38 % af de kommunale dagtilbud for 0-2-årige børn er utilstrækkelige
Olga kører på en lille gul skum-scooter på stuen, og kommer til at strejfe Sami, som bliver ked af det. Pædagogen Sandra trøster Sami og får øje på, at han kigger nysgerrigt mod Olga, der nu suser den anden vej. Pædagogen får øjenkontakt med Sami: Du er kommet over forskrækkelsen? Han nikker. Pædagogen peger på den lilla scooter i hjørnet: Vil du gerne køre sammen med Olga? Sami nikker. Pædagogen kalder på Olga, de går ud på gangen, hvor de ”bygger” en lang bane med en scooter-vendeplads i den ene ende. Olga og Sami kigger på hinanden og griner og sætter af. I Danmark har daginstitutioner et særligt ansvar for de yngste børns hverdag • I Danmark går de fleste små børn i dagtilbud, de starter tidligt og de bruger mange timer i daginstitutionen. • Forskning viser, at de tidlige år i børns liv har stor betydning for deres trivsel og udvikling her og nu – og videre frem i livet. • Derfor er kvaliteten af de pædagogiske miljøer børnene møder i deres hverdag vigtig. Den første nationale undersøgelse af kvaliteten i vores daginstitutioner for de 0-2-årige børn viser, hvad der allerede fungerer godt, og hvor der er behov
Dårlige normeringer øger pædagogers sygefravær og hænger sammen med dårlig trivsel
Både forældre og pædagogisk personale har de seneste år kæmpet for bedre normeringer i daginstitutionerne og det har fyldt meget i debatten. Resultatet blev i 2021 en politisk aftale om minimumsnormeringer, som trådte i kraft 1.januar 2024. Men debatten fortsætter – nu blandt andet om hvordan normeringerne opgøres og hvad der skal inkluderes – herunder at normeringsopgørelserne ikke tager højde for sygefraværet blandt det pædagogiske personale. Dette er ikke mindst problematisk, fordi daginstitutioner er den branche, der har det næsthøjeste sygefravær i landet, ligesom pædagoger er den faggruppe, der har det næsthøjeste sygefravær. Det kan påvirke den pædagogiske kvalitet, børnene møder og kan også have betydning for det øvrige pædagogiske personale. Børnene kan møde mange forskellige voksne i deres hverdag, aktiviteter kan blive aflyst, hvis der ikke kommer vikarer. Personalet kan oftere komme til at stå alene med mange børn og daginstitutionens budget udfordres.
Vi må gentænke de måder, vi praktiserer forældresamarbejde
Kasper er tre år og er lige startet i børnehaven. Han virker umiddelbart glad for den og pædagogerne fortæller da også, at det går godt. Forældrene oplever dog børnehavestarten som intens og udfordrende. Ved afhentning har Kasper ofte ble på, selvom de havde aftalt, han ikke skulle bruge ble. De kan også se, at han slet ikke har drukket noget vand af sin drikkedunk. Pædagogen fra om morgenen er der sjældent, og det kan være svært at få noget brugbart at vide om Kaspers dag. Forældrene er mere og mere anspændt med situationen, men de synes samtidig, det er svært at regne ud, hvor meget de egentligt kan blande sig i pædagogernes arbejde. De vil jo ikke, ved at stille for mange spørgsmål, komme til at virke utilfredse, eller som om de ikke har tillid til pædagogerne.
Hvorfor et normkritisk perspektiv på dagtilbudspraksis?
Denne artikel er et lille vindue ind i et forskningsprojekt, der er blevet til på baggrund af en nysgerrighed og en villighed til at åbne sin praksis op, ved at lade os som forskere kigge med, og sammen udvikle perspektiver på det pædagogiske arbejde. Fra vores feltobservationer: På stuen ses en stor aktivitetstavle med oversigt over, hvilke voksne, der er på arbejde, og hvilke grupper de er tilknyttet. På tavlen står der et fokusord. Fokusordet udskiftes jævnligt. Ved bordene ses en visualisering af små fællesskaber, hvor børnene er delt op i tre grupper. Pædagogen fortæller, at børnegrupperne er sat sammen på tværs, alt efter hvordan de matcher hinanden. På en anden væg ses en positioneringstavle, hvor pædagogerne kan se, hvilke arbejdsopgaver der er. F.eks. skal den pædagog, som har fri kl. 15.15 sørge for
Garderobesituationen– et spejl på vores pædagogiske praksis
I Daginstitutionen Buskelund i Silkeborg er en flok børn i gang med at trække i flyverdragter, huer og vinterstøvler. Tre voksne går rundt og hjælper. I garderoben opstår der hurtigt en lidt hektisk stemning med høje stemmer fra både børn og voksne. Anton, Mikkel og Sofie står som de første klar med al overtøjet på og er ivrige efter at komme ud på legepladsen. En af de voksne går ud sammen med de tre børn, der løber direkte ud til løbecyklerne, der lige nu er i høj kurs blandt børnene. I garderoben bliver resten af børnene løbende klar til at komme ud på legepladsen – og som på de fleste dage er Hannah og Tobias klar som de sidste. På legepladsen kan de hurtigt konstatere, at der ikke er flere løbecykler tilbage og at de igen må finde på noget andet.
