Science med etårige børn
Uddrag: En etårig dreng sidder på hug og iagttager med stor opmærksomhed vand, der drypper ned fra en tagrende og ud gennem et rør. Han følger dråberne og er fascineret af dråbens møde med en lille pyt - men så forsvinder vandet. En ny dråbe rammer, og væk er den. Han stirrer intenst og fascineret på det sted, hvor dråberne forsvinder. En iagttagende pædagog sætter sig på hug ved siden af ham for at dele hans fascination og undren. Drengen har ikke et verbalsprog, hvormed han kan stille spørgsmål så som: ”Hvor kommer vandet fra og hvor forsvinder det hen?” Men den nærværende og medundrende pædagog kan hjælpe ham med at skabe bevægelse i en undersøgende science-orienteret proces, der kan belyse hans usagte spørgsmål...