Følg os på de sociale medier
Tilbage

Author: Jan Pædagogiskforum

Latter og oplevelser af sjov er helt centrale for børn og deres velbefindende. Når vi griner sammen, mødes vi som mennesker, vi mødes i fælles forståelse og opmærksomhed. Selvom vi ikke altid er enige om, hvad der er sjovt, kender vi alle den frydefulde oplevelse af et fælles, godt grin. Når vi har det sjovt sammen, fokuserer vi på noget uden for os selv og er derfor ikke optaget af os selv. Sjov er en af de vigtigste kilder til lys og lys og glæde i hverdagen – og er en lige vej til medbestemmelse, eftersom man er nødt til at slippe kontrollen og lade sig glide med, når man griner sammen!

I Frederik d. VI’s Asyl, en integreret institution i indre by i København, er vi, som så mange andre, optaget af at få børnenes medbestemmelse inddraget i dagligdagen. Vi har en hverdag, der i højere grad er præget af børnenes medbestemmelse end af pædagogiske planlagte aktiviteter. Faktisk planlægges en pædagogisk aktivitet sjældent, men opstår ofte i samtale eller i samarbejde med børnene. Det kan være gennem observationer af børnene, deres interesser og lege, at medbestemmelsen opstår.

Det er morgen og Sofus ankommer med sin mor. Han løber hen til pædagogen på stuen, og med en glad stemme spørger han: ’Er puderummet fri?’ Ja, siger hun og Lukas er allerede derinde. ’Kunne du også tænke dig at lege derinde?’ Der lyder et begejstret ’Jaaaah’ og Sofus er allerede på vej derind, han har knapt nok tid til at vinke til mor. Det er unikt mødeøjeblik mellem pædagogen og barnet, vi her oplever – hvor barnet oplever sig set og hørt samt en tryg tilknytning til pædagogen – og en høj grad af medbestemmelse.

”Vi må ikke skubbe ved trappen,” siger Jonas. Klokken er 9 torsdag formiddag på en kold januardag i Børnehaven Emilie, ældstegruppen er lige blevet færdig med deres formiddagsmad og er på vej ned i kælderen. Alle er meget spændte. Det er i dag, ældstegruppen skal vælge deres nye navn til deres nyetablerede stue. Det er en dag, børnene har set frem til siden slutningen af sidste år. De ved, hvad der skal foregå, for de har set den forrige ældstegruppe gøre det samme. Nu er det dem. Det er dem, som selv skal vælge, hvad de vil hedde, helt indtil de skal stoppe i børnehaven og starte på skolen.

Børnene skal opleve at kunne indgå i et ligeværdigt fællesskab, hvor vi alle har noget på hjerte og hvor det vi siger er lige vigtigt. Det handler nemlig ikke om at være korrekt, det handler om at lære at bruge sin stemme og om at erfare, at man som barn har muligheden for at påvirke eget liv. Pædagogernes opgave er at få reageret på børnenes stemmer, så det bliver tydeligt for børnene, at vi ikke blot anerkender deres ønsker og behov, men at vi også efterlever dem, når det overhovedet er muligt.

Vi tog ud til vandet, hvor vi fandt en masse plastic, dåser, pap, cigaret skodder, og meget andet forurenende. Hjemme pyntede vi stuerne med affald og lavede collager. Vi talte om, hvordan fiskene mon havde det. Vi lavede fisk, der så glade ud, fordi vandet var sundt, og fisk der så triste ud, hvor der var forurenet og vandet var mørkt og dyster. Vi så film om de danske have, der er forurenede; vi lavede akvarium med fisk, der har det godt og fisk, der har det dårligt på grund af forurening; vi læste bøger om emnerne; vi lavede rim om affald.

To børn arbejder dybt koncentreret. Der er små svedperler på panden af det ene barn og den anden har tungen i mundvigen. ”Det bliver mega godt det her!” Drengene er ved at bygge en bil til den hjemmelavede bilbane, og lige nu er det hjulene, der bliver savet ud af et gammelt juletræ. Genbrug er bæredygtigt guld. I TitiBo er der fokus på bæredygtighed i børnehøjde, og vi arbejder på at implementere bæredygtigheden i alt, hvad vi foretager os. Vi vil gerne øge børnenes evne til at være bevidste om sig selv og andre, samt deres evne til at være nærværende og handle ansvarligt over for både hinanden og verden. Vi ønsker at børnene får værktøjer, der giver mulighed for at handle og navigere ud fra bæredygtige etiske overvejelser.

Børnehuset Egekrattet skal bygges til børn og derfor skulle dé inddrages fra start. Børnene fra Vuggestuen Isbjergparken og Børnehaven Lysningen, som skulle bo i det nye Børnehus, var følgelig med på råd. De har blandt andet ønsket sig store sandkasser til at grave løs i, en masse legehuse, trampoliner til at hoppe højt på og hængekøjer til at slappe af i.

På pædagoguddannelsen i Aarhus2 ønsker både undervisere og ledelse at være med til at kvalificere kommende pædagoger til at kunne skabe rammer for, at børn kan opleve naturen, lære om den og øve sig i at tage vare på den. Derfor underviser vi vores studerende i, hvad man kan foretage sig sammen med børn i naturen og hvordan man kan indføre bæredygtige elementer i det pædagogiske arbejde med børn.

LOG IND

Mistet din adgangskode?