Vi har brug for dig (jer) til at bidrage til et 0-14 om børnesyn og pædagogik!
Vi har brug for dig (jer) til at bidrage til et 0-14 om børnesyn og pædagogik! Fem spørgsmål om emnerne til dig: Er du enig i, at bag enhver pædagogik ligger der et bestemt børnesyn? Er du enig i, at omvendt kan man også ud fra et bestemt børnesyn ’se’ pædagogikken i dagtilbuddet? Hvordan ville du kort beskrive det mest fremtrædende børnesyn hos jer? Ville du mene, at jeres børnesyn passer godt sammen med den praktiske pædagogik, I har i dagligdagen? Og vigtigt: Hvad kan gøre det vanskeligt at omsætte sit børnesyn helt og fuldt? Hvor mange gange og på hvilken måde optræder begrebet ’børnesyn’ egentlig i jeres pædagogiske læreplan og jeres præsentation af jer selv? Hvornår blev begrebet fx sidst anvendt på et personalemøde hos jer? --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Typiske eksempler på formuleringer i beskrivelsen af et børnesyn: Ethvert barn har krav på at blive mødt med empati og anerkendende voksne Ethvert barn har krav på at kunne være med i børnefællesskaber Ethvert barn har krav på venner i sit dagtilbud …… Hvilket børnesyn tænker du er mest dominerende hos jer? ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Bliv skribent i dette nr. af 0-14! - Det temanummer af 0-14 vi skal til at planlægge handler netop om disse emner og spørgsmål! Det bliver et nummer med inspiration til at tage børnesyn/pædagogik op på personalemøder, kurser, m.v.
Når leder og medarbejdere selv får indflydelse på byggeri
Mens jeg spadserer rundt i Børnehuset med Mette, hæfter vi os specielt ved, hvad det er, hun, dagtilbudslederen, en pædagog og en forælder har haft indflydelse på. Og de fik faktisk næsten alle deres ønsker igennem, både mindre og større ting! Hun udpeger eksempler på dette undervejs og hun understreger, at der har været et meget flot samarbejde om det mellem de involverede faggrupper. Grundstrukturen giver små, sammenhængende enheder ”Det er jo en stor institution, og derfor var vi meget opmærksomme på at få den brudt op i mindre enheder. Hver stue har så at sige sin egen ’afdeling’ med egne toiletter, garderober, og så videre. Samtidig er det lavet sådan, at børn og forældre går direkte fra det sted på P-pladsen, hvor deres ’afdeling’ er og ind i garderoben – hvorfra der er fem meter til deres stue. Det er nemt, overskueligt og du har egentlig ikke indtryk af stor daginstitution.”
Stort er fantastisk – alle dagtilbud burde have et stort Hjerterum!
”Det betyder naturligvis rigtig meget, at vi har stuerne, hvor vi kan lave lidt mere rolige aktiviteter og lidt mere afgrænsede. Men for mig er det meget vigtigt, at vi også har muligheden for et stort sanserum. Vi kalder det for vores Hjerterum. Her kan vi mødes og for eksempel holde de fredags samlinger, jeg lige talte om. Personalet kan i hverdagen gå derud med store og små børnegrupper og lave aktiviteter, der kræver god plads. På nogle tidspunkter er der også faste aftaler om, at for eksempel vuggestuen kan bruge rummet, på andre tider er det børnehaven, og nogle gange er det alle, der frit kan blande sig.
”Det startede med, at jeg ude i institutionerne så, hvor uoverskuelig en indretning der ofte var”
HJ: ”Der er netop både tale om sparring og om at give en hjælpende hånd. I praksis er det oftest lederen fra stedet, der henvender sig til PPR om assistance. Efter det indledende oplæg gennemgår vi simpelthen huset, rum for rum, og så får en stue for eksempel en formiddag med mig. Så tømmer vi stuen. Og ud fra mit kendskab til læringsstile, og så videre, beslutter vi sammen, hvordan vi skal indrette rummet. Mange gange starter vi med at lave et Legetek, som er rygraden i det hele, hvor man kan hente mere legetøj. Dernæst kan det handle om møblering; samt smide legeting ud og udskifte med noget andet og bedre. Men et vigtigt grundlæggende princip er, at alting bor et sted. Playmobil manden er ikke hjemløs – han bor faktisk et bestemt sted, også selv om han har været ude at køre tur i dukkevognen; han skal hjem til sidst. Vi har også fokus på voksenpositioner, som tydeliggøres med en anden slags stol end stuens øvrige. Nogen gange er det muligt, at der sidder en voksen der, andre gange ikke.
Byvandringer i børnehøjde har lært 6.000 børn om arkitektur
Skal vi lege arkitektur? Det er nok ikke et spørgsmål, som mange børn stiller. Men børn leger allerede arkitektur. Uden at vide det. Det kan være med tæpper og puder, som de bruger til at lave en hule eller i sandkassen, hvor de små arkitekter graver snirklede veje i sandet. Arkitektur er en naturlig del af børns leg og alle børn har relationer til rum. Hver dag er de omgivet af forskellige rum i institutionen, til fritidsaktiviteter og i hjemmet. Rummene påvirker os og er med til at sætte en ramme og stemning for vores hverdagsliv, også for børn. Alle børn har derfor også en holdning til, hvad dé synes er gode rum – og hvad der er mindre gode rum. Hvad enten det er i køjesengen derhjemme eller det sted på legepladsen, de allerbedst kan lide at lege. Men hvornår er noget et rum? Skal der vægge og tag til? Eller kan det også være hulrummet bag en åben dør eller den skygge et træ har kastet på jorden?
