Det er ikke børnene vi skal ændre, men det er vores egen måde at være omkring børnene på!

Uddrag: KR: ”I har været med i et udviklingsprojekt – har det været en god følelse at medvirke til at skabe noget nyt?” Pæd.: ”Først tænkte jeg, at det var en rigtig dårlig ide. Vi har så meget andet, vi også skal, og det var svært at se det ind i vores eksisterende praksis. Måske skulle vi endda beholde nogle børn, som vi måske ellers ville have sendt andre steder hen. Det kunne også ’gå ud over’ de børnene uden specielle udfordringer … Men jeg er blevet meget glad for projektet, fordi jeg har set, vi kan give alle børn mere på den her måde. Vi fået et fagligt løft og vi er klædt på i personalegruppen til andre og nye indfaldsvinkler til børnene og pædagogikken.” KR: ”Projektet handlede om ’mellemformer’ – hvad betyder det begreb egentlig for jer i dag?”..