Opdeling af legepladsen, faste rutiner, natur og leg viste sig at være den helt rigtige kombination!

Uddrag: Det er tidlig morgen i Oasen. Ulla er ved at gøre klar i Troldehytten; dét gør hun med største omsorg hver morgen. Hyggelamper, skind og tæpper er på plads, når Oscar, Vida og Karla kommer til morgenmad. Heldigvis ved Otto, at når han kommer kl. 7.30, kan han bare gå hen til sin egen udegruppe, hvor Rikke, en af hans voksne, er kommet. Det er trygt og kendt, som Otto bedst kan lide det. I Oasen har vi i det hele taget fundet veje til at organisere vores hverdag og som kombineret med vores udeliv er afgørende. Vi har således en fast opdeling af vores legeplads, så hver gruppe har deres egne inde-og uderum. Det giver en genkendelig og sikker base og på den måde kan Otto være sammen med sine venner og egne voksne fra Skovnisserne hele dagen. Det betyder igen god trivsel, børn fordybet i leg, meget få konflikter/gråd, voksne der ved, hvad de vil i det, de gør hver dag, nærværende og til stede - og børn der altid ved, hvor disse voksne er...