Skal vi så ikke lave en skabelon?
Vi er to pædagoger, Lars og Ulla, og to undervisere fra pædagoguddannelsen, Anna og Hjørdis, der har haft otte børn med i teatret og se forestillingen ”Lille Myr”. Herefter er vi gået i børnehavens værksted for at give børnene mulighed for at fortolke og male deres oplevelser. Efter vi har malet, vil flere af børnene gerne ud at lege, men inden da, vil de voksne lige spørge dem om noget. Anna rejser sig og fortæller, at hun og Hjørdis kommer på besøg i børnehaven igen i morgen, og derfor vil de spørge børnene, hvad de har lyst til, at vi sammen skal lave? De siger: “I dag har vi set Lille Myr og malet, hvordan vil I gerne lege videre med Lille Myr i morgen?” Børnene er stille lidt og tænker sig om. Flere af dem kigger lidt undrende på Anna. Også de voksne er stille. Pludselig udbryder en pige: ”Vi kan lave vores egen Lille Myr – af ispinde”. ”Ja”, siger Anna, ”det kan vi gøre”. ”Så kan vi lave vores eget teater”, fortsætter pigen. De andre børn istemmer – det vil de gerne være med til.
BOLDSPIL OG BEVÆGELSE I DAGTILBUD
At bevæge sig og lege er herligt … Lyden af børnelatter fylder rummet, mens Olivia, Ahmed og Magnus kæmper for at holde nogle balloner i luften. De strækker sig, slår ud med armene, rammer ballonerne og hinanden. ”BOM” siger pædagogen, da den ene ballon rammer jorden, og børnene griner højt. “BOM, BOM” siger pædagogen, da de to andre balloner også rammer jorden. Glæden lyser ud af børnene, og de hopper rundt for at få legen i gang igen. Øjebliksbilledet viser, hvordan en simpel leg kan blive til en vigtig del af børns hverdag, hvor glæde og bevægelse går hånd i hånd.
Forebyggelsens tre ben
Forestil dig, at du står i skolegården og ser 3. A komme tumlende ud til frikvarter. Der er fart på, og humøret er højt. På vej ud falder Oskar og slår sig slemt – han er motorisk ikke så god som de andre. Men kammeraterne får ham på benene og trøster ham. Til allersidst lister Ida ud og sætter sig bag det store træ i skolegården. Det har hun gjort lige siden skolestarten i nulte klasse. De fleste af børnene leger og har det sjovt i frikvarteret undtagen Freja. Hun er utryg og bange og helt udmattet, når frikvarteret er slut. De fleste børn er glade, fungerer godt og udvikler sig godt. Men et stort mindretal har problemer. Mange udviser psykisk mistrivsel, dvs. at de har så store eller langvarige emotionelle problemer, at de ikke fungerer godt sammen med andre børn og voksne. Andre har mentale helbredsproblemer, som er vedvarende problemer med adfærd, emotioner og udvikling. Ida har måske problemer i autismespektret, men hun er ikke blevet udredt. Oscars dårlige motorik kan være et forvarsel om autismespektrum-problemer; det burde have været udredt, og han burde have haft hjælp inden skolestart. Frejas frygt for frikvartererne kan være et udtryk for
Relationskompetence i vuggestuen
Eksempel fra projektet – hvordan te og småkager lærte pædagogen om sig selv Sofie, pædagog i en vuggestue, bliver filmet sammen med fire børn om formiddagen, mens de sidder og leger med køkkenlegetøj. Sofie er især opmærksom på Carl, som hun leger te/småkager med. De har flere udvekslinger, hvor Carl bl.a. fylder te i hendes kop, når hun beder om det. De andre børn kigger på legen med køkkenlegetøj i hænderne. To af dem imiterer Carl og skiftes til at drikke te af en legekop. Sofie ser bagefter video af legen sammen med en CIP-vejleder, hvor hun opdager, at hendes opmærksomhed på Carl gør, at hun ikke bemærker, at de andre børn er interesseret i legen. Sofie reflekterer over, hvordan hun fremover kan understøtte børnefællesskaberne ved blandt andet at opmuntre børnene til at henvende sig til hinanden – for eksempel vise Carl at de andre børn gerne vil være med i legen og foreslå ham at spørge, om de også vil have te. Samt hun skal anerkende og italesætte børnenes fællesskab, når de spontant igangsætter en fælles leg – for eksempel de to mindre børn der imiterer. Hun bringer efterfølgende hele eksemplet op på et stuemøde, hvor de drøfter, hvordan
Det er ikke børnene vi skal ændre, men det er vores egen måde at være omkring børnene på!
KR: ”I har været med i et udviklingsprojekt – har det været en god følelse at medvirke til at skabe noget nyt?” Pæd.: ”Først tænkte jeg, at det var en rigtig dårlig ide. Vi har så meget andet, vi også skal, og det var svært at se det ind i vores eksisterende praksis. Måske skulle vi endda beholde nogle børn, som vi måske ellers ville have sendt andre steder hen. Det kunne også ’gå ud over’ de børnene uden specielle udfordringer … Men jeg er blevet meget glad for projektet, fordi jeg har set, vi kan give alle børn mere på den her måde. Vi fået et fagligt løft og vi er klædt på i personalegruppen til andre og nye indfaldsvinkler til børnene og pædagogikken.” KR: ”Projektet handlede om ’mellemformer’ – hvad betyder det begreb egentlig for jer i dag?”
