Det kan lyde enkelt og nemt at praktisere som Bodil
Uddrag: Signe begynder at gå lidt omkring, hun holder godt fast i Bodils hånd, Bodil følger med uden at sige noget. Signe stopper ved kassen med de vilde dyr. Bodil sætter sig på hug, Signe ser på Bodil og siger: ”Vil du være med til at lege med dyrene.” Bodil holder øjenkontakten, smiler og siger: ”Det vil jeg rigtig gerne.” Sammen bærer de kassen hen til legetæppet, hvor legen starter. Der går ikke lang tid, så er Signe optaget af legen, hun pludrer glad og flere børn kommer med i legen. Bodil er med i legen, hun lader børnene styre legen, stiller ikke spørgsmål, men kommenterer engageret på børnenes snakke om dyrene. Bodil er en dygtig pædagog, der bevidst arbejder med institutionens børnesyn: Alle børn skal ses, høres og inddrages...
