Tilbage

2/2025 Tag

Børnehuset Smedegården afd. 3-6 år er ikke inddelt i stuer, men er derimod funktionsopdelt. Det betyder, at hver pædagog har hver deres spidskompetence og hver deres funktionsspecifikke rum. Det betyder også, at børnene selv bestemmer, om de har lyst til at arbejde med noget kreativt, motorik, sprogkompetencer eller hellere vil være ude på vores store legeplads. Hver pædagog har hver deres kontaktgruppe, der afgør, hvor de spiser frokost. Året rundt er der en gruppe, der spiser frokost ude i Krible Krable–skuret. Natur og udeliv som spidskompetence Hvad gør det så for vi voksne i huset, at vi kan arbejde med vores spidskompetence? Og hvad får børnene ud af det? Min egen spidskompetence i Børnehuset Smedegården er naturen og udelivet. Mine andre kollegaers spidskompetencer er krea, motorik, sprog. I og med at vi voksne arbejder med det, vi brænder allermest for, så kommer det helt automatisk til at smitte af på børnene i vores institution. Det er også med til at gøre det tydeligt overfor børnene, hvem af vi voksne, de skal have fat på, hvis de har en konkret ting, de gerne vil have hjælp til. Det er fx mig de kommer til, hvis de har fundet et dyr og har brug for hjælp til at få det identificeret, og min kollega, der har krea som spidskompetence, hvis de ønsker at lave noget i krearummet.

”Vores indretning har faktisk, med mindre ændringer, fungeret siden 1972, altså i 43 år. De gule kasser på Rød Stue (se fotos på siden t.v.) er lavet af forældre dengang. De er gamle, ja, men de skal ikke skiftes ud. Fordi de er historie. Når ’gamle’ børn er på besøg, siger de: ’Wauw, de gule kasser’! Det er blevet en del af indretningen, at de skal være der, selv om de er meget slidte. Jeg kan godt lide gult – og de har da godt nok valgt en frygtelig variant af gul farve, men det kan ikke være anderledes. Og så er der jo hjul på, så når vi vil tømme rummet, så trækker vi dem bare ud og stiller dem i vores garderobe lige ved siden af, og så kan vi bruge rummet til noget helt andet og tredje.”

Medbestemmelse er ofte for os ikke noget meget formelt, men noget vi går og taler sammen om. Ligesom i en familie. Men tilbage til dit spørgsmål – når vi har hentet 3 dunke mælk med 5 liter i hver, sidder vi og snakker om, at det er køerne, der har lavet det til os. ”Jamen det mælk vi har derhjemme, det kommer altså ikke fra en ko, det kommer fra Kvickly”, siger en. Og så får vi det mysterium opklaret. Så at sige i en daglig samtale i forbindelse med handlinger. Vi plukker også fasaner hvert efterår, hvor de er med til at rense og tage indvolde ud. Og vi spiser dem dagen efter. Kæmpefest! Det er en tradition, og dem vægter vi meget højt. Børnene piller indmad ud og de første år var det med ”Ej, hvor er det synd, og det kan vi ikke.” Men de finder ud af det. Og dét synes jeg er en kæmpe læring. Vi har en læreplan og vi har da også gennemgået både den og vores årsplan. Så har vi fundet ud af, at vi kommer jo meget godt rundt om de ting, vi skal komme rundt om. Om end måske på en lidt mere flydende måde, end man gør andre steder.”

Jeg tør næsten vædde min sidste 50 øre1 på, at alle der læser dette har prøvet at træde ind i en daginstitution. Nogle har også arbejdet i flere forskellige og har man arbejdet hele sit liv, kan man lidt hovedregning nå op på mere end 10.000 gange! Plus som forældre til et barn i daginstitution. Så ved du, som jeg, hvordan det er at træde ind i en daginstitution. Og du er måske enig i, at 30 sekunder efter du er trådt ind, ved du sådan cirka, hvad det er for en slags daginstitution – herunder om den er god/dårlig i en eller anden grad. Jovist, dette første indtryk bliver nogle gange korrigeret efter nogen tid, men det er interessant, hvad det er, der giver os de hurtige indtryk. Her er nogle bud: Et ’åbent’ sted – Med godt lys – God lyd – Nemt at få overblik (også som 1-3 årig?) – Møblernes signaler – Indretningen af rummene – ’Hyggeligt’ – Mange kede-af-det børn med forkert lyd på. Og så videre. Jeg har besøgt mange dagtilbud i både ind- og udland gennem årene og jeg har heldigvis besøgt flest, der lever positivt op til langt det meste af ovenstående. Hvor jeg havde en god mavefornemmelse med det samme. Og færre gange har jeg

LOG IND

Mistet din adgangskode?