Vores fokus på bæredygtigheder kommet for at blive
Genbrugscentralen – populær blandt både forældre og børn Solvejs mor: ”Solvej kan godt li’ at få lov til at vælge legetøj fra reolen, og så er hun også blevet dygtig til at aflevere noget af sit brugte legetøj hjemmefra, som hun ikke længere leger med. Det er nogle gode og bæredygtige værdier at videregive til sine børn, både fordi de lærer at dele deres ting med andre, men også fordi tøj eller legetøj som børn er vokset fra i et hjem sagtens kan genbruges og være interessant i et andet hjem.” Olivers far: ”Det er faktisk en rigtig stor hjælp, at I har lavet en genbrugscentral, for som studerende og jobsøgende er vi er økonomisk pressede for tiden. Både til jul og fødselsdag har vi fundet ting, der blev pakket fint ind og kunne bruges som gaver, og som gjorde at vi sparede penge. Vi er også glade for det tøj, vi finder, og så har vi selvfølgelig også selv lagt nogle ting på reolen, som andre kan få glæde af. Det er et rigtig godt initiativ, som man jo kunne gøre mange steder rundt omkring i børnehaver, skoler og på arbejdspladser.”
Fra højbed til grøn børneoase
Legepladsens nøgne halvtage skulle omdannes til grønne oaser med blade, urter, frugter, mos, flis og træstubbe, med flere naturoplevelser i en lille baggård. Det gav nye pædagogiske muligheder, men også nye pædagogiske perspektiver. To børn kigger på hinanden hen over en spand mudder. Der mangler noget. Præcis hvad ved de ikke, men de er sikre på, at der mangler noget. Uden et ord sætter de begge i løb mod den skæve port til den grønne oase. Der mangler blade! De går ind med deres mudderspand til alt det lækre: mynteblade, citronmelisseblade, basilikumblade, blomster. De plukker hurtigt og i store håndfulde, og de nærmest kaster høsten ned i mudderspanden. Hele oasen dufter eventyrligt, deres fingre dufter, og de skiftevis propper spanden og munden med urter og blomster. De griner til hinanden, da der har sneget sig en håndfuld purløg ind, som de dramatisk spytter ud i opkastbevægelser.
Skovparkens klimatrolde
En gruppe børn blev ambassadører for de andre børn, fordi ejerskab er en vigtig motivationsfaktor. Klimatroldene huserer faktisk også i andre områder af kommunen Holger, Edith, Hugo og Johan sidder med hver deres tegning af en fisk foran sig. Mens de farvelægger tegningen snakker de om, hvad der sker med deres fisk, hvis der kommer for meget sæbe i vandet. En vil bare svømme væk, en anden bliver syg og får skoldkopper, den tredje bliver syg, men vi ved ikke hvad den fejler, og den sidste dør desværre. Børnene har netop set en tegnefilm om nogle fisk i en sø, som bliver forurenet. Fiskene blev syge og nogle døde, før der blev taget hånd om vandmiljøet i søen. Filmen lagde op til en god snak om, hvordan vi kan passe på fiskene og de andre dyr, der lever i søen. Vi taler blandt andet om sæbeforbrug, og hvad vi kan gøre for at spare på sæben. Fiskene bliver en del af udsmykningen på stuen, så vi bliver mindet om den gode debat og ønsket om at passe på naturen og de dyr og planter, der lever i den.
“Såh … det er jo en diskussion om, hvorvidt vi skal skåne børnene…”
KR: ”Mange er optaget af, om vi risikerer at presse for meget på hos de 1-6 årige – hvad kan de overhovedet magte og hvordan undgår vi, at de bliver mere usikre og at de bliver bange?” KDM: ”Det vi har mødt i vores forskningsprojekter, og som anden forskning også peger på, er, at man i dansk og nordisk pædagogisk tænkning ofte knytter barndommen til et bekymringsfrit liv. Der er en frygt for at gøre børnene bekymrede, men det vi ser i vores projekter er, at det ofte mere er en frygt hos pædagogerne og forældrene end hos børnene. Undersøgelser viser faktisk, at børn både véd mere om disse emner og at de er mere interesserede i dem, end hvad vi voksne ofte tror! Såh, det er jo en diskussion om, hvorvidt vi skal skåne børnene eller om de har ret til at deltage i noget, der vedrører deres egen fremtid? Om det ikke er en demokratisk ret at blive involveret i noget, der får så stor betydning for én selv og den verden man lever i? – men naturligvis en involvering på en alderssvarende måde.”
”15 daginstitutioner i samme dagtilbud arbejder sammen om bæredygtighed!”
