Allerede for ti år siden arbejdede dagtilbud med bæredygtighed. Som en del af et internationalt projekt, iværksat af OMEP, blev for eksempel dengang 170 danske 4-5 årige børn spurgt om, hvad billedet til venstre illustrerer. inspireret af blandt andet FN’s 17 verdensmål, både er indskrevet i den styrkede pædagogiske læreplan og kommer til udtryk i den levede pædagogik. De havde mange svar, men de kredsede alle om, at børnene passer på jordkloden. Typiske svar var: ”De renser jordkloden” ”De vasker jorden, fordi den er fyldt med skrald” ”De samler skrald, det har jeg også gjort med min mor.” Dengang brugte børnene ikke begrebet bæredygtighed. Men i dag, bare 10 år senere, er det blevet et begreb, rigtig mange børn forstår og anvender. Dels fordi de hele tiden hører om det, dels fordi mange familier har gjort det til et hverdagsemne i forbindelse med for eksempel affaldsindsamling og affaldssortering eller fornuftig brug af vand og lys. Hvilket også er fænomener, børnene møder i institutionen!1. Eksempler som affaldsindsamling-og sortering kan ses som de første skridt i en pædagogik for bæredygtighed.

“Hvorfor bor billen under stenen?” De fleste pædagoger kender godt det der med, at turen ned til diget udløser en endeløs strøm af spørgsmål fra børnene. Børn er født med en naturlig nysgerrighed og trang til at forstå verden omkring sig. Den skal erobres og udforskes gennem sanserne – og tillægges mening med hjælp fra pædagogen. I vores iver for at hjælpe dem på vej kommer vi hurtigt til at levere svarene og f.eks. fortælle, hvorfor billen bor under stenen og ikke ovenpå. Det er der ikke noget forkert i, hvis målet er faktuel viden eller konkrete færdigheder, men det er ikke hensigtsmæssigt, hvis vi ønsker at understøtte børnene i at erfare, eksperimentere med og analysere deres omgivelser, og derigennem blive klogere på sig selv og verdenen - jf. Børne og Undervisningsministeriets formål med læreplanstemaet Natur, udeliv og science.

Projektets resultater - 2. Hvad kan kroppen? - Motorik i skoven Børn bruger deres krop mere alsidigt og kroppen udfordres af skovens forskelligartede muligheder for udvikling af motoriske færdigheder. ”Hov, det her kan jeg faktisk. Jeg er bare kommet for langt ud her. Jeg bakker lige bagud.” (pædagog fra projektet) Projektets resultater – 3. Fordybelse og fantasi Skoven åbner for fantasien, hvorimod legepladsens faste regler og rutiner omvendt kan virke hæmmende for fantasien og kropslige udfordringer. ”Herude er det jo ens fantasi, der sætter grænser. Derhjemme bliver børnene tit hæmmet”. (pædagog fra projektet) Projektets resultater – 4. Pædagogen som kropslig deltager Pædagogernes egen aktive og kropslige deltagelse har positiv betydning for børnenes deltagelse og motivation for at afprøve nye, kropslige udfordringer i det risikofyldte legeunivers. Til forskel fra legepladsens kendte rutiner. ”Altså jeg bliver jo meget mere legebarn og tager del i skoven. Jeg klatrer selv. Jeg laver også de udfordringer, børnene gør” (pædagog fra projektet).

Olga kører på en lille gul skum-scooter på stuen, og kommer til at strejfe Sami, som bliver ked af det. Pædagogen Sandra trøster Sami og får øje på, at han kigger nysgerrigt mod Olga, der nu suser den anden vej. Pædagogen får øjenkontakt med Sami: Du er kommet over forskrækkelsen? Han nikker. Pædagogen peger på den lilla scooter i hjørnet: Vil du gerne køre sammen med Olga? Sami nikker. Pædagogen kalder på Olga, de går ud på gangen, hvor de ”bygger” en lang bane med en scooter-vendeplads i den ene ende. Olga og Sami kigger på hinanden og griner og sætter af. I Danmark har daginstitutioner et særligt ansvar for de yngste børns hverdag • I Danmark går de fleste små børn i dagtilbud, de starter tidligt og de bruger mange timer i daginstitutionen. • Forskning viser, at de tidlige år i børns liv har stor betydning for deres trivsel og udvikling her og nu – og videre frem i livet. • Derfor er kvaliteten af de pædagogiske miljøer børnene møder i deres hverdag vigtig. Den første nationale undersøgelse af kvaliteten i vores daginstitutioner for de 0-2-årige børn viser, hvad der allerede fungerer godt, og hvor der er behov

Både forældre og pædagogisk personale har de seneste år kæmpet for bedre normeringer i daginstitutionerne og det har fyldt meget i debatten. Resultatet blev i 2021 en politisk aftale om minimumsnormeringer, som trådte i kraft 1.januar 2024. Men debatten fortsætter – nu blandt andet om hvordan normeringerne opgøres og hvad der skal inkluderes – herunder at normeringsopgørelserne ikke tager højde for sygefraværet blandt det pædagogiske personale. Dette er ikke mindst problematisk, fordi daginstitutioner er den branche, der har det næsthøjeste sygefravær i landet, ligesom pædagoger er den faggruppe, der har det næsthøjeste sygefravær. Det kan påvirke den pædagogiske kvalitet, børnene møder og kan også have betydning for det øvrige pædagogiske personale. Børnene kan møde mange forskellige voksne i deres hverdag, aktiviteter kan blive aflyst, hvis der ikke kommer vikarer. Personalet kan oftere komme til at stå alene med mange børn og daginstitutionens budget udfordres.

