Vi er to sidestillede ledere og dét er af uvurderlig betydning
På mit kontor har jeg et rundt mødebord. Her sidder vi to ledere altid sammen og planlægger personalemøder, nyhedsinfo, implementering af kommunale indsatsområder, politikker og strategier, De Styrkede Læreplaner, eller vi prioriterer tid til ledelsessparring. At bordet er rundt, er et symbol på, at vi er ligestillede i den fælles ledelsesopgave i Stendalen; ingen kan sidde for bordenden ved et rundt bord. To sidestillede ledere kan deles om opgaverne – og det gælder alle fælles ledelsesopgaver som ledelsestilsyn, budget, indkøb, vedligehold, forældrebestyrelse, LMU, ansættelser og afsked, udvikling af pædagogikken. Vi taler åbent om vores gensidige faglige styrker og svagheder og vi deler ledelsesopgaver mellem os, efter hvor vi har vores styrker, flair, interesse og kompetencer. Vi kan altid overtage hinandens opgaver – vi er velinformerede om de områder, vi er sekundære tovholdere på, så vi til enhver tid vil kunne overtage opgaven i den andens fravær. Som eksempel er min lederkollega ansvarlig for Forældrebestyrelsen, hvor jeg er deltagende som referent. Det giver os samtidig muligheden for at supplere hinanden, hvis vi oplever perioder med øget tidspres på egne ledelsesopgaver, fordi vi har fælles perspektiver på opgaverne.
En leder på Aladdins tæppe
Da jeg i sin tid arbejdede som pædagog, var der både en institutionsleder og en souschef tilknyttet institutionen. De var der fast hver dag og deres værdier og tanker var ofte nærmest indgroet i pædagogikken. Den tid er for længst passé, idet områdeledelse vandt frem som ledelsesstruktur og antallet af ledere i dagligdagen faldt. Jeg er eksempelvis afdelingsleder for to daginstitutioner og dagplejen og jeg kan til tider føle mig som Aladdin på det flyvende tæppe, når jeg suser rundt mellem enhederne. Jeg er ikke i samme institution hver dag men bestræber mig på at komme der 1-2 gange om ugen. I dagplejen er der desuden tilknyttet en dagplejepædagog, som varetager den daglige drift og vi to har en fast mødedag hver anden uge og efter behov. Desuden deltager jeg i personalemøderne og jeg kan besøge dagplejerne i legestuerne.
Er det ikke snart nu, du skal være leder?!
Chefen for Dagtilbud i Hedensted Kommune trækker på smilebåndet, han spørger, da vi er på vej ind til et fælles kommunalt ledermøde. ”Måske” hører jeg mig selv svare – og chefen vender sig overrasket rundt: ”Jeg booker dig lige i kalenderen til et møde i næste uge!” Hedensted Børneunivers består af to institutioner, Lykkebo og Spiloppen, der efter en sammenlægning ledelsesmæssigt i 2019, fik fælles leder – jeg var afdelingsleder i det ene hus – og derudover var der en afdelingsleder i det andet hus. Den daværende leder rejste kort efter sammenlægningen i 2022 blev stillingen igen slået op – det lykkedes ikke at få den besat, og derfor blev vi som afdelingsledere konstitueret i hver vores institution. Det var i samarbejde med BUPL et pilotprojekt: ”Delt Ledelse”, der i forvejen kørte et andet sted i Hedensted Kommune. Projektet gik ud på, at vi som afdelingsledere, delte den fælles ledelse – og blev konstituerede ledere i hver vores institution.