På vej mod en helt ny lederrolle
LJ: ”Jeg mener, vi skal frem til at bygge vores ledelse på fuld tillid til vores medarbejdere. For at dét kan lade sig gøre, må vi gøre op med den ledelsesform, vi har haft i de seneste cirka 30 år, nemlig at styre under og med kontrol. Planer, herunder også pædagogiske læreplaner(!), politiske direktiver og dokumentation udtrykker jo: Vi vil kontrollere det, du og I gør! Hvordan kan man så styre gennem tillid, som jo dybest set er en kraftig udvidelse og en frisættelse af det menneske, jeg er leder for. Det er her det revolutionerende ligger gemt, og det er det, jeg har arbejdet og eksperimenteret med i mange år. Min erfaring er, at det kræver mere mod, end det kræver raketvidenskab at omlægge sin ledelse fra kontrol til tillid. Hvis det overhovedet skal lade sig gøre, skal der i stedet for kontrol være nogle fælles kriterier og retningslinjer, man kan have som en både indvendig og udvendig ramme om arbejdet. Det kom faktisk også bag på mig i mine lederjobs i det offentlige, hvor svært det kan være at få egne fælles kriterier formuleret og vise fuld tillid til sine medarbejdere. Men medarbejderne er dem, der er tættest
Faglig ledelse giver forbedret pædagogisk praksis!
En leder af en daginstitution har mange arbejdsområder og lederroller. Men alligevel vil vi pege på, at den faglige ledelse af den pædagogiske udvikling er en af de allermest afgørende opgaver.1 Forskningen fremhæver vigtigheden af en ledelse, der involverer sig i den pædagogiske praksis og som udvikler fagligheden, sammen med sine medarbejdere. Gennem faglig ledelse skabes et bedre grundlag for samarbejde, involvering, samskabelse og derigennem forbedring af kvaliteten i kerneopgaven. Aalborg Universitet og Københavns Kommune har derfor i et samarbejde udviklet en uddannelse for ledere af dagtilbud, med fokus på kvalitetsudvikling gennem faglig ledelse. Vi håber, at denne artikel kan bidrage med viden og inspiration til, hvordan den faglige ledelsesopgave kan udvikles i kommunerne. Forløbet gennemføres i fem lokalområder, med fem områdechefer, tre faglige chefer, 46 klyngeledere, 270 pædagogiske ledere og deres medarbejdere, samt direktion og pædagogiske konsulenter fra forvaltningen. Fra 2021-2023 blev den gennemført i to af byens fem lokalområder. Fra 2024-2026 gennemføres den i de sidste tre. Målet er at skabe et pædagogisk læringsmiljø af høj kvalitet for de godt 21.500 børn på 0-6 års området i kommunen.
Dét mener lederne om det at være leder
Allerede da vi læste og redigerede de enkelte artikler til nummeret, slog det mig, at der var nogle meget klare tendenser i, hvad det vigtigste var ved det at være leder. Artiklerne er ikke éns. Slet ikke! Men der er fælles, centrale erfaringer. Derfor har jeg lavet denne opsamlende artikel. Hvad skal man gøre og lære som leder – og hvad anbefaler de samtidig, at man ikke skal gøre. Dels med henblik på lederkolleger, dels på dem der måske vil være ledere, og endelig alle os der synes, lederjobbet i dagtilbud er meget vigtigt. For god ordens skyld: I de enkelte artikler på de foregående sider er der mange andre, vigtige erfaringspunkter med at være leder og derfor bør man læse alle artikler for et bredere overblik! ABC for ledere Man kan læse disse oversigter (Se oversigterne på de følgende sider!) på flere måder, og der er mange interessante enkelt-punkter, men mig forekommer det, at der er tre generelle tendenser, der går igen. Derfor døber jeg disse tre som ’ABC for ledere’.
Grafisk facilitering kom nærmest snigende ind i mit ledelsesrum
Jeg har altid betragtet mit kontor som et udviklingsrum og haft glæde af at have whiteboardtavle og store post-it-plakater, så jeg har kunnet betragte opgaver og overvejelser undervejs i mine arbejdsprocesser. Engang blev mine vægskriverier omsat til power points i forbindelse med møder og formidling. Som så mange andre har jeg ofte lavet alt for mange og alt for teksttunge slides og havde derfor også fokus på, hvordan jeg kunne lette dem med flere billeder og lignende. Jeg husker det som en tidsrøver foran skærmen. Men jeg kan jo ikke tegne
Træk vejret
Det er fredag aften. Tina, Britt, Camilla og alle de andre fra Idrætsbørnehuset Møllegården i Nørre Alslev, ligger på gulvet og glor op i loftet. Vi er sammen om det her, og det gør det nok nemmere at være i. Ingen ved præcist, hvad der foregår, og hvad vi sammen skal igennem de næste 24 timer. Vi er 26 pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere, og vi har en mission. Vi vil gerne gøre en forskel for de 100 børn, vi har i vores varetægt hver dag, og for at gøre det godt, tror vi på, at arbejdet starter med os selv. Travlt, travlt, travlt Dagligt arbejder vi med, at børnene skal blive dygtigere, lære, udvikle sig, danne fællesskaber, styrke sammenhold, udvise empati, være trygge, så udfordringer kan modtages med begejstring, konkurrere, hvile i sig selv, dannes som et helt menneske – listen er lang (og denne artikel kort). Vi har travlt, børnene har travlt, familierne har travlt, verden har travlt, travlt, travlt. Hele tiden skal vi nå det næste og det næste, vi tidsoptimerer, vi multitasker, vi spiser fastfood og speeddater. Vi skal holde mange år i faget Tryk avler modtryk – og vores modtryk er langsom pædagogik, ro i
