Vi har brug for dig (jer) til at bidrage til et 0-14 om børnesyn og pædagogik!
Vi har brug for dig (jer) til at bidrage til et 0-14 om børnesyn og pædagogik!
Fem spørgsmål om emnerne til dig:
- Er du enig i, at bag enhver pædagogik ligger der et bestemt børnesyn?
- Er du enig i, at omvendt kan man også ud fra et bestemt børnesyn ’se’ pædagogikken i dagtilbuddet?
- Hvordan ville du kort beskrive det mest fremtrædende børnesyn hos jer?
- Ville du mene, at jeres børnesyn passer godt sammen med den praktiske pædagogik, I har i dagligdagen? Og vigtigt: Hvad kan gøre det vanskeligt at omsætte sit børnesyn helt og fuldt?
- Hvor mange gange og på hvilken måde optræder begrebet ’børnesyn’ egentlig i jeres pædagogiske læreplan og jeres præsentation af jer selv? Hvornår blev begrebet fx sidst anvendt på et personalemøde hos jer?
———————————————————————————————————————————————
Typiske eksempler på formuleringer i beskrivelsen af et børnesyn:
- Ethvert barn har krav på at blive mødt med empati og anerkendende voksne
- Ethvert barn har krav på at kunne være med i børnefællesskaber
- Ethvert barn har krav på venner i sit dagtilbud
- …… Hvilket børnesyn tænker du er mest dominerende hos jer?
———————————————————————————————————————————————-
Bliv skribent i dette nr. af 0-14!
– Det temanummer af 0-14 vi skal til at planlægge handler netop om disse emner og spørgsmål! Det bliver et nummer med inspiration til at tage børnesyn/pædagogik op på personalemøder, kurser, m.v. Og det bliver et nummer fyldt med praktiske eksempler og overvejelser til dette!
– En evt. artikel fra dig/jer vil derfor kunne handle om, hvilken pædagogik I har og hvordan jeres børnesyn spiller sammen med dette? Samt hvad der kan hæmme udfoldelsen af dette (praktiske betingelser, økonomi, normeringer, personalets enighed, etc.
————————————————————————————————————————————————-
Vil du og I bidrage? – I får en ’fødselshjælper’ fra 0-14 til at følge og støtte.
Deadline er først i slutningen af august, men vi vil meget gerne i kontakt med dig/jer allerede nu for at tale om mulighederne!
Tag kontakt til os! – mail: kr@paedagogiskforum.dk , tlf. 20163161. Venlig hilsen, Kjeld Rasmussen, red. af 0-14
———————————————————————————————————————————————-
PS – Hvis du følger dette Link, får du lidt flere ord på det med børnesyn og pædagogik: …
Flere stikord og formuleringer om børnesyn og pædagogik
Der er ikke kun én men flere måder at beskrive et børnesyn/en pædagogik. Men generelt kan man sige, det refererer til den måde, pædagoger og andre voksne sér på og forstår børn, og hvordan de anvender denne forståelse i deres arbejde med børnene. Det er en vigtig del af pædagogikken, da det påvirker alt fra, hvordan man interagerer med børn til hvordan man tilrettelægger for eksempel Læringsmiljøer.
Det gode børneliv, vil mange mene, er et liv med plads, tid og ro til at være barn og med et nært og tillidsskabende personale, der giver barnet nærvær, omsorg og tryghed til at kunne lære og udvikle sig.
Børnesynet i danske dagtilbud tager oftest udgangspunkt i, at det at være barn har en værdi i sig selv. Derfor værner danske dagtilbud om børns ret til at være børn, til at være forskellige og til at udvikle sig i forskelligt tempo.
Børn opfattes grundlæggende som kompetente og selvstændige, samtidig med at de har brug for omsorg, udfordringer, positive forventninger og tillid fra det pædagogiske personale. Børn ses som aktive medskabere af egen læring og udvikling i rammer, som det pædagogiske personale er ansvarlige for.
Børnenes bidrag er væsentlige og vigtige elementer i det pædagogiske arbejde – både når der er tale om planlagte aktiviteter, spontant opståede situationer samt leg og rutinesituationer. Derfor er det vigtigt, at barnet føler sig set og forstået, og at barnet oplever, at det har en demokratisk stemme. Legen og en legende, nysgerrig tilgang er udgangspunkt for de processer, som barnet ind går i, og som det pædagogiske personale har ansvaret for at rammesætte.
Opsummerende: Som dagtilbud må ens børnesyn ligge til grund for at understøtte det gode børneliv, forstået som et liv, hvor der er plads, tid og ro til at være barn, og hvor et nært og tillidsskabende pædagogisk personale giver barnet nærvær, omsorg og tryghed til at kunne lære og udvikle sig.
(Ovenstående er skrevet sammen og redigeret fra forskellige kilder, for eksempel Emu.dk, dpt.dk, EVA.dk, m.fl.)