Indretning til science, matematik og masser af løse dele
To børn søger mod legekøkkenet i vuggestuen. Pædagogen placerer sig på gulvet ved siden af dem og iagttager den leg, der så småt kommer i gang. Et barn (B1) finder en kasserolle og siger: ’mad’. Et andet barn (B2) finder en gryde frem og sætter den på komfuret. Pædagogen: ’Hvad skal der ske nu? Skal I lave aftensmad?’ B2: ’Ja! Røre, røre.’ Pædagogen: ’Skal vi finde en ske? En grydeske? Og et piskeris? Så kan I begge hjælpe med at røre og lave aftensmad?’ B1: ’Mig æg.’ Pædagogen: ’Æg? Uhm. Det lyder lækkert. Skal det være et æg, vi koger i gryden? Så kan man lave et blødkogt æg, som man spiser med en ske. Eller man kan koge et hårdkogt æg, som man putter på sin rugbrødsmad.’ B1: ’Nej. Ik’ det æg. I stykker.’ Pædagogen: ’Ah. Er det et spejlæg, du mener? Sådan et, hvor man knækker ægget og steger det på panden?’ B1: (Smiler og klapper i hænderne). Pædagogen: ’Det var et spejlæg, du mente. Det kunne jeg se, for du blev helt glad, da jeg sagde det.’
Fra ganghak til gang-hack med jungle,puder og dims
Hvordan deler vi os op i mindre børnegrupper, når vi kun har én stue til rådighed til 12 vuggestuebørn? Dette var spørgsmålet som ofte gik igen på vores planlægnings- og evalueringsmøder. Det blev også et spørgsmål, som fik os til at tænke i lidt alternative løsninger for, hvor vi kunne skabe nogle ekstra fysiske legemiljøer. I Rosa arbejde vi til dagligt i mindre børnegrupper, når der leges. Det betyder at vi ofte deler os op, og at en voksen er sammen med fire børn om en planlagt leg. Legen bliver planlagt ud fra tre kriterier: – zonen for nærmeste udvikling – her bruger vi ofte sprogtrappen som metode til at se, hvor det enkelte barn er i sin udvikling, – børnefællesskabet, – børnenes interesse. Hvis vi skal lykkes i arbejdet med mindre børnegrupper, hvor det enkelte barns trivsel, udvikling, læring og dannelse er det primære fokus, er vores indretning af fysiske pædagogiske læringsmiljøer og legezoner langs vores mange gangarealer en af de afgørende faktorer.
Rummet har betydning for børns demokratiske deltagelse
En gruppe på otte børnehavebørn går sammen med to pædagoger og to forskere ind ad lågen til børnehaven. De har netop været i Nørregårds Teater og set børneteaterforestillingen ”Lille Myr”. De voksne vil nu, tilbage i institutionen, forsøge at skabe rum for, at børnene kan udtrykke deres egne oplevelser fra teaterstykket. Hjørdis beskriver det følgende forløb således: “Børnene bliver bedt om at finde deres madpakker, og så går vi sammen ind i børnehavens ‘værksted’, som er et lille hus, der ligger for sig selv. Her er to borde, som børnene kan sidde omkring. På væggene er der hylder fyldt med krea-sager: papir, karton, maling, stof, kugler, glimmer og lim.
Vi skal kode vores rum, rydde op og gøre brug af visuel støtte
Vi står i Koglestuen i Osted Børnehus. Stuepædagogen fortæller om sit rum. Hun stråler af faglig stolthed over det læringsmiljø, der er formet af de fysiske rammer. Rummet er tydeligt kodet, så børnene let kan se, hvor der er samling, hvor der er legehjørner, hvor der er et stillerum, og så videre. De er ikke i tvivl om, hvad de skal hvor. Stuen opleves harmonisk, rolig og overskuelig, fordi der er rum i rummet, der er ryddet op, og alle ting og materialer har faste pladser. Børnehuset har i forbindelse med ’opryddelighed” valgt at anvende ”Ryd Op sangen”.
Magisk forvandling af et kaotisk fællesrum
I mange år havde vores fællesrum været en sten i skoen, vi havde forsøgt alt og kunne bare ikke få det til at fungere. Ganglinjer og manglende vægplads gjorde det svært, men så gik vi i gang med at arbejde med det, og det gratis onlinemateriale Rumpilot satte gang i forvandlingen. Fællesrummet er hjertet af institutionen, et stort rum med rigtig mange dejlige m2 og et skønt lysindfald fra de mange store vinduespartier, men derfor også sparsomt med vægflader. Rummet har rigtig mange ganglinjer, da der både er adgang til vores to børnehavestuer, vuggestueafdeling samt til personalestuen og kontor.
