VI-kultur og møder med substans
I institutionen er der 40 vuggestuebørn og 80 børnehavebørn. Institutionen rummer 38 medarbejdere, en souschef og en institutionsleder. Siden jeg i august 2024 tiltrådte som leder, har vi haft fokus på at skabe en god kultur, hvor der er plads til udvikling, trivsel og samarbejdsglæde. Med stor respekt for hvad institutionen allerede rummer. I tæt samarbejde med min souschef Mette E og hele personalegruppen har jeg skabt en klar fælles retning for arbejdet, med fokus på, hvordan faglighed og hjerte skal hænge sammen i den pædagogiske praksis.
Vores sygefravær ligger under 2%
Det er over 1½ år siden, der sidst var en pædagog, som sagde op (og den pædagog skulle på efterløn). • For 2. og 3. kvartal i år har sygefraværet ligget på under 2%. • Der har lige været uanmeldt pædagogisk tilsyn, hvor konklusionen var: ”Dagtilbuddet har særligt sine styrker inden for at det pædagogiske personale har en positiv og motiverende tilgang til alle børn gennem hele dagen. Der arbejdes med en struktureret hverdag, som giver mulighed for at børnene kan bidrage og med fokus på fællesskaber og leg”. • Den seneste trivselsvurdering i personalegruppen, fra 2024, viste, at 94% er glade for deres arbejde, 100 % er engageret i deres arbejde, 94 % er tilfredse med indflydelsen på egne arbejdsopgaver og 100% bidrager med trivslen på arbejdspladsen. • Der er ingen forældreklager og vi holder budgettet (men ville da godt have mere!)
Når samarbejde bliver altafgørende
”Vi har på et tidspunkt en dreng i huset, som er fysisk udfordrende og meget udfordret i forhold til børnefællesskaber. Vi starter ’i den blide ende’. At sætte sig tæt ind til ham og at der er en voksen der kan understøtte hans leg.
Hente-Ninja med bæltetaske og ringeklokke
”Ja, det står jeg ved – jeg er en leder med store ambitioner og mit hoved kører nogle gange med 180 i timen. Men jeg har før set institutioner starte op, hvor det virker som om, det bare handler om en helt masse praktiske, bureaukratiske og organisationsmæssige strukturer. Jeg ville meget mere via værdsættende ledelse og refleksive dialoger og jeg havde en bunke værktøjer med mig om værdsættelse, kultur og strategi.
Metaforer viser vej fra sårbar snak til faglige diskussioner
I Skanderborg Kommune ligger Børnehuset Elgårdsminde. Vi er et helt særligt sted med dyr og en legeplads så langt øjet rækker. Med en uddannelsesprocent på 76 % har vi rigtig gode forudsætninger for at drive et godt børnehus – og det føler vi også, at vi gør. Men der er ingen tvivl om, at både trivsel og kvalitet er steget, siden vi satte fokus på vigtigheden af samarbejde og faglighed som hinandens forudsætninger.
Hvad er det nye børnesyn? Og hvilken betydning har det for vores tilgang til og forståelse af børn?
Et børnesyn reflekterer den måde, vi som samfund ser på værdien af børn og barndom. Det er et fundament, som vi – bevidst eller ubevidst – bygger vores familier, samvær og institutioner på. Det nye børnesyn er resultatet af en historisk udvikling, som bygger på dels vores ophobede viden om børns behov for tilknytning, støtte og forståelse, og på FN’s Børnekonvention, som understreger kvaliteten af barn-voksen-relationen og de voksnes lederskab som afgørende for børns psykosociale udvikling.
Nest-pædagogik og børnesyn
Jeg er med til det ugentlige børnemøde i en af børnehavestuerne i Den Grønne Kile i Lejre Kommune. Børn og voksne har fordelt sig i mindre grupper og samtalen handler om, hvilke ideer børnene har til fælles lege, temaer og aktiviteter. Den Grønne Kile er i gang med at implementere Nest-pædagogik og har blandt andet fokus på, hvordan det daglige læringsmiljø tager afsæt i børneperspektivet. Med afsæt i Nest-pædagogikkens værdier arbejder Den Grønne Kile med at inkludere børnenes interesser i udviklingen af meningsfulde og inkluderende læringsmiljøer. Der lægges vægt på børnenes perspektiver, tanker og ønsker og dermed inddrages de aktivt i hverdagens pædagogiske aktiviteter.
En beretning om børnesyn og tegnefortællinger
Det er eftermiddag hos Spilopperne1, og der er højt humør. Stemmerne runger, klodserne flyver, dinosaurerne raser, og der er kamp om gulerødderne i legekøkkenet. Der er brug for lidt ro, tænker jeg, griber en tusch og sætter de første streger på stuens whiteboard-tavle, hvor blandt andet portrætter af de enkelt børn hænger. Jo flere streger der bliver tegnet, jo flere børn kommer til og kigger mig over skulderen. ’’Hvad er det, du laver?’’ ’’Jeg tegner et træ. Spiloppernes træ. Så kan vi se, hvem der gror herinde på stuen.’’ ’’Jamen, det er jo legepladsen!’’ ’’Jamen, hvad er der egentlig på en legeplads?’’ ’’En trampolin!’’
Vi øver tingene med kroppen først, så det giver mening for hjernen til sidst
Det er Danmarks Første Idræts Vuggestue, vi er i1. Ikke nødvendigvis den eneste, men den første certificerede. Og hvad er så den grundlæggende ide i det? Anne Mette: ”Vi øver tingene med kroppen først, så det giver mening for hjernen til sidst. Vores lege er bygget op ud fra pædagogisk idræt, som har 4 fokuspunkter: fysisk, psykisk, socialt og kognitivt. Hver aktivitet er mere målrettet ét af fokuspunkterne, end de andre. Grundlæggende for det hele er det at give børnene bevægelsesglæde allerede nu, så de kan have det med sig videre i livet. Når vi siger ’idræt’, er det i øvrigt ikke konkurrence på nogen måde, vi tænker på, men det er ’pædagogisk idræt’
Vi skal se barnet og lægge forforståelserne væk Om krystallerne der forsvandt!
Viggo har en lille pose med, hvori han har 8 krystaller, han gerne vil vise os. Vi tager en bog om disse frem, vi kigger og undersøger og vi finder flere sten og krystaller i forundringsskabet. Samme dag opsøger jeg en butik med sten og krystaller, og fordi børnene var så engagerede, køber jeg en del. Næste dag fortsætter vi vores studier og ved et tilfælde skal jeg lidt væk fra rummet. Børnene fordyber sig sammen. Da jeg vender tilbage, ser jeg, at alle sten og krystaller er borte. Hvad gør jeg nu? – Jeg vælger at tale stille og roligt med børnene om den ’gave’, vi havde fået, da deres ven og jeg kom med sten og krystaller til os alle – men hvor er gaven nu blevet af? Efter lidt tid kommer én dreng med fyldte lommer, så den næste og den tredje; jeg takker og roser dem for det mod, de udviste ved at komme med stenene igen.
