Uddrag: ”Vi havde en mor, der var meget kritisk overfor vores unge mennesker i huset, studerende og vikarer - dem kunne hun slet ikke have. Hun så lige igennem dem og hun gav dem de største skideballer i verden. Og der var jeg lige ved at gå ud af mit gode skind, fordi sådan behandler vi ikke hinanden her. Min leder og jeg bad hende så om at komme ind på kontoret. Det ville hun ikke, og så sagde jeg, det bliver du nødt til. Der måtte jeg blive lidt skrap. Ellers kunne vi tage den her i entreen, hvor alle kunne høre os. Så kom hun ind og jeg får sagt, at sådan her som du taler til de unge – det gør vi ikke til nogen i huset. Og hvis hun fremover skulle svine nogen til, så kunne hun gå ind på kontoret og tage den med vores leder eller mig. Og sådan blev det. De unge var jo ulykkelige, fordi de bare følte, de ikke duede til noget, så de blev meget glade for det og sagde: ”Hvor er det dejligt, at I passer på os!”..

Hele artiklen er tilgængelig for vores medlemmer.