Den nye styrkede pædagogiske læreplan har gjort en forskel
Faglig ledelse er topscorer – 70% har styr på det! Evalueringskulturen – halter! EVA har gennemført forskellige undersøgelser for at afdække, om den styrkede pædagogiske læreplan så i praksis har ført til ændringer i dagtilbuddene.1 Et spørgeskema blev sendt ud til samtlige dagtilbudschefer i Danmark, med supplerende stikprøver blandt dagtilbudsledere og dagplejepædagoger samt gennemførsel af 20 case-undersøgelser og studier i henholdsvis dagpleje, vuggestue og børnehave. Det korte svar er, at den styrkede udgave af den pædagogiske læreplan i stigende grad har fået indflydelse på det pædagogiske arbejde i - og ledelse af - dagtilbud i Danmark. Tættest på en fuld realisering af målene er ”faglig ledelse”, som hele 70% af dagtilbuddene vurderes at have styr på.
Da læreplanen endelig gav mening
Børnehuset Immerkær er en sammenlagt 0-6 års institution i Hvidovre Kommune. Vi har de sidste 3-4 år arbejdet på en naturprofil. Vi har Det Grønne Spirer Flag og er pt. i gang med en friluftscertificering via Skovskolen. Vi har 52 vuggestuebørn og gennemsnitligt 80 børnehavebørn. Vi er ca. 36 ansatte. Da masteren for den nye Styrket pædagogiske læreplan blev præsenteret, blev vi enige om, at nu havde vi chancen for at for at starte på en frisk. Indtil nu havde læreplanen ikke givet mening. Den var noget, der skulle ligge på nettet, men vi formåede ikke at sætte den i spil i hverdagen. Vi satte os et mål om, at læreplanen skulle blive en ramme for vores pædagogik, noget der var synligt i hverdagen, og noget der var brugbart og ikke mindst gav mening for os alle. Læreplanen skulle være en vi kunne diskutere ud fra, en man kunne orientere sig i som ny medarbejder – og som forældre. Vigtigst af alt, personalet skulle kunne se sig selv og deres hverdag i læreplanen, læreplanen skulle ikke bare være en god historie.
Det startede egentlig med en TV2 dokumentar og 22 Tilsynsrapporter
Suz.: ”Lav kvalitet i offentlige institutioner kommer jo nu omstunder nemmere op til overfladen og medierne afdækker med mellemrum eksempler. Vi fulgte således TV 2’s dokumentar ’Daginstitutioner bag facaden’, som, da den blev vist i 2019, vakte opsigt, blandt andet ud fra nogle skjulte optagelser af voksne der mildt sagt kommunikerede meget hårdt med et helt lille, nystartet barn, som savnede sin far (:eksemplet bliver gennemgået i ovennævnte bogs start, red.). Sammen med flere andre filmede situationer signalerede det lav kvalitet i pædagogikken og i institutionen.” Sø: ”Disse TV-udsendelser resulterede så i, at de Tilsynsrapporter, der faktisk allerede var udarbejdet om i alt 22 institutioner i kommunen, og som alle havde ret kritiske anmærkninger, nu blev offentliggjort. Dém har vi gået nøje igennem for at finde ud af, om der var nogle træk, som gik igen fra institution til institution. Vi fandt mange data frem, som alle mere eller mindre var til stede i disse institutioner og vi sammenfattede dem i 16 kendetegn på lav kvalitet.”
At bruge et kompas i ledelse
Det er en solrig dag i maj, og sammen med lederen, pædagogerne og medhjælperne er jeg som konsulent inviteret til at arbejde med gruppen. Børnehaven er for nylig blevet lagt sammen med en anden, og temaet, vi er sammen om, er samarbejde, fællesskab og kommunikation. Vi har seks timer foran os og har aftalt, at når vi siger farvel til hinanden kl. 16 har gruppen lavet nogle aftaler og fået nogle redskaber, de kan bruge, når samarbejdet bliver udfordret – så de ikke behøver at have konsulenten, mig, rendende.
Klassisk etik i ledelsen
Det er en almindelig tirsdag morgen. Jeg er netop mødt ind og går min runde for at sige godmorgen til mine medarbejdere. Undervejs møder jeg en forældre på barsel, som gerne vil benytte sig af muligheden for en deltidsplads til sit børnehavebarn. Dog passer de politisk fastlagte tidspunkter for deltidspladsen dårligt for familien, og hun spørger om de kan få lov til at rykke tiden. Senere på min runde, møder jeg en medarbejder, som har set sig nødsaget til at fastholde og flytte et barn, som var i affekt, fra garderoben. Hun har brug for refleksion over episoden, hvordan den er tacklet, og hvordan vi kan undgå en lignende situation i fremtiden.
