Uddrag: Børnene sætter sig forventningsfuldt foran eventyrbordet, sidder helt stille og venter på, at musikken starter. Dukkerne ligger klar og det æstetiske rum er lavet på forhånd. At opleve så mange børn så helt og aldeles stille på samme sted og tid er ikke et almindeligt syn – men til eventyr sker det! Dukker ka’ noget med relationer og med fantasien Dukken og eventyret er et af de mest relations skabende redskaber, jeg har arbejdet med, og det skaber et fælles tredje, som er utroligt virkningsfuldt. Desuden kan det fastholde børns opmærksomhed i en helt særlig grad. Jeg har opført flere forskellige slags eventyr udendørs i form af bordteater med hånddukker, blandt andet i en bålhytte hvor der er blevet brugt naturmaterialer til kulisser, konkreter og til det stemte rum. Det kan så være de klassiske eventyr eller en dramatiseret udgave af en god bog, jeg dramatiserer. Den slags fortællinger er meget oplagte til at tage med udenfor, særligt fordi uderummet bedre understøtter fantasi, nærvær og æstetik. Jeg oplever naturens understøttende effekt på fortællingerne, hvor særligt det æstetiske udtryk bliver magisk med årstidens materialer. Børnene kan selv være med til at lave kulisserne på forhånd, og en stor sten kan sagtens være et heksehus, en pind kan være en bro og en blomst kan være en hat. Så, når vi laver eventyr på denne måde, skal det ikke være med perfekte kulisser eller helt vellignende konkreter i rigtige størrelser. Konkreter og kulisser understøtter blot opmærksomAf Sine Andersen, pædagog og professionel bugtaler, tidl. ansat i Naturinstitution, nu ’gæstepædagog’ i flere dagtilbud heden, sproget og det at udtrykke sig samt genskabe og videreudvikle efter eventyret via samme konkreter eller skabelse af nye...

Hele artiklen er tilgængelig for vores medlemmer.