Vores børnesyn bygger på, at alle børn er værdifulde mennesker
Uddrag: Vi åbner på legepladsen om morgenen. En morgen ankommer et barn til Amaliegården i en meget ’negativ stemning’, hvilket vi ser, da han får ødelagt nogle af hans ellers gode kammeraters leg ved at tage ting fra deres leg og kaste dem væk. Kammeraterne siger ’stop’ og ’gå’. Pædagogen går hen til drengen, giver ham et kram og spørger om hans morgen, inden han kom til Amaliegården. Han er kommet til at smadre en lampe, og hans far blev vred på ham. Pædagogen snakker med barnet og anerkender hans følelse af vrede og frustration. Hun spørger, om han har brug for at komme ind og læse en bog eller lave et puslespil. Han vil gerne ind og læse en bog. Da de andre børn kommer ind for at spise formiddagsmad, er han parat til at deltage. Pædagogen anerkender igen barnet for at komme ud i garderoben og deltage på lige fod med kammeraterne. Deres relationer genoprettes, og det bliver en god dag for alle...
