Tilbage

Ideforum.dk

Grafisk facilitering kom nærmest snigende ind i mit ledelsesrum

 

Uddrag: Jeg har altid betragtet mit kontor som et udviklingsrum og haft glæde af at have whiteboardtavle og store post-it-plakater, så jeg har kunnet betragte opgaver og overvejelser undervejs i mine arbejdsprocesser. Engang blev mine vægskriverier omsat til power points i forbindelse med møder og formidling. Som så mange andre har jeg ofte lavet alt for mange og alt for teksttunge slides og havde derfor også fokus på, hvordan jeg kunne lette dem med flere billeder og lignende. Jeg husker det som en tidsrøver foran skærmen. Men jeg kan jo ikke tegne ... Da jeg så for et par år siden begyndte at bemærke andres brug af grafisk facilitering til møder, blev jeg nysgerrig på hvordan de dog lykkedes med det. Jeg kunne jo ikke tegne, og hvordan skulle jeg få alle mine ideer omsat til illustrationer. Jeg så min tidligere leder begynde at bruge metoden til vores teammøder og tænkte, at det måtte jeg også kunne. Jeg bestilte en bog om emnet og gik i gang med at øve mig. Til samtale ... med tegninger Kort efter søgte jeg selv videre, og til min ansættelsessamtale valgte jeg at bruge, det jeg nu havde lært omkring grafisk facilitering. Der gik det op for mig hvor stærkt et virkemiddel, det kan være. Jeg havde brugt tid på at udvælge relevante små illustrationer og på den måde blev de til noter for mig i situationen. Jeg skulle ikke sidde med papirer foran mig for at huske alt det, jeg gerne ville formidle, men kunne rejse mig, hænge min plakat op og tale frit ud fra den...

Hele artiklen er tilgængelig for vores medlemmer.

LOG IND

Mistet din adgangskode?