet af forældre dengang. De er gamle, ja, men de skal ikke skiftes ud. Fordi de er historie. Når ’gamle’ børn er på besøg, siger de: ’Wauw, de gule kasser’! Det er blevet en del af indretningen, at de skal være der, selv om de er meget slidte. Jeg kan godt lide gult – og de har da godt nok valgt en frygtelig variant af gul farve, men det kan ikke være anderledes. Og så er der jo hjul på, så når vi vil tømme rummet, så trækker vi dem bare ud og stiller dem i vores garderobe lige ved siden af, og så kan vi bruge rummet til noget helt andet og tredje.”
Oldemor møbler og afslappet pædagogik
Medbestemmelse er ofte for os ikke noget meget formelt, men noget vi går og taler sammen om. Ligesom i en familie. Men tilbage til dit spørgsmål – når vi har hentet 3 dunke mælk med 5 liter i hver, sidder vi og snakker om, at det er køerne, der har lavet det til os. ”Jamen det mælk vi har derhjemme, det kommer altså ikke fra en ko, det kommer fra Kvickly”, siger en. Og så får vi det mysterium opklaret. Så at sige i en daglig samtale i forbindelse med handlinger. Vi plukker også fasaner hvert efterår, hvor de er med til at rense og tage indvolde ud. Og vi spiser dem dagen efter. Kæmpefest! Det er en tradition, og dem vægter vi meget højt. Børnene piller indmad ud og de første år var det med ”Ej, hvor er det synd, og det kan vi ikke.” Men de finder ud af det. Og dét synes jeg er en kæmpe læring. Vi har en læreplan og vi har da også gennemgået både den og vores årsplan. Så har vi fundet ud af, at vi kommer jo meget godt rundt om de ting, vi skal komme rundt om. Om end måske på en lidt mere flydende måde, end man gør andre steder.”
2/25 – Indretning: Ideer til lokalernes form, indretning og pædagogiske funktion
Jeg tør næsten vædde min sidste 50 øre1 på, at alle der læser dette har prøvet at træde ind i en daginstitution. Nogle har også arbejdet i flere forskellige og har man arbejdet hele sit liv, kan man lidt hovedregning nå op på mere end 10.000 gange! Plus som forældre til et barn i daginstitution. Så ved du, som jeg, hvordan det er at træde ind i en daginstitution. Og du er måske enig i, at 30 sekunder efter du er trådt ind, ved du sådan cirka, hvad det er for en slags daginstitution – herunder om den er god/dårlig i en eller anden grad. Jovist, dette første indtryk bliver nogle gange korrigeret efter nogen tid, men det er interessant, hvad det er, der giver os de hurtige indtryk. Her er nogle bud: Et ’åbent’ sted – Med godt lys – God lyd – Nemt at få overblik (også som 1-3 årig?) – Møblernes signaler – Indretningen af rummene – ’Hyggeligt’ – Mange kede-af-det børn med forkert lyd på. Og så videre. Jeg har besøgt mange dagtilbud i både ind- og udland gennem årene og jeg har heldigvis besøgt flest, der lever positivt op til langt det meste af ovenstående. Hvor jeg havde en god mavefornemmelse med det samme. Og færre gange har jeg
1/25 – Børnene i og udenfor fællesskaberne
Daginstitution har jeg aldrig gået i som barn. Og jeg kendte heller ikke andre børn, der havde – det var ikke en udbredt mulighed. Men skole gik jeg da i, endda i 10 år. Og en del af min skoletid tilbragte jeg i en klasse, der var meget præget af et fravær af venskab og fællesskab. Den del af min barndom husker jeg ikke for noget godt. Det var ind i mellem hårdt, også fordi der var en udpræget mobber i blandt. Ham bebrejder jeg ikke i dag men måske nok de voksne omkring os, der aldrig så, hvad der foregik under overfladen. Vist havde jeg også gode relationer til nogle af de andre børn, men et varmt fælles fællesskab var der aldrig tale om. Når jeg har læst og redigeret artiklerne i dette temanummer af 0-14 har jeg flere gange mærket et sug i maven. Hvem der dog havde haft disse voksne at være sammen med dengang! Artiklerne er gennemgående præget af en varm omsorg for, at børn skal trives i deres dagtilbud og der bliver gengivet mange fine pædagogiske eksempler på, hvordan man griber det an. Det har slået mig, at der er to ting, der går igen i mange af artiklerne: 1. Vigtigheden af en del af tiden at kunne have børnene i
ÉN KOMMUNE TRE INSTITUTIONER TRE FORSKELLIGE LÆRINGSMILJØER
De tænker kreativt, når de skal forme grundlaget for deres læringsmiljøer – og det fører til mange meget spændende løsninger, som har én ting til fælles: Børnene er vilde med dem! Det blev en hektisk men meget spændende dag, jeg tilbragte i Viborg Kommune. Tre besøg, tre sæt fotos, mange samtaler. Fra det ene til det andet, via gåben og bil. Jeg besøgte tre institutioner, med tre ledere, der hver især er meget bevidste på, hvad de gerne vil med deres institution og som i tæt samarbejde med personalet udvikler mange og meget forskellige læringsmiljøer.
