”Et barn (X) havde fundet en cykel frem og derfor spurgte jeg, om vi skulle lege benzintank … Vi havde to mælkekasser, nogle plastikforme, grene, blade og en skovl. Jeg var tankpasseren og spurgte kunderne i bil (:cykler), om, hvad jeg kunne hjælpe dem med. Vi deler gårdsplads med en anden børnehave og nogle børn derfra deltog også i legen. X skulle have benzin og noget mad og han sagde, at han var en racerkører. Der var kø til at få benzin og købe ting i kiosken. X kom forbi to gange mere, før han kom hen til mig og ville være den, der gav benzin”. (Observation af Sidsel Lykke Christensen, pædagogstuderende, 3.praktik). I Sidsels eksperiment blev hendes deltagelse i legen gennem samtale central, og de nærværende øjeblikke opstod. ”Jeg spurgte stadig ind til kundernes behov og sendte dem videre til barn X, når de skulle have benzin. Et barn inde fra tanken begyndte at lukke tanken ved at sætte et skilt (bræt) op. Derfor måtte jeg sige, at så åbner vi igen i morgen kl. 10. Et andet barn siger så, hun vil male på tanken.” Den voksne griber ”nuet” sammen med et barn, og senere flere

Corona tiden i faser Marts 2020: Pandemien bryder ud i Danmark – blandt andet vuggestuer og børnehaver lukker ned. 15. april – 20. maj åbner de op igen - i mange kommuner fordeles der tre-fire ressourcepersoner til eksempelvis en middelstor integreret institution = færre børn pr. voksen og mindre, faste grupper, med ’egen’ pædagog. Efter 20. maj sker der en normalisering, men mange børnehaver bevarer opdelingen i faste grupper med ‘faste’ børn delt på alder og ‘faste’ voksne. Eftersommeren 2020 – en stigende ”Coronatræthed” ses blandt børn, pædagoger og ledere. Kravene har ændret med 14 dages mellemrum - mange nye ting at forholde sig til - mange aktiviteter er sat på hold men nye er kommet til. Efteråret 2020 og start 2021: Mange ledere og personalegrupper anlægger nu et længere perspektiv med ”seje træk”, hvori man arbejder med at udvikle nye muligheder og få gen-oparbejdet en professionel entusiasme. Pædagoger og forældre giver udtryk for, at dette giver mere overskuelighed og ro for både børn og voksne. Vores forskningsprojekt havde da til formål at gennemgå dette faseforløb og finde ud af på hvilke områder, der skete ændringer og hvad dette førte til af problemer og af nye muligheder.1 Vi gør det

Både forældre og pædagogisk personale har de seneste år kæmpet for bedre normeringer i daginstitutionerne og det har fyldt meget i debatten. Resultatet blev i 2021 en politisk aftale om minimumsnormeringer, som trådte i kraft 1.januar 2024. Men debatten fortsætter – nu blandt andet om hvordan normeringerne opgøres og hvad der skal inkluderes – herunder at normeringsopgørelserne ikke tager højde for sygefraværet blandt det pædagogiske personale. Dette er ikke mindst problematisk, fordi daginstitutioner er den branche, der har det næsthøjeste sygefravær i landet, ligesom pædagoger er den faggruppe, der har det næsthøjeste sygefravær. Det kan påvirke den pædagogiske kvalitet, børnene møder og kan også have betydning for det øvrige pædagogiske personale. Børnene kan møde mange forskellige voksne i deres hverdag, aktiviteter kan blive aflyst, hvis der ikke kommer vikarer. Personalet kan oftere komme til at stå alene med mange børn og daginstitutionens budget udfordres.

LJ: ”Jeg mener, vi skal frem til at bygge vores ledelse på fuld tillid til vores medarbejdere. For at dét kan lade sig gøre, må vi gøre op med den ledelsesform, vi har haft i de seneste cirka 30 år, nemlig at styre under og med kontrol. Planer, herunder også pædagogiske læreplaner(!), politiske direktiver og dokumentation udtrykker jo: Vi vil kontrollere det, du og I gør! Hvordan kan man så styre gennem tillid, som jo dybest set er en kraftig udvidelse og en frisættelse af det menneske, jeg er leder for. Det er her det revolutionerende ligger gemt, og det er det, jeg har arbejdet og eksperimenteret med i mange år. Min erfaring er, at det kræver mere mod, end det kræver raketvidenskab at omlægge sin ledelse fra kontrol til tillid. Hvis det overhovedet skal lade sig gøre, skal der i stedet for kontrol være nogle fælles kriterier og retningslinjer, man kan have som en både indvendig og udvendig ramme om arbejdet. Det kom faktisk også bag på mig i mine lederjobs i det offentlige, hvor svært det kan være at få egne fælles kriterier formuleret og vise fuld tillid til sine medarbejdere. Men medarbejderne er dem, der er tættest

En leder af en daginstitution har mange arbejdsområder og lederroller. Men alligevel vil vi pege på, at den faglige ledelse af den pædagogiske udvikling er en af de allermest afgørende opgaver.1 Forskningen fremhæver vigtigheden af en ledelse, der involverer sig i den pædagogiske praksis og som udvikler fagligheden, sammen med sine medarbejdere. Gennem faglig ledelse skabes et bedre grundlag for samarbejde, involvering, samskabelse og derigennem forbedring af kvaliteten i kerneopgaven. Aalborg Universitet og Københavns Kommune har derfor i et samarbejde udviklet en uddannelse for ledere af dagtilbud, med fokus på kvalitetsudvikling gennem faglig ledelse. Vi håber, at denne artikel kan bidrage med viden og inspiration til, hvordan den faglige ledelsesopgave kan udvikles i kommunerne. Forløbet gennemføres i fem lokalområder, med fem områdechefer, tre faglige chefer, 46 klyngeledere, 270 pædagogiske ledere og deres medarbejdere, samt direktion og pædagogiske konsulenter fra forvaltningen. Fra 2021-2023 blev den gennemført i to af byens fem lokalområder. Fra 2024-2026 gennemføres den i de sidste tre. Målet er at skabe et pædagogisk læringsmiljø af høj kvalitet for de godt 21.500 børn på 0-6 års området i kommunen.

