SFO-HVERDAG MED MASSER AF FRISK LUFT
I begyndelsen af marts 2020 kom første nedlukning, ret pludseligt og betød en radikal ændring af strukturen i vores hverdag på SFO´en. Vi stod og skulle modtage lidt over 54 nye børn, alle planer var lagt, og vi var klar. Nu måtte vi pludselig ikke være indenfor, alle skulle deles i mindre grupper, samtidig med vi skulle lære de nye børn og deres forældre at kende. Vi havde nødpasning for de børn, hvis forældre arbejdede som sygeplejersker, i ældreplejen eller i andre samfundskritiske stillinger, og for særligt udsatte eller sårbare børn. Vi måtte rykke sammen i bussen, lavet nyt skema, én fælles retning, som vi alle kunne være i. Lokaler skulle deles op, spritstandere sættes op ved alle ind og udgange og både børn og voksne skulle huskes på at vaske og spritte hænder ofte.
ÉN KOMMUNE – TRE ØJEBLIKSBILLEDER OM AFLEVERING OG HENTNING I ENCORONA TID
”De voksne må ikke gå med ind i børnehaven mere. Nu har vi børnehaven helt for os selv!” Børnene i både vuggestue og børnehave i Børnehuset Ålsgårde er igennem hele Coronatiden blevet afleveret enten ved lågen ind til legepladsen eller i døren ind til stuen. Det er helt fantastisk at se, hvordan børnene nu kommer ind på stuen, med deres små rygsække på, hvordan de målrettet går hen og sætter deres madkasse i køleskabet og deres drikkedunk på plads på stuen, fortsætter ud i garderoben og tager deres overtøj og sko af, som de til sidst målbevidst hænger på plads i deres garderobe - for derefter at entre stuen, selvsikre og klar til at gå i gang. Flere børn, som tidligere kunne have svært ved at slippe deres forældre, når de blev afleveret, eller som kom generte ind på stuen og havde brug for lige at sidde lidt hos en voksen, inden de gik i gang med at lege, er under Corona blevet styrket væsentligt i deres måde at ankomme og starte dagen på. De stråler af selvtillid og mestring og de fremtræder glade og klar til dagen på en helt ny måde. For eksempel har vi en pige, som
HJEMMEBESØG I ENCORONATID
Bullerbos ambition i forhold til forældresamarbejdet er, at forældrene altid er velkommen til at deltage i hverdagen, i samlinger, til at tage med på ture m.m. Det betød at vi med sundhedsstyrelsens restriktioner skulle gentænke vores forældresamarbejde. Under nødpasningen havde de voksne i Bullerbo derfor særlig travlt, med at holde kontakten til alle børn og deres familier, men med et særlig fokus på børn i udsatte positioner. Vi lavede derfor en strategi for, hvordan vi ville sikre vores gode forældresamarbejde: · Alle familier fik en telefonopringning, hvor en pædagog fra gruppen snakkede med forældre og børn · Familier i udsatte positioner fik to opringninger og tilbud om nødpasning · Alle børn fik bogen ”Kan en hund grine” med introduktion til, hvordan forældrene kunne læse bogen med deres børn (billedbog) · Alle børnehavebørn fik et legekatalog med forslag til, hvad man kunne lave med børnene
LEGEPLADSAFLEVERING AF BØRNENE OG FORÆLDREKAFFE TO-GO
Det er tidlig morgen i december. Der dufter af kaffe i hele huset. En pige ankommer med sin mor, de ringer på ringeklokken ved yderdøren. En medarbejder kommer ud, åbner døren og spørger om mor vil have en kop kaffe med på vej til arbejde - der er nemlig forældrekaffe-to-go. Pigen kommer ind og finder en hvid pose, hun har dekoreret dagen før. I posen er der en honningkage, som pigen selv har lavet og en julehilsen fra personalet. Mor siger farvel i døren og får posen og en kop kaffe med sig på vejen. Medarbejderen og pigen går ind, så pigen kan få sin rygsæk og overtøjet af. Madpakken og drikkedunken bliver lagt i en plastikkasse i køleskabet og de går ud på badeværelset og vasker hænder. Så er pigen klar til dagen. Video til de nye forældre Det har været en meget anderledes hverdag i Børnehuset Kingo siden nedlukningen i marts. Pludselig måtte forældrene ikke komme ind i institutionen længere, de skulle aflevere og hente deres barn i døren. Især de helt nye forældre, var det svært for. De måtte ikke komme ind og se institutionen, inden deres barn skulle starte og nu, hvor barnet er startet, har