Hvad nu hvis kun 10 % af ledelsen ligger hos lederen
’Ledelsesløs’ betyder ikke, at tingene foregår uden leder eller at lederen ikke laver noget, men derimod at medarbejderne har mandat og fælles beslutningskompetence på en række områder. At de altså ikke ’skal forbi’ lederen i en lang række sager og områder: Medarbejderne har beslutningskompetence til: • Daglig driftsøkonomi • Alle indkøb indenfor temaets budget • Hyre vikar og vurdere behovet • Ansættelser af egne kolleger • Pædagogisk strategi og udvikling • Forhandle egen løn ud fra ’puljen’ Når der eksempelvis står ’ansættelse af egne kolleger’, skal dette forstås helt konkret og omfattende: Personalet på pågældende afdeling ansætter selv deres egne kolleger; det har ledelsen ikke mandat til, men lederne hjælper med at facilitere processen. For eksempel gøre opmærksom på kommunale retningslinjer for ansættelse, overenskomster, og lignende. Det samme gælder lønforhandlinger ved tilbageløbsmidler
Ja tak eller nej tak – legeplads eller kampplads
”Bling” lyder det fra min inbox. Jeg åbner mailen. Det er en anmodning fra en sagsbehandler om en statusudtalelse på Ove fra Gul Stue. Den slags udtalelser tager noget tid at lave, og ferien står for døren. Jeg ved, at mit personale på stuen i forvejen har en del opgaver, som skal løses, så det kommer til at fylde noget, at få denne opgave lagt oveni. Jeg går ind til pædagogen Lone på Gul Stue og fortæller at opgaven er kommet ind. Jeg tilbyder hende samtidig at skrive et udkast til udtalelsen, som hun efterfølgende kan kommentere i, så vi er sikre på at få det hele med. Jeg har et godt kendskab til de fleste børn og vil kunne lave et fornuftigt stykke arbejde, som kan lette den videre proces i sådanne opgaver.
Yogakurset- uha- jeg mister balancen
Benene røg op i vejret, langs væggen og samtidig skraldgrinede alle deltagere. Det var bare en lille situation, vi oplevede, da personalegruppen deltog i et yoga- og ergonomikursus for personalegruppen i Apoteker Norgaards Børnehave i Skive. Balancen udfordret, der blev leget kriger, skildpadde, mus og meget mere, for at få styr på krop og smerter ved bevægelse i arbejdstiden. Der blev sunget sange med yogabevægelser til, digtet historier ud fra yogakortene
Glæde ved ledelse trods paradokser
Det summer af snak og ivrighed, og alle er aktiv deltagende i en faglig dialog. Der er personalemøde, alle medarbejderne er samlet i den fælles reflekterende dialog, som er sat i gang på mødet i form af en ”Fish Bowl.” Medarbejderne vidensdeler og reflekterer sammen over de stillede spørgsmål. Fish Bowl Halvdelen af medarbejderne står i midten og taler sammen, mens den anden halvdel står uden for og lytter, indtil de inviteres med ind i samtalen. Metoden hjælper med til at styrke aktiv lytning ved at adskille tale- og lyttepositioner. Den hjælper ligeledes med at kvalificere og nuancere de emner der tages op, gennem faglig refleksion. Jeg har lært metoden at kende gennem "Stærkere læringsfælleskaber" i Børn og unge Aarhus.
Kunsten at spille hinanden gode
I en tid, hvor der er øget fokus på at skabe lige livsmuligheder og deltagelsesmuligheder for alle børn i dagtilbuddet, øges også fokus på den rette pædagogiske tilgang. Det pædagogiske personale skal evne at tilpasse de pædagogiske rammer til det enkelte barn og skabe rammer for evaluering af egen praksis, for på den måde at øge kvaliteten både af den pædagogiske praksis og børnenes trivsel. Der bliver stillet større og større krav til at det pædagogiske personale kan forholde sig til egen praksis for derigennem at justere sine handlinger og tilgange til, at barnet har den størst mulige adgang til det store fællesskab.