HISTORIEN OM EN PÆDAGOGISK LÆREPLAN, NU MED PÆDAGOGISK LÆRINGSMILJØ
1990’erne og starten af 2000-tallet arbejder man i dagtilbud ud fra rammeplaner, en slags forløbere for de første læreplaner. 2004 vedtager Folketinget at gøre det obligatorisk for alle dagtilbud at udarbejde en pædagogisk læreplan, som skal beskrive og dokumentere arbejdet med børnenes læring og udvikling. 2018 vedtager Folketinget En styrket pædagogisk læreplan. Skal være implementeret 1.juli 20201 til at implementere den (hvordan man så end definerer det at ’være færdig’?). At arbejde ud fra pædagogiske læreplaner har gennem årene fået flere positive evalueringer fra pædagogernes side. Men der har også været en debat om, hvor tidligt og hvordan børns læring skal sættes i system. Og om hvorvidt det overhovedet skal sættes i system for de yngste.
TRE ENKLE MEN MEGET GODE IDEER TIL LEGEPLADSEN
Rejsekuffert på hjul Børnene synes, den er sjov og spændende at trække med ud på ture i skoven, til søerne eller andre fantastiske steder i nærområdet. Eller på legepladsen til en aktivitet i et midlertidigt læringsmiljø. Den bliver pakket med bøger, papir, bogstaver, insektdug, eller materialer til ’naturmatematik’ og leg. Mulighederne er uendelige. En oplagt måde at komme omkring de 6 lærerplanstemaer på en ny og spændende måde. Vi oplever, at kufferten og dens indhold er med til at udvikle børnenes interesse og fastholde deres glæde ved leg og læring.
AT ARBEJDE PÆDAGOGISK MED BÆREDYGTIGHED
Allerede for ti år siden arbejdede dagtilbud med bæredygtighed. Som en del af et internationalt projekt, iværksat af OMEP, blev for eksempel dengang 170 danske 4-5 årige børn spurgt om, hvad billedet til venstre illustrerer. inspireret af blandt andet FN’s 17 verdensmål, både er indskrevet i den styrkede pædagogiske læreplan og kommer til udtryk i den levede pædagogik. De havde mange svar, men de kredsede alle om, at børnene passer på jordkloden. Typiske svar var: ”De renser jordkloden” ”De vasker jorden, fordi den er fyldt med skrald” ”De samler skrald, det har jeg også gjort med min mor.” Dengang brugte børnene ikke begrebet bæredygtighed. Men i dag, bare 10 år senere, er det blevet et begreb, rigtig mange børn forstår og anvender. Dels fordi de hele tiden hører om det, dels fordi mange familier har gjort det til et hverdagsemne i forbindelse med for eksempel affaldsindsamling og affaldssortering eller fornuftig brug af vand og lys. Hvilket også er fænomener, børnene møder i institutionen!1. Eksempler som affaldsindsamling-og sortering kan ses som de første skridt i en pædagogik for bæredygtighed.
