Uddrag: I dagtilbuddet var jeg den fysisk nærværende leder, der kendte børn, forældre og medarbejderes hverdag indgående. Så jeg børn i mistrivsel, kunne jeg bistå personalet med det samme og havde fingeren på pulsen. Men i SFO’en, hvor jeg leder tre afdelinger, er det ikke længere muligt – eller nødvendigt – at være overalt på én gang. Hvor jeg før var tæt på, er jeg nu nødt til at lede på distancen. Det betyder, at mine beslutninger ikke længere kun bygger på, hvad jeg selv ser, men på den viden, medarbejderne formidler til mig. Det stiller nye krav – ikke mindst til min kommunikation og evne til at lytte...