Som leder skal du lære at afgrænse dine opgaver – og så skal du bruge dit ledelsesteam
Mange af os tænker instinktivt, at småt-ergodt. Små daginstitutioner er lig med tryghed og overskuelighed, store dagtilbud er lig med det modsatte. For nu lige at stille det lidt firkantet op. Men hvordan ser denne tilsyneladende modsætning ud for ledere? Det drog jeg en morgen til Skanderborg for at få det belyst af to ledere. De mente begge, trods forskelle i deres baggrund for at være ledere, at det med stort og småt ikke behøver at være et enten-eller men at det kan være både-og. Som pædagogisk leder må du være fokuseret og afgrænset – og have et ledelsesteam Der er altid en opgave, du også kan tage
Min baggrund gør, at jeg reagerer hurtigere
Jeg blev uddannet pædagog i 2007 fra Socialpædagogisk seminarium i Odense Bolbro. Jeg har altid haft et ønske om på et tidspunkt i min karriere at blive leder. Men med en mand, som var selvstændig, og to små børn, var tiden der ikke, de første mange år. Surfing i den pædagogiske verden Jeg havde også brug for at komme ud og surfe rundt i den pædagogiske verden for at finde min rette hylde. De første syv år af min pædagogtid arbejdede jeg inden for dagtilbudsområdet 3-6 år. Derefter skulle jeg prøve noget andet, stadigvæk inden for pædagogverdenen. Jeg kom på et opholdssted for unge mellem 13-18 år samt et mor/barn/familie-hjem. Der arbejde jeg dag, aften og weekend. Jeg kunne lide mit arbejde og jeg var god til at danne relationer med de unge og familierne, så når den svære samtale skulle være, var det ikke så svært, grundet alt relationsarbejdet, hvilket er vigtigt i alt arbejde med mennesker. Det var vigtigt for mig, at kunne få de uge og familierne til at forstå, hvorfor vi som professionelle handler, som vi gør for eksempel med en underretning.
Det vigtigste som leder af et dagtilbud er, at personalet véd, at jeg står bag dem”
Jeg blev leder fordi … … jeg ikke kan lade være. Jeg mødte selv en fantastisk leder, da mine børn var små. Hendes dør var altid åben og det var det dejligste dagtilbud. Glade børn og personaler, hvor der blev grinet og hvor det føltes hjemligt, fra man trådte ind ad døren. Hun var ofte på stuerne blandt børnene, så hun kendte hverdagen og børnene rigtig godt. Som forældre havde jeg en følelse af at være en del af noget virkelig rart, og dét var en ret særlig følelse. Dét vil jeg gerne skabe også. Jeg synes, vi er fantastisk dygtige og at vi skal tale vores fag op Jeg er ked af den hårde medfart, pædagogfaget har fået de seneste år – jeg oplever, at kvaliteten er høj rigtig mange steder og at vi er fantastisk dygtige. Jeg oplever ofte, at der kan være et uhensigtsmæssigt fokus på alt det vi ikke kan, frem for alt det vi rent faktisk kan. Hvis fortællingen i hverdagen næsten altid omhandler travlhed, rammestyring, manglende økonomi, trælse kollegaer, dårlig stemning, så vil det være det, der fylder. Jeg blev pædagog for at blive leder, så jeg kunne skabe noget særligt sammen med de
Selvledelse – det skulle vel være nemt nok?
Team medlemmerne i et af Center børnehavens tre teams, er dybt frustrerede. Frustrationerne er så tilpas store at teamet, udover samtale med leder, ønsker at få hjælp fra en ekstern konsulent. Leder og team beslutter en mødedato. Mødelederen Frank indleder med at spørge, hvad det er, vi sammen skal tale om. Der bliver dyb stilhed. Langsomt bliver der åbnet op for, hvad der opleves frustrerende. På mødet bliver nu følgende ”svesker lagt på disken”: Karina, teammedlem, åbner op for problemstillingerne. Til lederen Andreas: ”Du forstår simpelthen ikke alle de opgaver, vi har og skal gennemføre i løbet af en uge”. Morten, et andet team medlem, fortsætter: ”Vi forstår heller ikke, hvilken rolle vi har som selvledende medarbejdere, og hvilken roller du har som leder. Hvad er lederens opgave? Hvad er vores opgave som et selvledende team? Hvad er selvledelse hos os i Centerbørnehaven? Og hvordan er vi selvledende?”
