Uddrag: Det første der slår mig er, at der ikke engang er antydning af skubben og råben og ’mig først’, men nærmere en form for modulopbygning, styret af børnene selv. Der er en voksen i området, men en som netop kun er til rådighed og som kun blander sig i børnenes aktiviteter, hvis der er et særligt behov for det. Dernæst lægger jeg mærke til, at der er en del gensidig hjælp. Man tager ikke blot sin egen madpakke og smutter væk, men flere af dem hjælper de andre med at finde den rigtige madpakke og række den videre til rette vedkommende...

Hele artiklen er tilgængelig for vores medlemmer.