Følg os på de sociale medier
Tilbage

Author: Jan Pædagogiskforum

Et godt forældresamarbejde opstår ikke af sig selv, der ligger ofte et omfattende og nænsomt arbejde bag. Det arbejde har vi i Børnehuset Skovmosen haft større fokus på de seneste år, blandt andet fordi forældresamarbejde har fået en ny og mere fremtrædende rolle i de nye styrkede pædagogiske læreplaner.

Anna skal starte i vuggestue, men det er ikke kun Anna der skal starte i vuggestuen, det skal hendes forældre også. Ved forældrenes allerførste møde med vuggestuens personale starter det vigtige samarbejde. Det er vigtigt, at personalet kender Anna og hendes forældre godt, inden de starter i vuggestuen. Derfor er en opstartssamtale bygget op om et samtaleskema, der både belyser barnets og familiens ressourcer og eventuelle udfordringer. I fællesskab tales der om Anna og hendes forældre, så der sikres et nuanceret blik på både ressourcer og behov.

Der lyder en høj tone i luften, børnene stopper og lytter. Sammen går børn og voksne efter lyden. Børnene taler om, at de synes, det lyder som en flodhest. Vi kommer til en klynge træer, som danner en lille hule, her møder vi Aksel, der står og svinger ”en brummer”. Aksel inviterer børn og voksne til at sidde ned, mens han fortæller en historie og spiller på sjove hjemmelavede instrumenter. Børn og voksne medinddrages med små klokker, som vi spiller på, og samtidig lærer vi Aksels sang.

For at inddrage alle i personalegruppen (23), arbejdede vi med emnet i arbejdsgrupper på personalemøder, efter at alle havde givet input til, hvad der er kvalitet i dagtilbuddets dagligdag. Indspillet resulterede i 23 tætskrevne A4-sider med kvalitets-refleksioner. Det var vigtigt for os, at alle ”ejede” det, der blev arbejdet med. På et andet af møderne – om leg – blev det diskuteret, hvad der udfordrer og hæmmer leg, venskab, mental sundhed, legemiljøer, forældrerolle og ansvar, hvad forældre og børn synes om leg, og hvor vigtigt det er at diskutere alt, hvad der tilbydes og presses med udefra. Så - det her giver virkelig mening! Og du godeste hvor vi udvikler os gennem disse processer. Personligt og kollektivt. Faglig bevidsthed i praksis og bevægelse, vil jeg gerne kalde det. Innovation. Jeg er så stolt af det faglige miljø og vores arbejdsmiljø, og det vi har lavet sammen. At vi har nået målet vi satte os for knap 10 år siden: at blive et dagtilbud, der skulle lægges mærke til for de rigtige ting. For vores faglighed, for vores valg og for vores meninger – til gavn for børnene!

”Jeg ved ikke altid hvad jeg skal gøre med mig selv. Når jeg henter min datter på stuen, er det nogle gange svært at vide, hvad jeg skal. Skal jeg sætte mig, eller skal vi bare gå? Det er først når jeg kommer ud i garderoben, at jeg slapper af og bliver lidt mere mig selv.” Sådan bød en mor ind til debatten på et forældremøde. Forældremødet handlede om, hvordan forældrene er medskabende af børnenes fællesskab og rollemodeller for både eget barn og de andre børn. Børnene tænker helt naturligt forældrene som en del af fællesskabet, og derfor er dét forældrene siger og gør, når de er i dagtilbuddet, med til at lade børnene vide, hvordan man står ved sig selv og er sammen med andre. Og her stod moderen i barnets vigtige fællesskab og i et læringsmiljø, der hver dag hjalp datteren i at øve sig på at stå ved sig selv og famlede sig igennem en afhentning.

Forældrene er altid velkomne og må være der alt det, de vil • Personalet opfordrer dem ligefrem til det • Forældrene har endog nøgle til bygningerne til brug ved familie-og forældrearrangementer, hvor pædagogerne ikke deltager • Forældrene kan være og er ofte ’vikarer’ • Forældrene forstyrrer ikke børnehavens pædagogik; de er en del af den… Det er stærke principper. Nogle vil sige, at de er sympatiske men problematiske. Nogle kender nemlig til børnehaver, hvor man som ansat af og til tænker: ’Ja, ja, gå nu’, eller: ’Han holder op med at græde, så snart du er gået’. Oftest sagt i den bedste mening men jo udtryk for en noget anden tilgang end de fem principper, der gælder i børnehaven på Roskilde Lille Skole.

I Bøgely skovbørnehave har vi et meget tæt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene. Vi er en institution med 40 børn i alderen 2,10 måneder og frem til skolestart, og vi er en institution placeret langt ude i skoven. Det er vigtigt for os, at forældre føler sig mødt og budt velkomne, så de får tillid til, at vi kan varetage opgaven med at passe på deres dejlige børn. Det begynder allerede ved de tidlige besøg, hvor der er rundvisninger, men vi gør faktisk også en dyd ud af at lade børn og forældre gå på opdagelse selv og se, hvad det er for et sted, de er havnet. Det at undre sig og opdage ting sammen er en god måde at blive kendt med børnehaven.

Denne artikel udspringer af projektet ’Barnet i Centrum’ ved forskeren Ole Henrik Hansen, DPU, 2018. Projektet skulle undersøge, hvordan man bedst muligt modtager børn og forældre om morgenen. Forfatteren til artiklen, og hendes daværende institution, Bulderbo, var deltagere i projektet. I dag er hun dagtilbudsleder i Lodbjerggård Børnehus.

Coachingen giver forældrene et indblik i deres egen forældrerolle og hvad denne konkret kan betyde for deres barns udvikling, og de får konkrete handlemuligheder til at ændre en adfærd. Det faktum at jeg jo kender deres barn har stor betydning for forældrene, da vi taler ud fra deres konkrete virkelighed og ikke generelt. Mange af dem fortæller, at de har været til coach før eller psykolog uden den store effekt, men hos os kommer der handlinger på deres udfordringer. Den daglige kontakt hvor jeg eller personalet kan følge op betyder, at vi kan stille de svære spørgsmål, og det giver forældrene det rum, de har brug for.

LOG IND

Mistet din adgangskode?