Et børnesyn reflekterer den måde, vi som samfund ser på værdien af børn og barndom. Det er et fundament, som vi – bevidst eller ubevidst – bygger vores familier, samvær og institutioner på. Det nye børnesyn er resultatet af en historisk udvikling, som bygger på dels vores ophobede viden om børns behov for tilknytning, støtte og forståelse, og på FN’s Børnekonvention, som understreger kvaliteten af barn-voksen-relationen og de voksnes lederskab som afgørende for børns psykosociale udvikling.

Jeg er med til det ugentlige børnemøde i en af børnehavestuerne i Den Grønne Kile i Lejre Kommune. Børn og voksne har fordelt sig i mindre grupper og samtalen handler om, hvilke ideer børnene har til fælles lege, temaer og aktiviteter. Den Grønne Kile er i gang med at implementere Nest-pædagogik og har blandt andet fokus på, hvordan det daglige læringsmiljø tager afsæt i børneperspektivet. Med afsæt i Nest-pædagogikkens værdier arbejder Den Grønne Kile med at inkludere børnenes interesser i udviklingen af meningsfulde og inkluderende læringsmiljøer. Der lægges vægt på børnenes perspektiver, tanker og ønsker og dermed inddrages de aktivt i hverdagens pædagogiske aktiviteter.

Ulla, der er mor til Oswald, kommer ind med Oswald i armene og spørger efter Cirkeline. ”Oswald vil helst afleveres til Cirkeline” siger Ulla. I gangen står to pædagoger og begge bliver de lidt forundrede. Først fordi de tænker, at det måske ikke er noget Oswald på 2 år selv kan give udtryk for, men også fordi de faktisk begge har en rigtig god kontakt til Oswald. Hvad er det mon udtryk for, når Ulla siger som hun gør? Og hvad sker der inden i os, når vi bliver mødt af en anden sandhed, end det vi selv ser og forstår? Svarene får du senere.

Som pædagog og som læringskonsulent for pædagoger har jeg brugt flere forskellige slags IT-teknologier som pædagogiske redskaber. Jeg har i den forbindelse hørt mange kritiske røster om sammenhængen mellem børn og teknologi. For, hvorfor skal børn udsættes for teknologi i deres tid i dagtilbud? De skal jo ud at lege. Og ja, det skal de, men man kan faktisk kombinere disse to ting med hinanden. Og så udelukker det ene ikke det andet.

Allerede for ti år siden arbejdede dagtilbud med bæredygtighed. Som en del af et internationalt projekt, iværksat af OMEP, blev for eksempel dengang 170 danske 4-5 årige børn spurgt om, hvad billedet til venstre illustrerer. inspireret af blandt andet FN’s 17 verdensmål, både er indskrevet i den styrkede pædagogiske læreplan og kommer til udtryk i den levede pædagogik. De havde mange svar, men de kredsede alle om, at børnene passer på jordkloden. Typiske svar var: ”De renser jordkloden” ”De vasker jorden, fordi den er fyldt med skrald” ”De samler skrald, det har jeg også gjort med min mor.” Dengang brugte børnene ikke begrebet bæredygtighed. Men i dag, bare 10 år senere, er det blevet et begreb, rigtig mange børn forstår og anvender. Dels fordi de hele tiden hører om det, dels fordi mange familier har gjort det til et hverdagsemne i forbindelse med for eksempel affaldsindsamling og affaldssortering eller fornuftig brug af vand og lys. Hvilket også er fænomener, børnene møder i institutionen!1. Eksempler som affaldsindsamling-og sortering kan ses som de første skridt i en pædagogik for bæredygtighed.

“Hvorfor bor billen under stenen?” De fleste pædagoger kender godt det der med, at turen ned til diget udløser en endeløs strøm af spørgsmål fra børnene. Børn er født med en naturlig nysgerrighed og trang til at forstå verden omkring sig. Den skal erobres og udforskes gennem sanserne – og tillægges mening med hjælp fra pædagogen. I vores iver for at hjælpe dem på vej kommer vi hurtigt til at levere svarene og f.eks. fortælle, hvorfor billen bor under stenen og ikke ovenpå. Det er der ikke noget forkert i, hvis målet er faktuel viden eller konkrete færdigheder, men det er ikke hensigtsmæssigt, hvis vi ønsker at understøtte børnene i at erfare, eksperimentere med og analysere deres omgivelser, og derigennem blive klogere på sig selv og verdenen - jf. Børne og Undervisningsministeriets formål med læreplanstemaet Natur, udeliv og science.

