Selvledelse – det skulle vel være nemt nok?

Uddrag: Team medlemmerne i et af Center børnehavens tre teams, er dybt frustrerede. Frustrationerne er så tilpas store at teamet, udover samtale med leder, ønsker at få hjælp fra en ekstern konsulent. Leder og team beslutter en mødedato. Mødelederen Frank indleder med at spørge, hvad det er, vi sammen skal tale om. Der bliver dyb stilhed. Langsomt bliver der åbnet op for, hvad der opleves frustrerende. På mødet bliver nu følgende ”svesker lagt på disken”: Karina, teammedlem, åbner op for problemstillingerne. Til lederen Andreas: ”Du forstår simpelthen ikke alle de opgaver, vi har og skal gennemføre i løbet af en uge”. Morten, et andet team medlem, fortsætter: ”Vi forstår heller ikke, hvilken rolle vi har som selvledende medarbejdere, og hvilken roller du har som leder. Hvad er lederens opgave? Hvad er vores opgave som et selvledende team? Hvad er selvledelse hos os i Centerbørnehaven? Og hvordan er vi selvledende?”..