FELTSTUDIE I EN CORONATID
Der er ingenting i verden så stille som en børnehavelegeplads uden børn1 I marts lukkede børnehaven og den sædvanlige summen af liv og leg forsvandt. Ingen børn på gyngen eller i sandkassen. Ingen børn på cyklerne eller oppe i træerne. Ingen brugte de grønne mælkekasser til at stable og klatre på eller som butiksdiske til salg af imaginære is og sandkager. Der blev helt stille. Efter påske besøgte jeg børnehaven Skovparken i Aarhus2 og dér mødte jeg lederen, Tina Heinsen. Hun smilte, men så faktisk lidt træt ud. Påskeferien havde været hektisk. Hun havde ansvaret for at gøre børnehaven klar til at kunne åbne igen. Meget skulle om- og nytænkes i forhold til at modtage børn. Forældrene skulle informeres, så de kunne føle trygge ved at aflevere børnene og personalet skulle instrueres i nye arbejdsformer. Tina måtte omorganisere hverdagen fuldstændig, skaffe ekstra personale og sørge for at passe på sårbare kolleger. I løbet af de sidste dage i påsken fik hun talt med alle forældre, flere gange, og klaret de praktiske udfordringer uden at slække på børnehavens målsætning om at skabe gode rammer for børnenes tilbagevenden til børnehaven.
CORONA-TAGFAT– BEARBEJD ALVOREN MED LEG
Verden er både fantastisk og grum: Klimakrise, terror og coronavirus. Børn er en del af verden og verden en del af børn. Det er umuligt i det moderne informationssamfund at afskærme børn fra ubehageligheder selv fra forhold, de ikke har forudsætninger for at forstå. Børn søger at skabe mening i informationsflowet og egne oplevelser – gribe og begribe – og leg er vigtigste bearbejdningsform. Uden voksnes støtte og udfordrende hjælp er der dog risiko for fejlslutninger og angstskabende forestillinger om abstrakte problematikker som corona. Men leg kan anvendes som støtte og udfordring til forståelse af det umiddelbart uforståelige. Man kan hjælpe børn til at bearbejde ud fra en mere realistisk videnstilgang. Leg er inspirerende for dialog, hvor den voksne kan støtte og udfordre. Grundlæggende lægger corona og sygdommen COVID-19 op til samme pædagogiske indsats, som andre alvorlige emner omkring os gør. Pandemien er lidt anderledes, for situationen påvirker os meget praktisk og direkte. Vi er sammen i det og skal nok komme godt ud af det sammen, men vi skal også komme godt gennem det, mens det foregår.
TRYGGE KORONASAMTALER MED BØRN – JO MERE SKRÆMMENDE NOGET ER, JO VIGTIGERE ER DET AT TALE OM DET
Coronaen har i skrivende stund præget vores liv i cirka 1 år og vi har efterhånden fået et godt indblik i, hvordan børn forstår den - hvad de har brug for hjælp til at forstå bedre - og hvad de bliver foruroliget af. mangler, så de kan konstruere en begribelig og håndterbar Coronahistorie. Coronavirus er vanskeligt at forstå – men ‘alt bliver godt til sidst’ Vi ved for eksempel, at nogle børn går rundt og er bange – nogen er til og med bange for, at de skal dø. Hvis børnene overlades til sig selv og deres egen tolkning af Coronaviruset, øges sandsynligheden for, at de bliver unødvendig bange. Det bedste vi derfor kan gøre er at tale med dem og dermed forsøge at gøre dem mere trygge. Samt lære dem noget. De overordnede emner børnene er optaget af: Farlighedsgrad, varighed og omfang Dette er tre tydelige kategorier i tillæg til uro, bekymring og angst. Farlighedsgrad omfatter spørgsmål om, hvor farlig viruset egentlig er, hvor let det smitter, og om børn er særligt udsatte. Varighed – er det mest stillede spørgsmål: Hvor længe kommer dette til at vare? Omfang – Hvor omfattende bliver dette, og hvor mange vil blive