Projektets resultater - 2. Hvad kan kroppen? - Motorik i skoven Børn bruger deres krop mere alsidigt og kroppen udfordres af skovens forskelligartede muligheder for udvikling af motoriske færdigheder. ”Hov, det her kan jeg faktisk. Jeg er bare kommet for langt ud her. Jeg bakker lige bagud.” (pædagog fra projektet) Projektets resultater – 3. Fordybelse og fantasi Skoven åbner for fantasien, hvorimod legepladsens faste regler og rutiner omvendt kan virke hæmmende for fantasien og kropslige udfordringer. ”Herude er det jo ens fantasi, der sætter grænser. Derhjemme bliver børnene tit hæmmet”. (pædagog fra projektet) Projektets resultater – 4. Pædagogen som kropslig deltager Pædagogernes egen aktive og kropslige deltagelse har positiv betydning for børnenes deltagelse og motivation for at afprøve nye, kropslige udfordringer i det risikofyldte legeunivers. Til forskel fra legepladsens kendte rutiner. ”Altså jeg bliver jo meget mere legebarn og tager del i skoven. Jeg klatrer selv. Jeg laver også de udfordringer, børnene gør” (pædagog fra projektet).

Olga kører på en lille gul skum-scooter på stuen, og kommer til at strejfe Sami, som bliver ked af det. Pædagogen Sandra trøster Sami og får øje på, at han kigger nysgerrigt mod Olga, der nu suser den anden vej. Pædagogen får øjenkontakt med Sami: Du er kommet over forskrækkelsen? Han nikker. Pædagogen peger på den lilla scooter i hjørnet: Vil du gerne køre sammen med Olga? Sami nikker. Pædagogen kalder på Olga, de går ud på gangen, hvor de ”bygger” en lang bane med en scooter-vendeplads i den ene ende. Olga og Sami kigger på hinanden og griner og sætter af. I Danmark har daginstitutioner et særligt ansvar for de yngste børns hverdag • I Danmark går de fleste små børn i dagtilbud, de starter tidligt og de bruger mange timer i daginstitutionen. • Forskning viser, at de tidlige år i børns liv har stor betydning for deres trivsel og udvikling her og nu – og videre frem i livet. • Derfor er kvaliteten af de pædagogiske miljøer børnene møder i deres hverdag vigtig. Den første nationale undersøgelse af kvaliteten i vores daginstitutioner for de 0-2-årige børn viser, hvad der allerede fungerer godt, og hvor der er behov

Både forældre og pædagogisk personale har de seneste år kæmpet for bedre normeringer i daginstitutionerne og det har fyldt meget i debatten. Resultatet blev i 2021 en politisk aftale om minimumsnormeringer, som trådte i kraft 1.januar 2024. Men debatten fortsætter – nu blandt andet om hvordan normeringerne opgøres og hvad der skal inkluderes – herunder at normeringsopgørelserne ikke tager højde for sygefraværet blandt det pædagogiske personale. Dette er ikke mindst problematisk, fordi daginstitutioner er den branche, der har det næsthøjeste sygefravær i landet, ligesom pædagoger er den faggruppe, der har det næsthøjeste sygefravær. Det kan påvirke den pædagogiske kvalitet, børnene møder og kan også have betydning for det øvrige pædagogiske personale. Børnene kan møde mange forskellige voksne i deres hverdag, aktiviteter kan blive aflyst, hvis der ikke kommer vikarer. Personalet kan oftere komme til at stå alene med mange børn og daginstitutionens budget udfordres.

Kasper er tre år og er lige startet i børnehaven. Han virker umiddelbart glad for den og pædagogerne fortæller da også, at det går godt. Forældrene oplever dog børnehavestarten som intens og udfordrende. Ved afhentning har Kasper ofte ble på, selvom de havde aftalt, han ikke skulle bruge ble. De kan også se, at han slet ikke har drukket noget vand af sin drikkedunk. Pædagogen fra om morgenen er der sjældent, og det kan være svært at få noget brugbart at vide om Kaspers dag. Forældrene er mere og mere anspændt med situationen, men de synes samtidig, det er svært at regne ud, hvor meget de egentligt kan blande sig i pædagogernes arbejde. De vil jo ikke, ved at stille for mange spørgsmål, komme til at virke utilfredse, eller som om de ikke har tillid til pædagogerne.