Mit vigtigste ledergreb er at sørger for fokus på pædagogikken
Ledergreb: At få åbnet stuerne og få pædagogikken på dagsordenen Som pædagogisk leder i klyngen var jeg i flere institutioner i kortere eller længere tid, hvor vi kunne se, der var udfordringer med fagligheden og kvaliteten. Faglighed forstår jeg sådan, at vi som pædagoger kan reflektere over vores praksis og handle ud fra, hvad der er bedst for barnets udvikling og fællesskabets værdier. Jeg oplevede for eksempel en medarbejdergruppe, som kæmpede en daglig kamp for, at børnene skulle trives. De enkelte stuer lukkede sig helt typisk om sig selv og blev seks små institutioner i én institution. Medarbejderne havde ikke overskud til at have blik for andet end deres egen stue, de havde glemt det fælles værdigrundlag og de arbejdede nu ud fra en privatpraksis. Ud fra de bedste intentioner! Mit vigtigste ledelsesgreb er da at bringe fokus tilbage på pædagogikken og den pædagogiske praksis: Gør vi det vi tror vi gør og hvorfor gør vi det? Vi gennemgik rutiner og daglige gøremål, som de for eksempel udfolder sig under måltiderne: Hvor meget er børnene inddraget? Får de lov til at dække bord, hælde op og tage mad selv? – så de ikke bliver frataget muligheden for at opnå dé
Skiftet fra pædagog til leder har været en vild rejse!
Jeg var ikke er sekund i tvivl om, at jeg gerne ville være leder Jeg har nemlig som pædagog altid været typen, der meldte mig på opgaver: Skemaansvarlig, arbejdsmiljørepræsentant, vejleder for pædagogstuderende, fagligt fyrtårn – for eksempel. Jeg bliver simpelthen enormt motiveret af at have arbejdsopgaver, hvor jeg har ansvaret for at få ting til at lykkes, i samarbejde med medarbejdere og samarbejdspartnere. Jeg var også været drevet af en nysgerrighed på: Hvad er ledelse? Hvilke opgaver indebærer det? Har jeg mon de kompetencer, der skal til? Alt i alt: Jeg var ikke et sekund i tvivl, da jeg fik muligheden for at få en lederstilling. Det blev en stejl læringskurve fra pædagog til leder Skiftet fra pædagog til leder har været en vild rejse! Lidt en oplevelse af ’at skulle starte forfra’ og tilegne mig en ny fagidentitet. Jeg kan naturligvis stadig bruge min pædagogiske baggrund men hovedfokus er nu på ledelse og på at skabe de rette rammer, så mine medarbejdere kan lykkes med kerneopgaven. Mit første lederjob var i ’eget hus’, leder for mine kolleger. Det føltes meget trygt at starte som leder i kendte rammer og jeg følte mig meget privilegeret. Da jeg havde været pædagog
Praksisfortællinger åbner for børneperspektivet
I denne artikel kommer vi med et eksempel på, hvordan man professionelt kan arbejde målrettet med børneperspektivet i praksis. Processen foregår overordnet i tre dele: deltag aktivt i praksis, nedskriv praksisfortæller over oplevede situationer med børn, og til slut foregår den refleksive proces med at fremmane barnets perspektiv i analysen af praksisfortællingerne. Begrebet børneperspektiv Begrebet børneperspektiv dækker over det, at pædagogen med sin erfaring og faglighed bestræber sig på at få indblik i barnets oplevelse. Børneperspektivet er en fast del af den pædagogiske hverdag, og begrebet blev i 2018 formelt obligatorisk med Den styrkede pædagogiske læreplan. ”Børneperspektivet er skrevet ind i formålsbestemmelsen for at tydeliggøre, at barndommen har værdi i sig selv, og at det pædagogiske læringsmiljø skal tage udgangspunkt i et børneperspektiv, uanset om der er tale om hverdagssituationer, børneinitierede aktiviteter eller voksenplanlagte forløb.” Barnets perspektiv er altså pejlemærke for, hvordan den pædagogiske praksis skal formes og evalueres.
