Tilbage

4/2023 Tag

Det er morgen og Sofus ankommer med sin mor. Han løber hen til pædagogen på stuen, og med en glad stemme spørger han: ’Er puderummet fri?’ Ja, siger hun og Lukas er allerede derinde. ’Kunne du også tænke dig at lege derinde?’ Der lyder et begejstret ’Jaaaah’ og Sofus er allerede på vej derind, han har knapt nok tid til at vinke til mor. Det er unikt mødeøjeblik mellem pædagogen og barnet, vi her oplever – hvor barnet oplever sig set og hørt samt en tryg tilknytning til pædagogen – og en høj grad af medbestemmelse.

”Vi må ikke skubbe ved trappen,” siger Jonas. Klokken er 9 torsdag formiddag på en kold januardag i Børnehaven Emilie, ældstegruppen er lige blevet færdig med deres formiddagsmad og er på vej ned i kælderen. Alle er meget spændte. Det er i dag, ældstegruppen skal vælge deres nye navn til deres nyetablerede stue. Det er en dag, børnene har set frem til siden slutningen af sidste år. De ved, hvad der skal foregå, for de har set den forrige ældstegruppe gøre det samme. Nu er det dem. Det er dem, som selv skal vælge, hvad de vil hedde, helt indtil de skal stoppe i børnehaven og starte på skolen.

Børnene skal opleve at kunne indgå i et ligeværdigt fællesskab, hvor vi alle har noget på hjerte og hvor det vi siger er lige vigtigt. Det handler nemlig ikke om at være korrekt, det handler om at lære at bruge sin stemme og om at erfare, at man som barn har muligheden for at påvirke eget liv. Pædagogernes opgave er at få reageret på børnenes stemmer, så det bliver tydeligt for børnene, at vi ikke blot anerkender deres ønsker og behov, men at vi også efterlever dem, når det overhovedet er muligt.

Mere medbestemmelse til børnene I dette temanummer får man masser af inspiration til både overvejelser og konkrete pædagogiske aktiviteter, der kan fremme børns indsigt i og medbestemmelse over deres egen hverdag. Samt til at udvikle en god balance mellem medbestemmelse og at blive passet på. Det bliver en super årgang med meget aktuelle emner – med meget konkret inspiration til pædagogiske aktiviteter – med meget stof til refleksion!

LOG IND

Mistet din adgangskode?