Uddrag: Der er ingenting i verden så stille som en børnehavelegeplads uden børn1 I marts lukkede børnehaven og den sædvanlige summen af liv og leg forsvandt. Ingen børn på gyngen eller i sandkassen. Ingen børn på cyklerne eller oppe i træerne. Ingen brugte de grønne mælkekasser til at stable og klatre på eller som butiksdiske til salg af imaginære is og sandkager. Der blev helt stille. Efter påske besøgte jeg børnehaven Skovparken i Aarhus2 og dér mødte jeg lederen, Tina Heinsen. Hun smilte, men så faktisk lidt træt ud. Påskeferien havde været hektisk. Hun havde ansvaret for at gøre børnehaven klar til at kunne åbne igen. Meget skulle om- og nytænkes i forhold til at modtage børn. Forældrene skulle informeres, så de kunne føle trygge ved at aflevere børnene og personalet skulle instrueres i nye arbejdsformer. Tina måtte omorganisere hverdagen fuldstændig, skaffe ekstra personale og sørge for at passe på sårbare kolleger. I løbet af de sidste dage i påsken fik hun talt med alle forældre, flere gange, og klaret de praktiske udfordringer uden at slække på børnehavens målsætning om at skabe gode rammer for børnenes tilbagevenden til børnehaven...

Hele artiklen er tilgængelig for vores medlemmer.