Tilbage

1/2024 Tag

Overgangen inden madpakketid er i gang. Pædagogen Anne er dagens voksen på badeværelset. Hun har givet tegn til Charlotte på legepladsen om, at hun gerne må sende flere børn ind til hende, så de kan få vasket hænder. Jacob og Artem, der begge er fire år gamle, har fået at vide, at det er blevet deres tur til at komme ind og vaske hænder. De kommer glade ud på badeværelset, hvor Anne tager imod dem – ”I må lige stille jer i kø, så er det jeres tur om lidt.” ”Der var engang 10 fingre små, som elskede at bade …” begynder Anne at synge.

Jeg går på legepladsen iført den gule vest. Den voksne, der har gul vest på, er den, som igangsætter og leger med børnene. Andre voksne på legepladsen har opgaver som at løse konflikter, drage omsorg for det enkelt - børn og trøste, når det er nødvendigt. Det har sneet denne nat og vi har glæ - det os til at skulle ud og lege og kælke. Jeg kælker med, så der er en tryghed i aktivi - teten. Til stor glæde for børnene, for de véd, jeg bliver hos dem og ikke skal andet! De er glade over, at vi gør det sammen og jeg oplever som pædagog, at mit nærvær bliver øget.

Omsorg er livsnødvendig og uden den går børn til grunde. Flere studier peger på, at omsorg er fundamentet for barnets trivsel, læring og udvikling. Pædagogisk personales omsorg for børn antages at være relations opbyggende og når barnet mødes af omsorgsfulde voksne, udvikler det sig til selv at blive et omsorgsfuldt menneske . Omsorg er da også en højt prioriteret opgave i danske dagtilbud og en vigtig del af det pædagogiske personales faglige identitet. Ofte beskrives omsorg i daginstitutioner som dyadisk (en relation mellem to), båret af den enkelte pædagog, hvor kun de følelsesmæssige og relationelle aspekter betones .

“Alle børn til lågen” kalder jeg. De ældste børn, som i denne uge er i skoven fra Tyttebærhuset, finder hurtigt sammen to og to, dreng/pige, og stiller sig foran lågen med deres snittede og brændte vandrestave i den anden hånd. De har pakket deres rygsække med madpakke og drikkedunk, og vi er med forventningsfulde smil klar til en længere stroppetur i Nordskoven

Lyset er slukket. Vuggestuen ligger stille hen. Uret viser 10.00. En stille sang spreder sig fra Solstuen ud mod den lange gang. ”Nu bæres lyset frem, stolt på din krone.” Små lys anes og små børnehænder der holder rundt om lysene. Børnenes ansigter træder frem i de små lysskær. Med de fineste stemmer, der blander sig med de voksnes, fortsætter sangen ”rundt om i hus og hjem, sangen skal tone.” Dyb koncentration. En stribe af malertape på gulvet viser vejen. Børnene følger den troligt, dybt optaget af at holde lyset frem foran sig og synge og gå samtidig. ”Her på Luciadag, hilser vort vennelag”. Ordene udtales korrekt og fødderne placeres med stor bevidsthed, den ene foran den anden. 30 små børn og 8 voksne.

LOG IND

Mistet din adgangskode?