Pædagogen som facilitator af musikalske aktiviteter og fællesskaber
Da børnehavebørnene kommer ind fra legepladsen, sidder pædagogen Mie allerede på stuen og spiller ukulele. Hun spiller nogle få akkorder og nynner samtidig en melodi, mens børnene en efter en nysgerrigt kommer hen til hende. ”Ooor, en lille guitar”, siger et barn, mens et andet barn spørger: ”Må jeg prøve?”. Mie nikker og siger: ”Ja, om lidt, først skal vi alle sammen synge”. Så rejser hun sig, går lidt rundt og får øjenkontakt med de sidste børn, der kommer ind, mens hun stadig spiller og nynner. Til sidst stopper hun og spørger: ”Er der nogen, der er klar til at synge en sang om et lille bitte dyr, der kan flyve og er rødt med sorte p..”. ”Mariehønen Evigglad”, råber flere børn. Mie nikker og smiler. Hun trækker tydeligt vejret ind og signalerer med krop og ukulele, at nu starter sangen, og alle stemmer i ”MAAriehønen evigglad, gik …”
Hvad er egentlig trivsel?
Det er onsdag eftermiddag. Lederen Susanne sidder for bordenden af det ellipseformede bord i mødelokalet. Hun byder velkommen til Fridas forældre, til PPR-konsulenten og to af pædagogerne fra Fridas stue. Susanne forklarer kort, at formålet med mødet er at tale om, hvordan Frida bedst støttes i at indgå i de aktiviteter og fællesskaber, der er i børnehaven. Susanne siger efterfølgende, at hun gerne vil indlede mødet med en runde, hvor alle rundt om bordet kort fortæller om deres oplevelse af Frida med fokus på, hvad der er lige præcis Fridas styrker og udfordringer i forhold til at trives i hverdagen. Langt de fleste, der har tilknytning til enten vuggestuer, børnehaver eller skoler, kan nok genkende ovenstående situation. I Danmark samarbejder pædagoger og lærere med forældrene om at understøtte børnenes trivsel – og heldigvis trives langt de fleste af vores børn og unge (Ottosen et al. 2022
Tag på forundringstur og styrk børns æstetiske oplevelser i børnehaven
Katja sidder med forundringskortet på maven og inviterer børnene til at lægge mærke til, hvad de kan se omkring sig. Nogle lægger mærke til et træ i nærheden, en anden kigger op og lægger mærke til skyerne og himlen. De forundres, er nærværende, åbne og opmærksomme på omgivelserne og kan tænke og fantasere om det, de ser. De er på skulptur-tur, én af de i alt 9 ture i materialet ”Tag på forundringstur og styrk børns æstetiske oplevelser i børnehaven”. Forundringskortet er udgangspunktet for at finde frem til med til de forskellige steder og ’poster’. Denne skulptur-tur har fokus på bestemte steder og fortællinger. Børnene er forberedt på turen ved at se billeder af skulpturer og de steder, de står. På det smukke forundringskort er der en rute, som starter ved en bakke med en bygning på (børnehaven). Fra bakken går en snørk1 2019-2023 let sti forbi første, anden og tredje post, før stien ender tilbage ved børnehaven. Stien fører forbi en masse forunderlige motiver.
VERDENSVENDTE BØRNEHAVER
”I børnehaven Bifrost læser pædagogen Lene højt fra en bog om Samiah og Giovanni, som selv har været med til at lave bogen med billeder fra deres børnehave i Tanzania. Børnene lytter til Lenes fortælling, mens de peger og taler med om det, de ser i bogen. Samme eftermiddag vil Roar og Liv gerne lege skole på den måde, børn i Tanzania går i skole. De spørger Lene, om hun vil være læreren. Så starter en leg, hvor de er skolebørn, som sidder og øver sig i at skrive rigtig pænt”. Vores projekt gik ud på først at besøge børnene i deres hjemland og undersøge, hvad de gerne ville vise til andre børn fra deres hverdag. Vi ønskede at gengive børnenes fortællinger i foto og tekst og sikre os, at børnene var enige i det, der står i bøgerne. Dernæst oversatte vi bøgerne til andre sprog og bruger dem i dag sammen med pædagoger. Vores ide er, at når pædagoger læser bøgerne højt, giver det børnene mulighed for “at tage på besøg”, opleve glimt af børneliv helt andre steder på kloden – og få et andet blik på sig selv. Vi ser bøgerne som et vindue til verden. Et
Skal vi så ikke lave en skabelon?
Vi er to pædagoger, Lars og Ulla, og to undervisere fra pædagoguddannelsen, Anna og Hjørdis, der har haft otte børn med i teatret og se forestillingen ”Lille Myr”. Herefter er vi gået i børnehavens værksted for at give børnene mulighed for at fortolke og male deres oplevelser. Efter vi har malet, vil flere af børnene gerne ud at lege, men inden da, vil de voksne lige spørge dem om noget. Anna rejser sig og fortæller, at hun og Hjørdis kommer på besøg i børnehaven igen i morgen, og derfor vil de spørge børnene, hvad de har lyst til, at vi sammen skal lave? De siger: “I dag har vi set Lille Myr og malet, hvordan vil I gerne lege videre med Lille Myr i morgen?” Børnene er stille lidt og tænker sig om. Flere af dem kigger lidt undrende på Anna. Også de voksne er stille. Pludselig udbryder en pige: ”Vi kan lave vores egen Lille Myr – af ispinde”. ”Ja”, siger Anna, ”det kan vi gøre”. ”Så kan vi lave vores eget teater”, fortsætter pigen. De andre børn istemmer – det vil de gerne være med til.