STORT SET ALT I DEN PÆDAGOGISKE HVERDAG I BØRNEHAVERNE ER CORONA-PÅVIRKET
Corona tiden i faser Marts 2020: Pandemien bryder ud i Danmark – blandt andet vuggestuer og børnehaver lukker ned. 15. april – 20. maj åbner de op igen - i mange kommuner fordeles der tre-fire ressourcepersoner til eksempelvis en middelstor integreret institution = færre børn pr. voksen og mindre, faste grupper, med ’egen’ pædagog. Efter 20. maj sker der en normalisering, men mange børnehaver bevarer opdelingen i faste grupper med ‘faste’ børn delt på alder og ‘faste’ voksne. Eftersommeren 2020 – en stigende ”Coronatræthed” ses blandt børn, pædagoger og ledere. Kravene har ændret med 14 dages mellemrum - mange nye ting at forholde sig til - mange aktiviteter er sat på hold men nye er kommet til. Efteråret 2020 og start 2021: Mange ledere og personalegrupper anlægger nu et længere perspektiv med ”seje træk”, hvori man arbejder med at udvikle nye muligheder og få gen-oparbejdet en professionel entusiasme. Pædagoger og forældre giver udtryk for, at dette giver mere overskuelighed og ro for både børn og voksne. Vores forskningsprojekt havde da til formål at gennemgå dette faseforløb og finde ud af på hvilke områder, der skete ændringer og hvad dette førte til af problemer og af nye muligheder.1 Vi gør det
PÆDAGOGIK I EN CORONATID
Det hele startede for os i uge 9, hvor flere børn og voksne var syge med influenzalignende symptomer. Samtidig hørte vi om Covid 19 og så billeder fra blandt andet Kina, som skræmte os. I Roskilde kom flere hjem fra skiferier med symptomer, og nogle blev også testet positiv. Bølgen var over os. tiltag. Her orienterede jeg løbende om nyt oppefra, samt nyt fra ledelsen og fra personalet. Forældrene skrev også beskeder, nyheder m.m. til mig, til personalet og til hinanden. Nedlukningen Den 11. marts lukkede Mette Frederiksen Danmark ned. Det var en meget mærkelig dag i institutionen. Børnene var upåvirkede og legede og hyggede sig, mens vi voksne begyndte at lukke ned. Forældre kom og hentede. De udtrykte forvirring og bekymring over situationen og havde også travlt med at tømme garderober, kasser og samle børnenes ting sammen. Stemningen var denne eftermiddag trykket. Jeg forlod stedet som den sidste og hængte et skilt på døren, hvor der stod: ”Lukket på grund af corona” Fra live til online Ledelsen i område Nordøst, som børnehuset Freja er en del af, arbejdede tæt sammen i hele hjemsendelsesperioden. Vi holdt møder sammen, men hver for sig, på en helt ny måde – skypemøder. I
1/21 – Pædagogik i en coronatid
Fra marts til marts, 2020-2021, har været det mest forunderlige, foruroligende, tragiske, ind i mellem anspændende år i mit og andres liv. De mange syge og døde kalder på stor medfølelse. Pokker tage Coronaen. På det pædagogiske felt har perioden krævet meget af personale og ledere. Ofte under forhold hvor man kunne være nervøs og usikker på egne og børnenes vegne. Risikoen for smitte, de helt nye praktiske vilkår for at skabe en god og tryg hverdag i dagtilbuddet. Men det har samtidig på nogle områder været en interessant og spændende periode med en del nyskabelser på det pædagogiske område. Erfaringer med at arbejde med mindre børnegrupper, mange nye former for udendørs liv, skærpede hygiejne-regler, andre former for spisning, helt anderledes fremgangsmåder for aflevering og hentning af børn. For nu blot at nævne noget af det. For mig og os forekom det, at disse erfaringer måtte nogle holde fast i og få beskrevet. Meget af det kan nemlig bringes med over i tiden efter Coronaen. Andet kan anvendes til at påpege, nu med ny styrke, at – eksempelvis – mindre børnegrupper, som samtidig betyder bedre normeringer, indebærer en lang række pædagogiske muligheder. Læs artiklerne! Du vil ligesom jeg blive optaget af alt det, der skete i perioden! Som afslutning – ét enkelt eksempel som gjorde
