Er det ikke snart nu, du skal være leder?!

Uddrag: Chefen for Dagtilbud i Hedensted Kommune trækker på smilebåndet, han spørger, da vi er på vej ind til et fælles kommunalt ledermøde. ”Måske” hører jeg mig selv svare – og chefen vender sig overrasket rundt: ”Jeg booker dig lige i kalenderen til et møde i næste uge!” Hedensted Børneunivers består af to institutioner, Lykkebo og Spiloppen, der efter en sammenlægning ledelsesmæssigt i 2019, fik fælles leder – jeg var afdelingsleder i det ene hus – og derudover var der en afdelingsleder i det andet hus. Den daværende leder rejste kort efter sammenlægningen i 2022 blev stillingen igen slået op – det lykkedes ikke at få den besat, og derfor blev vi som afdelingsledere konstitueret i hver vores institution. Det var i samarbejde med BUPL et pilotprojekt: ”Delt Ledelse”, der i forvejen kørte et andet sted i Hedensted Kommune. Projektet gik ud på, at vi som afdelingsledere, delte den fælles ledelse – og blev konstituerede ledere i hver vores institution...