Det kan lyde enkelt og nemt at praktisere som Bodil
Signe begynder at gå lidt omkring, hun holder godt fast i Bodils hånd, Bodil følger med uden at sige noget. Signe stopper ved kassen med de vilde dyr. Bodil sætter sig på hug, Signe ser på Bodil og siger: ”Vil du være med til at lege med dyrene.” Bodil holder øjenkontakten, smiler og siger: ”Det vil jeg rigtig gerne.” Sammen bærer de kassen hen til legetæppet, hvor legen starter. Der går ikke lang tid, så er Signe optaget af legen, hun pludrer glad og flere børn kommer med i legen. Bodil er med i legen, hun lader børnene styre legen, stiller ikke spørgsmål, men kommenterer engageret på børnenes snakke om dyrene. Bodil er en dygtig pædagog, der bevidst arbejder med institutionens børnesyn: Alle børn skal ses, høres og inddrages.
”Vi følges mod stjernerne!”
I aldersdifferentierede grupper: De har mange aktiviteter og lege inden for børnenes forskellige udviklingszoner: De ældste børn får dermed mulighed for at tage ansvar, lære fra sig og være en rollemodel i gruppen. De yngre børn får mulighed for nogle gange at træde et skridt tilbage i aktiviteten, andre gange at træde ind i en leg som de ikke ville være i stand til med jævnaldrende. Det høje niveau i legen giver et afstemt forventningsniveau og det bliver ikke konkurrencepræget eller giver en anden dynamik i gruppen. I aldersopdelte grupper: Her laves i stedet mere målrettede aktiviteter inden for børnenes ’fælles’ udviklingszone og sværhedsgraden justeres efter det enkelte barns udvikling.
Alle børn har ret til en ’Alfred’
Grethes handlinger og pædagogiske tilbud til Emilie og hendes mor afhænger af det barnesyn og den udviklingsforståelse, der danner fundament for Grethe og hendes kollegaers pædagogiske praksis. I Emilies vuggestue arbejder det pædagogiske personale med et tilknytningsbaseret barnesyn. Det betyder, at de har fokus på, at barnet ikke kun tilpasser sig, men at det også får mulighed for tilknytte sig trygt til dem, mens det går i vuggestuen. I et tilknytningsbaseret barnesyn ser man relationen til den professionelle som den vigtigste brik i læringsmiljøet. Når personalet bliver en tryg base for barnet, vil det naturligt søge at udforske verden og herigennem få nye brugbare erfaringer med at indgå i samspil med andre børn og udforske verden på egen hånd.
Børnedemokrati fordi: hvis man er stille for længe, så visner tungen
Man bliver rigtig godt modtaget hos Fru Hedevig Bagger og min første fornemmelse af institutionen er, at den føles på én gang hjemlig og levende. Vi mødte hurtigt flere børn, og jeg oplevede, at de var meget glade for at være her. De legede, de kommunikerede, og jeg så ikke nogen ’udenfor’ børn men en masse tryghed og involvering. Så banalt det kan nu kan lyde: Vi kan forske i dette i 100 år – og det er særdeles godt, at vi gør det – men i sidste ende handler det vigtigste om dette enkle: At børnene er glade og trygge ved at være der. Sådan virkede disse børn, og jeg ledte under besøget efter mulige forklaringer. Følg mig på turen og i samtalen med Linda og Betina – og tænk selv med på: Hvad er forklaringen bag en daginstitution med høj kvalitet?
3/25: BØRNESYN OG PÆDAGOGIK
Et 5 årigt barn stod tilfældigvis bag mig, da jeg begyndte at skrive denne sides tekst. ”Hva’ skriver du om?”, spurgte det kvikke barn. ”Om børnesyn”, sagde jeg, som sandt var. ”Nåh, noget med briller?”, lød den næste replik. Og jo, der er da lidt om snakken. Børnesyn er det, vi ser, når der er et barn eller en gruppe af børn foran os: Hvem er de? Hvad kan de? Hvad vil de gerne? Hvad har de brug for? På med brillerne og se ordentlig efter. Er mit syn ordentligt indstillet? Eller har jeg for mange forforståelser, som en af bidragyderne i dette nummer skriver et sted. Og dette temanummer handler netop om bevidsthed om samspillet: Fra Børnesyn til Pædagogik og vice versa. Det er beretninger fra flere dagtilbud om deres arbejde med disse begreber og med mange levende skildringer af pædagogikken i forhold til børnesynet.