Allerede da vi læste og redigerede de enkelte artikler til nummeret, slog det mig, at der var nogle meget klare tendenser i, hvad det vigtigste var ved det at være leder. Artiklerne er ikke éns. Slet ikke! Men der er fælles, centrale erfaringer. Derfor har jeg lavet denne opsamlende artikel. Hvad skal man gøre og lære som leder – og hvad anbefaler de samtidig, at man ikke skal gøre. Dels med henblik på lederkolleger, dels på dem der måske vil være ledere, og endelig alle os der synes, lederjobbet i dagtilbud er meget vigtigt. For god ordens skyld: I de enkelte artikler på de foregående sider er der mange andre, vigtige erfaringspunkter med at være leder og derfor bør man læse alle artikler for et bredere overblik! ABC for ledere Man kan læse disse oversigter (Se oversigterne på de følgende sider!) på flere måder, og der er mange interessante enkelt-punkter, men mig forekommer det, at der er tre generelle tendenser, der går igen. Derfor døber jeg disse tre som ’ABC for ledere’.

Jeg har altid betragtet mit kontor som et udviklingsrum og haft glæde af at have whiteboardtavle og store post-it-plakater, så jeg har kunnet betragte opgaver og overvejelser undervejs i mine arbejdsprocesser. Engang blev mine vægskriverier omsat til power points i forbindelse med møder og formidling. Som så mange andre har jeg ofte lavet alt for mange og alt for teksttunge slides og havde derfor også fokus på, hvordan jeg kunne lette dem med flere billeder og lignende. Jeg husker det som en tidsrøver foran skærmen. Men jeg kan jo ikke tegne

Det er fredag aften. Tina, Britt, Camilla og alle de andre fra Idrætsbørnehuset Møllegården i Nørre Alslev, ligger på gulvet og glor op i loftet. Vi er sammen om det her, og det gør det nok nemmere at være i. Ingen ved præcist, hvad der foregår, og hvad vi sammen skal igennem de næste 24 timer. Vi er 26 pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere, og vi har en mission. Vi vil gerne gøre en forskel for de 100 børn, vi har i vores varetægt hver dag, og for at gøre det godt, tror vi på, at arbejdet starter med os selv. Travlt, travlt, travlt Dagligt arbejder vi med, at børnene skal blive dygtigere, lære, udvikle sig, danne fællesskaber, styrke sammenhold, udvise empati, være trygge, så udfordringer kan modtages med begejstring, konkurrere, hvile i sig selv, dannes som et helt menneske – listen er lang (og denne artikel kort). Vi har travlt, børnene har travlt, familierne har travlt, verden har travlt, travlt, travlt. Hele tiden skal vi nå det næste og det næste, vi tidsoptimerer, vi multitasker, vi spiser fastfood og speeddater. Vi skal holde mange år i faget Tryk avler modtryk – og vores modtryk er langsom pædagogik, ro i

På mit kontor har jeg et rundt mødebord. Her sidder vi to ledere altid sammen og planlægger personalemøder, nyhedsinfo, implementering af kommunale indsatsområder, politikker og strategier, De Styrkede Læreplaner, eller vi prioriterer tid til ledelsessparring. At bordet er rundt, er et symbol på, at vi er ligestillede i den fælles ledelsesopgave i Stendalen; ingen kan sidde for bordenden ved et rundt bord. To sidestillede ledere kan deles om opgaverne – og det gælder alle fælles ledelsesopgaver som ledelsestilsyn, budget, indkøb, vedligehold, forældrebestyrelse, LMU, ansættelser og afsked, udvikling af pædagogikken. Vi taler åbent om vores gensidige faglige styrker og svagheder og vi deler ledelsesopgaver mellem os, efter hvor vi har vores styrker, flair, interesse og kompetencer. Vi kan altid overtage hinandens opgaver – vi er velinformerede om de områder, vi er sekundære tovholdere på, så vi til enhver tid vil kunne overtage opgaven i den andens fravær. Som eksempel er min lederkollega ansvarlig for Forældrebestyrelsen, hvor jeg er deltagende som referent. Det giver os samtidig muligheden for at supplere hinanden, hvis vi oplever perioder med øget tidspres på egne ledelsesopgaver, fordi vi har fælles perspektiver på opgaverne.

Da jeg i sin tid arbejdede som pædagog, var der både en institutionsleder og en souschef tilknyttet institutionen. De var der fast hver dag og deres værdier og tanker var ofte nærmest indgroet i pædagogikken. Den tid er for længst passé, idet områdeledelse vandt frem som ledelsesstruktur og antallet af ledere i dagligdagen faldt. Jeg er eksempelvis afdelingsleder for to daginstitutioner og dagplejen og jeg kan til tider føle mig som Aladdin på det flyvende tæppe, når jeg suser rundt mellem enhederne. Jeg er ikke i samme institution hver dag men bestræber mig på at komme der 1-2 gange om ugen. I dagplejen er der desuden tilknyttet en dagplejepædagog, som varetager den daglige drift og vi to har en fast mødedag hver anden uge og efter behov. Desuden deltager jeg i personalemøderne og jeg kan besøge dagplejerne i legestuerne.