Kasper er tre år og er lige startet i børnehaven. Han virker umiddelbart glad for den og pædagogerne fortæller da også, at det går godt. Forældrene oplever dog børnehavestarten som intens og udfordrende. Ved afhentning har Kasper ofte ble på, selvom de havde aftalt, han ikke skulle bruge ble. De kan også se, at han slet ikke har drukket noget vand af sin drikkedunk. Pædagogen fra om morgenen er der sjældent, og det kan være svært at få noget brugbart at vide om Kaspers dag. Forældrene er mere og mere anspændt med situationen, men de synes samtidig, det er svært at regne ud, hvor meget de egentligt kan blande sig i pædagogernes arbejde. De vil jo ikke, ved at stille for mange spørgsmål, komme til at virke utilfredse, eller som om de ikke har tillid til pædagogerne.

Denne artikel er et lille vindue ind i et forskningsprojekt, der er blevet til på baggrund af en nysgerrighed og en villighed til at åbne sin praksis op, ved at lade os som forskere kigge med, og sammen udvikle perspektiver på det pædagogiske arbejde. Fra vores feltobservationer: På stuen ses en stor aktivitetstavle med oversigt over, hvilke voksne, der er på arbejde, og hvilke grupper de er tilknyttet. På tavlen står der et fokusord. Fokusordet udskiftes jævnligt. Ved bordene ses en visualisering af små fællesskaber, hvor børnene er delt op i tre grupper. Pædagogen fortæller, at børnegrupperne er sat sammen på tværs, alt efter hvordan de matcher hinanden. På en anden væg ses en positioneringstavle, hvor pædagogerne kan se, hvilke arbejdsopgaver der er. F.eks. skal den pædagog, som har fri kl. 15.15 sørge for

I Daginstitutionen Buskelund i Silkeborg er en flok børn i gang med at trække i flyverdragter, huer og vinterstøvler. Tre voksne går rundt og hjælper. I garderoben opstår der hurtigt en lidt hektisk stemning med høje stemmer fra både børn og voksne. Anton, Mikkel og Sofie står som de første klar med al overtøjet på og er ivrige efter at komme ud på legepladsen. En af de voksne går ud sammen med de tre børn, der løber direkte ud til løbecyklerne, der lige nu er i høj kurs blandt børnene. I garderoben bliver resten af børnene løbende klar til at komme ud på legepladsen – og som på de fleste dage er Hannah og Tobias klar som de sidste. På legepladsen kan de hurtigt konstatere, at der ikke er flere løbecykler tilbage og at de igen må finde på noget andet.

Da børnehavebørnene kommer ind fra legepladsen, sidder pædagogen Mie allerede på stuen og spiller ukulele. Hun spiller nogle få akkorder og nynner samtidig en melodi, mens børnene en efter en nysgerrigt kommer hen til hende. ”Ooor, en lille guitar”, siger et barn, mens et andet barn spørger: ”Må jeg prøve?”. Mie nikker og siger: ”Ja, om lidt, først skal vi alle sammen synge”. Så rejser hun sig, går lidt rundt og får øjenkontakt med de sidste børn, der kommer ind, mens hun stadig spiller og nynner. Til sidst stopper hun og spørger: ”Er der nogen, der er klar til at synge en sang om et lille bitte dyr, der kan flyve og er rødt med sorte p..”. ”Mariehønen Evigglad”, råber flere børn. Mie nikker og smiler. Hun trækker tydeligt vejret ind og signalerer med krop og ukulele, at nu starter sangen, og alle stemmer i ”MAAriehønen evigglad, gik …”

Det er onsdag eftermiddag. Lederen Susanne sidder for bordenden af det ellipseformede bord i mødelokalet. Hun byder velkommen til Fridas forældre, til PPR-konsulenten og to af pædagogerne fra Fridas stue. Susanne forklarer kort, at formålet med mødet er at tale om, hvordan Frida bedst støttes i at indgå i de aktiviteter og fællesskaber, der er i børnehaven. Susanne siger efterfølgende, at hun gerne vil indlede mødet med en runde, hvor alle rundt om bordet kort fortæller om deres oplevelse af Frida med fokus på, hvad der er lige præcis Fridas styrker og udfordringer i forhold til at trives i hverdagen. Langt de fleste, der har tilknytning til enten vuggestuer, børnehaver eller skoler, kan nok genkende ovenstående situation. I Danmark samarbejder pædagoger og lærere med forældrene om at understøtte børnenes trivsel – og heldigvis trives langt de fleste af vores børn og unge (Ottosen et al. 2022