Her gengiver to af dem deres erfaringer og giver (mindst) 13 ideer og muligheder videre til andre – om vandforbrug, kolonihaver, høns/æg, genbrug, skraldudstillinger, og meget andet ”Hvis vi sammenligner med for 10-15 år siden, så er der sket et ret markant skred over mod det bæredygtige! Ikke som noget pligtbetonet men som noget alle de ansatte i dagtilbuddet er vilde med og synes er meget vigtigt. Perspektivet er jo, at der skal være en klode til både vores børn her og nu og ikke mindst til deres børn!” Vi sidder bænket om kaffen, da dén udtalelse falder. Egentlig er de flere om at stykke meningen sammen; de er i hvert tilfælde helt enige og de er med i en form for arbejdsfællesskab i de 15 daginstitutioner, der udgør en ramme for deres arbejde. Femten! I blot ét område i én kommune! Perspektivrigt!
”Det er jo ikke raketvidenskab at anskaffe tre skåle, men med dem kan det hele starte!”
Overskriften er en ’tør’ konstatering fra lederen i ’Albert’ - som er et dagtilbud, der laver en bunke aktiviteter. Læs her om en masse sjove, lærerige, udviklende ideer. De tre skåle … handler om, at da kommunen for cirka 7 år siden indførte affald sortering, var der straks enighed i personalet om, at børnene selv skulle være aktive og at det skulle være en sortering, det var enkelt og nemt at gå til. Tre skåle pr. bord blev anskaffet og indført til de tre daglige ’måltidssamlinger’ – den grønne skål til madaffald, den hvide til metal/plastik og den sorte til restaffald. Efterhånden er selv de mindste blevet rigtig gode til at finde ud af dette og det indgår som noget helt naturligt i måltidet.
Pædagoger ser grønt
Vil du være med til at starte et netværk for pædagoger, der tænker og handler bæredygtigt? Når jeg som pædagog er sammen med de søde, sjove og legende børn i min daginstitution, tænker jeg ofte på, hvordan fremtiden bliver for dem. Og jeg tænker videre, at vi som pædagoger har et medansvar for denne fremtid og at vi må sætte mere fokus på bæredygtighed. Dette nummer af 0 – 14 er et bevis på, at flere allerede er i gang, og det er prisværdigt, synes jeg.
Bæredygtighed starter i vuggestuen
”Som karavaneførere viser vi vejen ved at italesætte, at vi skal slukke lyset efter os, tegne på begge sider af papiret, spare på vandet, genbruge og sortere affald – også i vuggestuen, hvor børnene kan langt mere, end vi måske lige troede” Vi ser vuggestuebørn åbne og lukke låget på de to skraldespande, som hænger på stuen. De er nye og spændende for børnegruppen, som kun lige er ved at lære, hvordan og endnu vigtigere hvor man smider maden ud. Børnehuset Knolden er en del af område Midtøst i Roskilde kommune, Knolden har siden efteråret 2022 haft et øget fokus på bæredygtighed i hverdagen. Husets medarbejdere blev inspireret, da flere af institutionerne i området har gjort gode tiltag i forhold til bæredygtighed, bl.a. ved at etablere en byttebiks. Husets leder greb medarbejdernes lyst til at lære mere om bæredygtighed og dets kunnen i en daginstitution – for hvornår og hvordan begynder man med at lære børnene om affaldssortering, genbrug og bæredygtighed?
Hvad en lort kunne fortælle
I Mellerup Naturbørnehus formidles naturen som den er: – Smuk og indtagende, barsk, ulækker, bedragerisk og til tider uretfærdig. Fordybelsen i lort, død og forrådnelsesprocesser er noget, børnene er meget nysgerrige på. Hestelorten ligger i en stor bunke, og børnene står i en tæt ring omkring den. De skal på opdagelse efter insekter, svampe og andre organismer, de måtte finde i lorten. Mathias, pædagogisk assistent, sætter sig på hug og piller en lort fra hinanden, mens han fortæller lidt og leder efter møgbillen. Børnene får travlt med at tage handsker på, for nu vil de også gerne undersøge lorten. Et barn finder en tør klump, der ligner en skål, og udtrykker begejstret: “Se, nu kan fuglene også bo i hestelorten, - jeg tror lige, jeg bygger lidt videre på den her lorterede”. Drengen ved siden af spørger, om han må hjælpe, og det må han gerne.
Børn som verdensmålere
Den første daginstitution i Danmark, der blev Verdensmålscertificeret. De har Verdensmålshjul, genbrugsreoler, indsamling af dåseringe til at finansiere benproteser og kapsellåg til førerhunde – og meget mere! I en kompleks verden skal børnene have handlekompetencer. Ida på fem år kommer stolt ind på Gul stue og viser sin rygsæk til sine venner og til de voksne. På rygsækken er der blevet sat en nål med Verdensmålshjulet. Ida fortæller ivrigt: ”Se jeg har fået et Verdensmålshjul fra min farmor, og hun har den også. Det er fordi vi er Verdensmålere. Jeg og farmor vi passer også på hinanden, og vi passer på planeten Jorden”. Verdensmålere er en benævnelse som er betydningsfuld, og som børnene i Børnehuset Løvbakken flittigt bruger. Ordet ’Verdensmålere’ er børnenes egen opfindelse i forbindelse med vores indsats i arbejdet med de 17 Verdensmål.
