Oplevelsen af at mestre noget med sin krop giver glade børn, der trives godt

Uddrag: ”1, 2, 3…10, 11, 12 – der kommer en trold, og det er en løbetrold”…Sofie på tre år drøner rundt i løb i en cirkel sammen med de andre børn i institutionen. Hun er forpustet og har røde kinder. Hun kigger koncentreret ned i gulvet, og på sine fødder mens hun løber. Den voksne tæller igen højt til 12, ”nu kommer der en listetrold.” Sofie lister afsted, på tæer. Hun kigger på Tina (pæd.) og smiler. Tina og Sofie lister videre. ”10,11,12” Tina spørger nu Kristian på 5 år: ”Hvad kommer der nu?” Kristian bliver lidt genert. Han tænker, kan man se, og han svarer stille: ”En hoppetrold”...