Uddrag: Planlagte praksis for de 2-3 årige er bedst i de vuggestuer, hvor børnene bliver inddraget og deltager sammen med engagerede voksne i de daglige praktiske gøremål. Og hvor det er dagligdagens handlinger, man går ud fra. Af Vagn Michelsen, pædagog, forf. til flere bøger om pædagogik i vuggestuer Jeg fandt for nogle år siden en historisk beskrivelse af Børnehuset Lærkereden, Schous Fabrikkers vuggestue, hvor de tre ”R’er” havde været retningsgivende langt op i 1960’erne:    Ro, renlighed og regelmæssighed Men i 1975 skete der noget af betydning, som gjorde det muligt at ændre Og det er rigtigt. I 1970’erne skete der i vuggestuerne et skift fra barnepleje til småbørnspædagogik; vi var flere, der var en form for ”frontfigurer” for denne udvikling, som jeg dog mener ville være kommet under alle omstændigheder.    Det der udviklede sig, og mange bakkede op om og bidrog til, var en mere planlagt pædagogisk praksis, mere målrettet og mere struktureret. En pædagogik der fandt sine mål og opgaver i barnets ret til at være den, det var, men også fokuserede på, hvad barnet kunne blive. En pædagogik hvor det handlede om at videregive viden, erfaringer og færdigheder, der kunne give barnet et livsfundament...

Hele artiklen er tilgængelig for vores medlemmer.