Uddrag: “Anton1 er ikke rigtigt i trivsel”, sagde vi til hinanden. Hans pædagog havde tidligt kunnet fornemme, at han ikke var helt så glad som ellers. Han kom oftere i skænderi med de andre børn, sommetider endte det også med slag fra Antons side. De andre børn begyndte at bruge sætninger som “Anton har slået igen”, “Anton slår altid”. Sommetider kunne vi opleve, at Anton fik skylden uden at have været i nærheden. Hans rolle i legen blev en anden – eller han blev ofte slet ikke en del af legen. Når vi siger, et barn ikke trives, tænker vi måske, at så ved vi alle, hvad dét betyder. Men gør vi det? – eller har vi i virkeligheden brug for at få flere vinkler og fortællinger frem, så det giver mere mening?..

Hele artiklen er tilgængelig for vores medlemmer.